13 druesorter med 1 særlig iblandt!
Det er tilladt at bruge helt op til 13 forskellige druesorter i Châteauneuf-du-Pape. Den helt store signaturdrue for området er Grenache og den spiller oftest en hovedrolle i vinene. Jo større andel Grenache i vinen, desto mere rød og lys vil vinen være. Syrah og Mourvèdre er også blandt de vigtigste druer i det samlede blend og bidrager blandt andet med tanniner og farve. De resterende tilladte druer til rødvinsproduktion i Châteauneuf-du-Pape er: Cinsault, Counoise, Muscardin, Piquepoul noir, Terret noir and Vaccarèse.
Vinmageren der ville lave Chateauneuf-du-Pape, men ikke måtte…
Fransk vinlov er meget firkantet. Og det er også meget godt i de fleste situationer. Men, at putte vine som disse i samme bås som normal Côtes du Rhône, grænser til vanvid.
Den altid eksperimenterende 100-point-producent Xavier Vignon sammensætter forskellige terroirs, forskellige årgange, et væld af druer og flere forskellige lagringstyper i flere af sine vine. Og det er lykkedes Rhône-mesteren at fremtrylle ren magi. Det hjælper også, at de anvendte marker primært ligger i Châteauneuf-du-Pape, og at han ofte bruger Rhônedalens bedste årgange.
Vinene klassificeres dog under de gamle "appellationsregler". Og derfor hedder de "Vin de France". Det giver store fordele i prisforhandlingen, og man kan derfor få vanvittig stor vin i ”Chateauneuf ”-kvalitet, men til uhørt lave priser.
Châteaneuf-du-Pape betyder direkte oversat ”Pavens nye slot”, og Sydrhônes mest berømte appellation har da også en særlig forbindelse med paverne. Tilbage i starten af 1300-tallet flygtede paven fra Rom til Avignon, hvor han efterfølgene boede frem til 1379. Selvom de byggede et sommerpalads i Châteauneuf-du-Pape, så er selve navnet ikke en direkte reference til pavens nye slot. Man mener, at handelsfolk i byen Châteauneuf så et stort marketingpotentiale ved at sætte ”Pape”, pave, på bynavnet i 1893. Man må sige, at missionen er lykkedes omend vinenes kvalitet også gør deres del af arbejdet.
Châteauneuf-du-Pape består af omkring 3200 hektar vinmarker og nyder godt af et varmt klima med masser af solskinstimer. Mange er dog bekymrede for, at klimaet er ved at blive lidt for varmt i Sydrhône, hvorfor flere producenter forsøger sig med at plante druer på nordvendte, mindre soleksponerede, skråninger. Mistralvinden spiller også en nøglerolle for vindyrkningen her og bidrager med en kølighed til det varme område. Vinden er dog så voldsom, at mange lader vinstokkene gro frit som små buske, tæt på jorden, da det beskytter druerne. Jordbunden i Châteauneuf-du-Pape er kendt for de store, flade rullesten (galets roulés på fransk). Stenene lagrer varmen fra dagtimerne og afgiver den om aftenen og natten, hvorved modningen forlænges.
Det er tilladt at bruge helt op til 13 forskellige druesorter i Châteauneuf-du-Pape. Den helt store signaturdrue for området er Grenache og den spiller oftest en hovedrolle i vinene. Jo større andel Grenache i vinen, desto mere rød og lys vil vinen være. Syrah og Mourvèdre er også blandt de vigtigste druer i det samlede blend og bidrager blandt andet med tanniner og farve. De resterende tilladte druer til rødvinsproduktion i Châteauneuf-du-Pape er: Cinsault, Counoise, Muscardin, Piquepoul noir, Terret noir and Vaccarèse. Da der anvendes mange forskellige druesorter i en Châteauneuf-du-Pape, bruges enkeltmarks-princippet ikke i samme grad som eksempelvis i Bourgogne.
Takket være det varme klima i Sydrhône kan du forvente vine med stor frugtfylde, høj alkohol og en flot smagskoncentration med noter af søde kirsebær, jordbær, solbær, sorte kirsebær og brombær, som kombineres med karakteristiske strejf af peber, lavendel, viol og tørrede urter. Denne tørrede urte-duft kaldet lokalt for garrigue og skyldes ikke mindst, at der ved siden af vinmarkerne også dyrkes mange krydderurter. Vinene modnes ikke så hyppigt på små egetræsfade som i eksempelvis Bordeaux. Dette skyldes blandt andet at Grenache let oxiderer og derfor vælger man stort set altid at modne den på betontanke. Derimod tilføres de andre druer tit lidt krydret smagskompleksitet fra fadlagring.
Den store smagsfylde kombineret med de urtrede undertoner gør Châteauneuf-du-Pape-vinene fremragende til lam. Særligt det traditionelle påskelam med hvidløg og rosmarin. Derudover er der mange, som ynder at servere vinene til den store julemiddag med and og flæskesteg, da den har styrken og den modne frugtsødme til at stå imod både sovs og kartofler. Châteauneuf-du-Pape elsker desuden saftige bøffer – særligt peberbøf – samt vildtkød og grill-retter. Generelt passer vinene godt til kraftigt smagende retter, hvor der er krydderurter involveret.