0Kurv

Handels- og leveringsbetingelser for Supervin.dk

Senest opdateret d. 30. juli 2024.

”SMAG FØR DU KØBER” ONLINE EDITION!

Vi kan ikke sende hverken smags- eller duftprøver med på mail. MEN – vi kan give dig SUPERVINS UNIKKE GARANTI. Er du ikke tilfreds med kvaliteten i de vine, du køber hos os, får du pengene tilbage for alle 6 flasker – også for den første flaske, du allerede har åbnet.

Tag fat på Supervin: mail: info@supervin.dk tlf.: 98 92 18 53

Sådan fungerer det:

1. Tag fat på Supervin
2. Sæt kasse med resterende flasker klar til afhentning
3. Vi afhenter vinene og vi betaler for returfragten
4. Du refunderes for ALLE 6 flasker

Sådan handler du på Supervin.dk

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til konkrete varer, selve købsflowet, levering, betingelser eller andet.

På Supervin.dk handler du således:

  1. Find de varer, du ønsker at købe. Brug vores søgefunktion eller navigation til at finde frem til de varer, du leder efter.
  2. Angiv ønsket antal og tryk på den orange ”Læg i kurv” knap.
  3. Når du har fundet alle ønskede varer og lagt dem i den virtuelle kurv, kan du tjekke, at alt stemmer overens ved at klikke på kurven i øverste højre hjørne.
  4. Er dette tilfældet, kan du klikke på den orange ”Gå til kassen”-knap for at komme videre til bestilling.
  5. Først for du igen mulighed for at gennemgå din ordre. Hvis alt ser rigtigt ud, kan du klikke på den orange ”Fortsæt til bestilling”-knap.
  6. Du skal nu udfylde dine kundeoplysninger, herunder navn, adresse og kontaktoplysninger.
  7. Såfremt varerne ønskes leveret til en anden adresse, kan du fjerne fluebenet fra ”Leveringsadressen er den samme”. Herved får du mulighed for at udfylde de ønskede leveringsoplysninger.
  8. Herefter er det tid til at vælge ønsket leveringsmetode. Du kan vælge mellem levering til adressen eller afhentning i Supervins butik i Hjørring. Du har mulighed for at vælge en fremtidig leveringsdato.
  9. Ved levering til adresse skal du udfylde ”Hvor må pakken stilles”. Læs mere om dette under punktet ”Fragt og levering”.
  10. Herefter kan du eventuelt tilføje en kommentar til din ordre (bemærk at dette forsinket behandlingstiden på din ordre).
  11. Du har også mulighed for at indtaste en rabatkode eller bruge et gavekort.
  12. Herefter skal du vælge en betalingsmetode. Du kan vælge mellem betaling med MobilePay eller kortbetaling. Læs mere om dette under punktet ”Betaling”.
  13. For at gennemføre ordren, skal du godkende handels- og leveringsbetingelserne, samt bekræfte, at du er fyldt 18 år.
  14. Tryk herefter på den orange ”Godkend ordre og betal” for at åbne betalingsvinduet og gennemføre ordren.
  15. Når betalingen er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse fra info@supervin.dk. Vi afsender din ordre med ønsket leveringsmetode, som regel inden for 1-2 hverdage, medmindre andet er oplyst, eller du har valgt en fremtidig leveringsdato.

Priser

Alle priser på hjemmesiden angives i danske kroner inklusive moms, afgifter og told. Dog angives told i forbindelse med salg til udlandet ikke.

Aftaler på vores hjemmeside indgås på dansk. Aftalen fremgår af den ordrebekræftelse, du modtager via e-mail. Du kan altid få tilsendt en kopi af din ordrebekræftelse ved at henvende dig til Supervins kundeservice på info@supervin.dk.

Prismodel

Supervins bedste priser er baseret på salg af hele kasser, fortrinsvis med 6 stk. Ved salg af hele kasser, fjernes omkostningen til ompakning (både i arbejdstid og emballage) og derved kan vi tilbyde ekstra gode priser.

Enkelte steder opnås mængderabat ved køb af fx 3 stk.

Ved fx nogle portvine eller eksklusive mousserende vine er der tilbudspriser på 1 stk.

Du har altid mulighed for at købe enkelte flasker eller ”skæve antal”, blot ikke til den billige kassepris.

Ved salg af vine i trækasser medfølger trækassen, når der købes det antal flasker, trækassen er designet til. Dette er forskelligt fra produkt til produkt, men emballagetypen oplyses altid på produktsiden.

Prisfejl

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtede til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. Vi vil dog altid bestræbe os på at finde en rimelig løsning i samarbejde med dig som kunde.

Betaling

På Supervin.dk er det muligt at betale med følgende betalingsmidler:

  • Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • Maestro
  • JCB
  • American Express
  • ViaBill
  • MobilePay
  • Supervin gavekort

Ved betaling med danske kort, tager vi ikke noget gebyr ved betaling.

PBS har godkendt Supervin til at håndtere de ovennævnte betalingskort. Betaling, der foregår med disse kort, sikrer dig altid mod misbrug. Når du modtager din betalingsoversigt, har du mulighed for at afvise en betaling, hvis du ikke er enig i den. Supervin benytter SSL (Secure Socket Layer) i betalingssystemet, hvilket betyder, at du som kunde ikke har nogen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt. Dermed er du optimalt sikret. SSL systemet betyder endvidere at data, der sendes i forbindelse med køb med betalingskort på Supervin.dk er krypteret, og det er dermed kun PBS, der kan læse dem. Hverken Supervin eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet reserveres efter ordren er lavet, og hæves først på dit kort, når varerne sendes fra vores lager; dog med undtagelse af en primeur-varer, hvor pengene trækkes, når du gennemfører din bestilling (se særskilt punkt om ”Køb af vine ”en primeur””). Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort (Visa, Mastercard, Maestro, American Express, JCB), reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

  • vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
  • pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

Pengene er som standard reserveret i 30 dage. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Køb af vine ”en primeur”

Hos Supervin er det muligt at købe vine en primeur – altså forsalg af vine, der ikke er færdigproducerede endnu. Ved køb af vine, der sælges en primeur, er det ikke muligt at købe almindelige lagervarer samtidigt. Dette af hensyn til regnskab og lagerstyring.

Betaling af en primeur-ordrer

Når du bestiller vine en primeur, køber du flasker, der endnu ikke er færdigproduceret endnu, til en skarp pris. Derfor trækkes pengene med det samme, når du gennemfører din bestilling.

Levering af en primeur-ordrer

En primeur-vine købes typisk cirka 2 år før vinen er færdigproduceret og klar til levering. På alle en primeur-vine er det oplyst, hvornår vi forventer at modtage vinen fra producenten. Vi kontakter dig, når vi kender den endelige leveringsdag.

Øvrige betingelser ved en primeur-ordrer

Du har samme fortrydelses- og returret for vine, der er købt en primeur, som for vores øvrige produkter.

Forsalg

Ved køb af almindelige forsalgsvarer (ikke en primeur, se punktet om Køb af vine en primeur) gælder de samme betingelser som for øvrige køb på Supervin.dk.

Fragt og levering

Generelt om fragt

Leveringsomkostningerne lægges oven i beløbet for den enkelte ordre.

Hos Supervin kan du vælge mellem at få leveret dine varer til en adresse eller afhente i vores butik i Hjørring. Adressen er Skagensvej 201 i 9800 Hjørring.

Vi leverer i hele landet og brofaste øer fra dag til dag, med 1-2 hverdages forsinkelse til Bornholm og andre ikke-brofaste øer.

”En primeur”-ordrer

Ved køb af en primeur varer er det på den enkelte vare oplyst, hvornår vi forventer at kunne levere din forudbestilling. Denne dato er vejledende, da den endelige levering afhænger af vinhuset. Vi informerer, når dine varer er på vej.

Afhentning i butik

Du har altid mulighed for at vælge at afhente din ordre i vores butik i Hjørring. Dette er gebyrfrit.

Butikkens adresse er:

Supervin
Skagensvej 201
9800 Hjørring

Du finder de aktuelle åbningstider her: Butikkens åbningstider.

Ordrer, der bestilles til levering i butikken, kan afhentes den følgende hverdag eller samme dag ved bestilling før kl. 06.30 om morgenen, undtaget lørdage.

Levering til adresse

”Hvor må pakken stilles?”

Ved levering til privatadresse er det nødvendigt at lave en bemærkning om, hvor varen kan stilles i tilfælde af, at fragtmanden ikke finder nogen på adressen. Fragtmanden er ikke forpligtiget til at tage personlig kontakt ved leveringer til private adresser.

Alle pakker stilles på Supervins ansvar.

 

Valg af fremtidig leveringsdato

Du har mulighed for at vælge en ønsket, fremtidig leveringsdato, når du vælger din leveringsmetode. På den måde kan du vælge at få pakken leveret, når og hvor det passer dig.

Levering til Orø

Lige nu tilbyder vi desværre ikke levering til Orø pga. for høje omkostninger. Det er altid muligt at bestille til afhentning i butik. Kontakt kundeservice for at afsøge en mulig løsning.

 

Xpressen Hjemmelevering

Vi tilbyder privatlevering med Xpressen i hele Danmark ekskl. Ikke-brofaste øer. Levering sker fra dag til dag på hverdage mellem kl. 08.00 og 18.00.

Bestiller du inden kl. 14.00, sender vi varerne samme dag. Normalt leverer vi dag til dag - enkelte gange kan der gå en dag ekstra.

Fragtpriser for Xpressen Hjemmelevering:

Ordrestørrelse

Fragtpris

0 - 500 kr.

49 kr.

500 - 1.000 kr.

29 kr.

>1.000 kr.

Gratis

 

Burd Privat

Vi tilbyder privatlevering med Burd i udvalgte postnumre (udvides løbende), der leverer om aftenen i tidsrummet 18.00-22.00.

Deadline for bestilling mandag-torsdag er 15.30, og du vil få leveret den følgende hverdag.

Fragtpriser for Burd Privat:

Ordrestørrelse

Fragtpris

0 - 500 kr.

49 kr.

500 - 1.000 kr.

19 kr.

>1.000 kr.

Gratis

 

Danske Fragtmænd - generelt

Varer leveres som udgangspunkt fra dag til dag. Dog leveres der ikke lørdage, søndage og helligdage. Hvis du bestiller inden kl. 15:00, sender vi varerne samme dag. Normalt leverer vi dag til dag - enkelte gange kan der gå en dag ekstra.

Levering til ikke brofaste øer tager typisk en ekstra dag. OBS! Der leveres ikke til alle øer.

Alle forsendelser, som leveres med Danske Fragtmænd privat Flex-levering, vil blive stillet på adressen, hvis du ikke er hjemme på leveringstidspunktet. Pakken vil ikke blive taget med tilbage til forsøg på genlevering. Derfor skal beskedfeltet til fragtmanden altid udfyldes, så forsendelsen kan stilles der, hvor man ønsker det, i tilfælde af, at ingen er på adressen mellem kl. 08:00-16:00.

Bor man i etageejendom med kode på døren, kan fragtmanden i nogle tilfælde blive nødt til at tage forsendelsen med retur og prøve levering senere eller næste dag. Kan fragtmanden komme ind i opgangen, bliver forsendelsen leveret foran døren til kundens lejlighed. Ved levering i etageejendom må man regne med levering i stueetagen, hvis der ikke forefindes elevator i ejendommen.

 

Danske Fragtmænd – Privat

Til ikke-brofaste øer leveres med Danske Fragtmænd Privat.

Fragtpriser for Danske Fragtmænd Privat KUN til ikke-brofaste øer:

Ordrestørrelse

Fragtpris

0 - 500 kr.

69 kr.

500 - 1.000 kr.

49 kr.

>1.000 kr.

39 kr.

>120 flasker

Gratis

Danske Fragtmænd Privat anvendes desuden også ved bestilling af mere end 120 fl. (20 kasser).

Det er desuden muligt at vælge Danske Fragtmænd Privat i hele landet til følgende priser:

Ordrestørrelse

Fragtpris

0 - 500 kr.

69 kr.

500 - 1.000 kr.

49 kr.

>1.000 kr.

39 kr.

>120 flasker

Gratis

 

Ved bestilling inden kl. 14 afsendes din ordre samme dag.

Levering sker fra dag til dag, med undtagelse af ikke-brofaste-øer, hvor der må forventes en forlænget leveringstid på 1-2 hverdage.

 

Danske Fragtmænd Erhverv

Ved levering til erhvervsadresser benyttes Danske Fragtmænd Erhverv, som leverer i hele Danmark til bro-faste øer.

Levering sker på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00. Enkelte gange kan fragtmanden have brug for en ekstra leveringsdag.

Deadline for bestilling mandag-torsdag er 15.00, og du vil få leveret den følgende hverdag.

Fragtpriser for Danske Fragtmænd Erhverv:

Ordrestørrelse

Fragtpris

0 - 500 kr.

69 kr.

500 - 1.000 kr.

49 kr.

>1.000 kr.

39 kr.

>120 flasker

Gratis

Gælder alle danske adresser.

Forsinkelse, udsolgte varer og restordrer

Udsolgte varer og restordrer

I sjældne tilfælde sker der fejl i kommunikationen mellem vores systemer, og et produkt er blevet oversolgt, således at vi ikke kan levere som aftalt. I mange tilfælde vil vi kunne levere med forsinkelse.

Vi bestræber os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

Forsinkelser

Der kan ske fejl hos vores leverandører – fx at en pakke bliver fordelt til et forkert område, hvorved leveringen forsinkes. I disse tilfælde bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad tidshorisonten for levering er.

I sjældne tilfælde beskadiges en ordre i forbindelse med håndtering, og også i disse tilfælde bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. sende en erstatningsordre hurtigst muligt, eller give dig pengene tilbage.

Supervins unikke garanti

På næsten alle vores vine tilbyder vi Supervins unikke garanti. Er produktet en del af garantien, fremgår det af produktsiden.

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten.

Garantien skal benyttes inden for maks. 1 måned fra levering.

Ønsker du at benytte dig af vores unikke garanti skal du henvende dig til kundeservice på e-mail: info@supervin.dk eller ved at ringe til 98 92 18 53, og så arrangerer vi booking af returfragt. Returordrer sker med PostNord for Privatkunder og Danske Fragtmænd for Erhvervskunder.

Fortrydelsesret

Hos Supervin får du altid 30 dages fortrydelsesret. Varer, der er købt i december måned, har udvidet fortrydelsesret til 8. januar i året efter, dog altid min. 30 dage. Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen af din ordre til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.

Ønskes du at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du henvende dig til kundeservice på e-mail: info@supervin.dk eller ved at ringe til 98 92 18 53 og så arrangerer Supervin booking af returfragt via Danske Fragtmænd, samt holder udgifterne herfor.

Du kan også fortryde ved at benytte standardfortrydelsesformularen som du finder nederst i disse betingelser. Standardfortrydelsesformularen er også vedhæftet til e-mailen med din ordrebekræftelse.

Bemærk:

  • Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
  • Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

I forbindelse med returnering af varer til Supervin.dk gælder de samme vilkår som ved smagegaranti og fortrydelsesret. Det vil sige, at vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning, når vi booker returfragten for dig.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Returvarer sendes til:

Supervin Lager
Mandøvej 9
9800 Hjørring

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Bemærk: Vi booker returfragten for dig, når du henvender dig til kundeservice og aftaler returen med os. Så bliver returpakken afhentet direkte på din adresse.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.

Når du handler på Supervin.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er fejl på varen. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Reklamationsretten kan være begrænset af varens naturlige holdbarhed. Varens holdbarhedsdato fremgår af emballagen. Refundering af varen aftales med Supervins kundeservice og refunderes som udgangspunkt via den betalingsmetode, der er brugt til betaling af ordren, medmindre andet aftales med Supervins kundeservice.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Reklamationen skal selvfølgelig ske indenfor ”rimelig tid” efter manglen eller fejlen er fundet. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Supervin Lager
Mandøvej
9800 Hjørring

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Bemærk: Vi booker fragten for dig, når du henvender dig til kundeservice og aftaler reklamationen med os. Så bliver returpakken afhentet direkte på din adresse.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Særligt for erhvervsdrivende

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@supervin.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr.

Standardfortrydelsesformular

Udfyld formularen og indsend den til kundeservice på info@supervin.dk, såfremt du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Du finder vores standardfortrydelsesformular her.