Xavier Châteauneuf du Pape 2020
Xavier Châteauneuf du Pape 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. Sjældent er en vin med så meget fylde og kompleksitet, så let at drikke. Hvis du er til Châteauneuf-du-Pape må du ikke snyde dig for det her. 95P" - WineWherever
"94 point. FRISK OG FRISTENDE ‘NEUF | Den unge charme er med til at give et livligt twist af de ellers så markante frugter og den imponerende dybde." - Flaskehalsen
"93 point. Xaviers portefølje af vin dækker bredt – denne ligger i toppen af deres udvalg" - Mad & Monopolet
"93 point. Et virkelig fint og rart glas Châteauneuf-du-Pape, der hverken bliver for tung eller let." - Houlberg
“92 points. Rich, yet fresh Chateauneuf with fine tannins…” – James Suckling
“Xavier Vignon, along with Philippe Cambie, are probably the two most highly renowned oenologists in Chateauneuf du Pape” – Robert Parker
”2020 Rhône | Vintage quality: Excellent” – Wine Searcher
Guddommelig value... Xavier understreger i 2020, hvorfor hans Châteauneuf-du-Pape er blandt vores mest efterspurgte rødvine overhovedet.
Robert Parker har endnu ikke smagt Xaviers "signaturvin" i den nye topårgang, men lur os om ikke vinen vil gentage forgængerens 93 point. Så blot på vinens foreløbige ratings... 2020 er ganske enkelt VILD!
Vi troede helt ærligt ikke, at Xavier kunne blive ved med overgå sig selv… Men spænd selen og forbered dig på den vildeste Rhône-rutsjebanetur, der overgår mange konkurrenters prestige-cuvéer.
100-point-winemakeren Xavier Vignon har igen skabt et af årtiets bedste køb fra Châteauneuf-du-Pape.
Smagenote
Nyskænket står Châteauneuf 2020 fed og lækker mørklilla i glasset… I næsen intens med frisk og enormt tiltrækkende duft af violer, tørret lavendel, provencalske garrigue-urter, jordbær i fløde, solmodne brombær, sorte kirsebær og solbær, der efter et par slyngture i glasset giver plads til krydrede nuancer af sort peber, laurbærblade, læder, kaffe, engelsk lakrids og vanilje... På tungen silkeblød, fed og lækker med en enorm spændstighed i frugten, der fra første slurk begejstrer med spandevis af røde og mørke bær! Lidt læder, peber og skovbundsmineralitet glider elegant sammen med fine tanniner i den flot sammenvævede finish. Ufattelig lækker allerede – men kan snildt gemmes +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Xavier Châteauneuf-du-Pape 2020
95/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Med 2020 årgangen har den kunstneriske vinmager Xavier ramt balancen helt perfekt. Den har godt med moden frugt, middelhavsurter, tørrede blomster og så er den fyldige krop opløftet af en syre i topform, der simpelthen får den til at virke enormt saftig og mundvandsdrivende. Sjældent er en vin med så meget fylde og kompleksitet, så let at drikke. Hvis du er til Châteauneuf-du-Pape må du ikke snyde dig for det her. 95P"
94/100 Flaskehalsen
"BEDSTE RØDVINE UNDER 200,- Ofte er det i månederne op til jul, at man som anmelder bliver oversvømmet med Chateauneuf-du-Pape. Kald det bare 3rd world problems, for det er altid en fornøjelse at smage de store vine fra kongeområdet af Rhone. Men nogle gange kan det blive for meget af det gode, for ofte er det også temmelig voldsomme vine. Derfor er det rigtig rart at smage en ‘Neuf i utide – hvor den får lov at stå lidt mere alene og vise områdets fantastiske karakter, uden at man i forvejen er fyldt med vine i samme stil. Her har vi den nye 2020-årgang fra Xavier Vignon, og blendet af Mourvedre og Syrah er meget intenst og smagfuldt. Der er power fra start til slut, og de to druer, som ofte leverer en vis vildskab hver for sig, er sat klædeligt sammen, så de supplerer hinanden i stedet for bare at blive vildskab med vildskab på. Selvom det stadig er en meget ung vin – især efter ‘Neuf-standarder – er den flot afstemt, og jeg føler ikke, at det er for tidligt at nyde den, selvom det burde være det. Den unge charme er med til at give et livligt twist af de ellers så markante frugter og den imponerende dybde. Med tiden vil den unge charme garanteret forsvinde – mens den kantede vildskab vil falde til ro. Og så bliver det til en helt anden vin. Garanteret også lækker – men jeg tror ikke, jeg har lyst til at miste den umiddelbarhed, den allerede har nu. Normalpris kr. 329,95, Set til kr. 199,95 | Supervin"
93/100 Mad & Monopolet
"Xaviers portefølje af vin dækker bredt – denne ligger i toppen af deres udvalg. Den er vellavet, gennemført og helt perfekt til julemad, simreretter eller retter med masser af kraft og fylde, det kunne fx være nogle af de store klassiske franske retter. Næsen er fyldt med duft af jordbær, brombær, læder, røg, tørret kød og vanilje. I munden er den fyldig og har en flot syre, som gør den perfekt som ”madvin”. 1 fl. 329,95 / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk 199,95 | Point: 93/100"
93/100 Houlberg
"Duften er klart mere blid, blød og venligere end foregående Ventoux, for her er der samtidig mere dybde, mere sammenhæng og sødme. Der er en frugt af søde, sorte kirsebær, brombær og solbær, lidt bagt appelsinskræl, rosmarin, laurbærblade, peber og langsomt kommer der også fadnoter frem med vanilje, varm chokolade, læder samt nogle umami skovbundsagtige elementer. Det smager rigtigt godt ... fint skruet sammen med balance af både sødme, afstemt frugt og blødt syrebid. Frugten er kirsebær, solbær og brombær, der er sød finsk lakrids, peber og en levende syre, der virker venlig, høflig og diskret, men alt leveres også blødt, cremet, rundt med klingende fin frugt, så dermed et virkelig fint og rart glas Châteauneuf-du-Pape, der hverken bliver for tung eller let. 93 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 299,95 kr. ved køb af 6 flasker."
92/100 James Suckling
"The ample nose of dried cherry, candied orange and fresh rosemary leads you into this rich, yet fresh Chateauneuf with fine tannins and enough acidity to keep it clean. Lively and moderately dry finish. A cuvee of 75% grenache, 10% syrah, 10% mourvedre and 5% clairette. Drink or hold."
….
Forrige årgang:
93/100 Robert Parker (årg. 2019)
”Vignon's 2019 Chateauneuf du Pape delivers even more than I hoped for based on a previous sample. Hints of garrigue, roses, cherries and raspberries appear on the nose, while the palate is full-bodied, silky and long, with an intense, almost briny finish….”
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2019)
"Xavier spiller op med en CNP i den tunge ende af skalaen. Godt med fuldmodne sorte bær, fyldighed i munden, varme og følbar alkohol. Den har en blød og bamsede krop, hvor det virker som om munden får en stor krammer, når man drikker den. Her er der ingen skarpe kanter eller overraskelser, kun imødekommende og ærlig frugt."
91-93/100 Jeb Dunnuck (årg. 2019)
“It’s a rock-solid effort and has lots of mulled black cherry and plum fruits, notes of licorice and peppery garrigue, full-bodied richness, and a rounded, beautifully textured style on the palate. I’m a fan and it’s going to evolve gracefully for over a decade.”
92/100 Din Vinguide (årg. 2019)
"24 fremragende julevine til andestegen: Lys og den store andel af grenache fornemmes tydeligt. Varme krydret med sødmefulde røde bærnoter og garrique. Flot balanceret. En gavmild rig vin med masser af intensitet. Alk.: 15% | SUPERVIN | 200 KR. (TILBUD)"
92/100 Livets Goda (årg. 2019)
“Xavier Vignon has a fondness for old vines and in this wine the oldest ones are over 90 years old….In 2019, Châteauneuf-du-Pape really oozes with warm stones, stone dust, kirsch, violet, lavender and dried herb bouquet. The taste is unmistakable with fine intensity, good tannin resistance where not least mourvèdre makes itself heard, and violet-flowered red berry notes in a compelling style. Pepper spiciness, licorice and a tight note accompany the long finish. It is once again an extremely stable and high-quality wine that comes with a strong purchase recommendation."
92/100 Din VinGuide (årg. 2019)
"Lys og den store andel af grenache fornemmes tydeligt. Varme krydret med sødmefulde røde bærnoter og garrique. Flot balanceret og en gavmild rig vin med masser af intensitet. Supervin | 200 kr. Tilbudspris"
Nyd den til lam, rødt oksekød, vildt, andebryst, pebersauce, og barbeque. Server ved 16-18°C.
Vinen er fremstillet på 75% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvèdre og 5% Clairette, som i 2020-årgangen plukkes fra hele 60 udvalgte parceller med op til 90 år gamle vinstokke i det nordlige Châteauneuf du Pape. Jordbundsmæssigt taler vi 50% kalksten og 30% rød sandsten, mens de sidste 20% udgøres af Châteauneufs berømte rullesten, galets roulés. Mosten vinificeres druesort for druesort - 50% på ståltank, 25% på betontank og de sidste 25% på trækar. Vinen omstikkes herefter til 12 måneders afsluttende lagring på en kompleks blanding af store foudre-fade, mellemstore demi-muid-fade, betontank, trætank samt amforaer af terracotta-ler.
Om Xavier
Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.