Traditionalisterne mener, at den bedste Brunello skabes ved at lade den ligge længe på store slavonske egetræsfade, der på den ene side giver vinen luft og stort set ingen fadkrydderier. Det giver terroiret plads til at udfolde sig i vinene, der er både mineralske og rene i frugten med aromaer af røde bær, skovbund og tørrede krydderier. Mange traditionalister modner deres Brunello’er længere tid end der kræves fra den officielle DOCG, men det stiller unægtelig høje krav til producentens tålmodighed.
Se et eksempel på en Brunello lavet på den traditionelle metode:
Casanova di Neri Brunello di Montalcino White Label 2017
”Best Brunello 2017”
100 point-Brunello’en Cerretalto i hvide klæder... Det er NU, i årgang 2017, du skal smage White Label!
Casanova di Neris absolutte prestige-Brunello, Cerretalto, har skaffet flere 100 point-ratings til Casanova di Neri, end vi umiddelbart kan holde styr på. Men i 2017 holder vinen Cerretalto ferie, mens alle topmarkens druer får lov knokle for lillebroderen White Label, der som resultat vokser til et formidabelt niveau!
De såkaldte ”modernister” bestræber sig på at skabe mere blød og imødekommende Brunello ved at udtrække færre tanniner i gæringsprocessen og ved at modne dem på små franske egetræsbarriques – stærkt inspireret af Bordeaux. I de moderne Brunello’er finder du i højere grad en smag af mørke kirsebær indsvøbt i noter af toast og vanilje fra de nye, små egetræsfade.
De markedsføres generelt som mere drikkevenlige i stilen og det kan umiddelbart virke som et trumfkort i nutidens vinmarked, hvor min. 90 % af al vin drikkes et døgn efter det er købt.
Se et eksempel på en Brunello lavet på den moderne metode:
La Magia Brunello di Montalcino DOCG 2017 BIO
"97-98 points. Det er sgu åndeløst godt.. Bedste Brunello i mands minde” - Houlberg
Presenting La Magia 2017... En åndeløst god, smuk og nobel Brunello af allerhøjeste karat!
Så mørk og intens. Så mineralsk og karismatisk urtet. Så sitrende kirsebærsaftig med så utroligt lækre tanniner… La Magia Brunello stråler igen magisk og jævner alle konkurrenter under 500 kr. totalt med jorden. Brunello-fans, feast on this!
Lad os starte med det helt basale, nemlig navnet. Som mange måske er klar over, så skal en Brunello altid være fremstillet på 100 % Sangiovese. ”Brunello” er det lokale navn og samlebetegnelse for 6-8 forskellige Sangiovese-kloner og det var derfor oprindeligt druesorten samt lokationen man refererede til på flasken. Al Brunello kommer fra et skarpt afgrænset område omkring byen Montalcino, der ligger godt 40 minutters kørsel fra Siena.
Den første flaske Brunello di Montalcino så dagens lys i 1865. Den blev skabt af Ferruccio og hans far, Clemente Santi, fra vingården ’Biondi-Santi”. De imponerede alt og alle med deres nye vin ved en landbrugsmesse og vinsmagning i Montepulciano i 1869. Selvom begejstringen var stor, var det ikke fordi, det fik alle producenterne i området til efterligne denne særlige vin. I de følgende 57 år blev der nemlig kun deklareret 4 Brunello-årgange, hvilket bidrog til en helt særlig aura omkring ”Brunello” og samtidig gjorde de få flasker særdeles kostbare. Indtil 1960’erne var Montalcino i stedet kendt for søde- og mousserende vine på druesorten Moscadello. Det ændrede sig i 1970’erne, da det amerikanske firma, Banfi, kom til egnen. Eller det vil sige, de fejlede med et brag i forsøget på at udbrede de søde bobler til udlandet. Men som konsekvens deraf podede de vinstokkene med Sangiovese i stedet og så kom der fut i sagerne. De fik lynhurtigt skabt sig en enorm succes og den dag i dag er Castello di Banfi stadig et eksklusivt og meget anmelderrost slot. Det er værd at huske på, at Brunello di Montalcino er et forholdsvist nyt vinområde. I starten af Banfis succes i 1960’erne fandtes der blot 11 Brunello-producenter, som tilsammen dyrkede blot 60 hektar vinmarker. Med den enorme popularitet som vinene har i dag er tallet mangedoblet og der er nu omkring 260 producenter og 3600 hektar marker. I 1980 bliver ”Brunello di Montalcino” ophøjet til DOCG (Italiens højeste klassifikationsniveau) og det er også først her, at Brunello for alvor begynder at blive en reel eksportvare. Indtil da har det i højere grad været dyrket som en national specialitet.
En gigantisk skandale ramte i 2008 den toskanske vinregion, da adskillige producenter kom i søgelyset for at have iblandet ulovlige, internationale druesorter i deres Brunello’er. Det skulle de angiveligt have gjort for at forøge produktionen samtidig med, at omkostningerne blev lavere. Nogle anmeldere, heriblandt James Suckling, havde godt bemærket i deres smagenoter, at farven var usædvanligt mørk og helt ukarakteristisk for Brunello. Selvom en hundredetusindevis af flasker blev konfiskeret og mange vingårde blev undersøgt til bunds, så kom der aldrig rigtig nogen konklusion på skandalen. Den førte dog til en væsentlig afstemning blandt alle producenter om, hvorvidt Brunello fortsat skulle være lavet på 100 % Sangiovese. Hele 96 % stemte for. Brunello led kun et marginalt image-tab og salget af vinene i årene efter bragede stadig derudaf og har mere eller mindre gjort det lige siden.
Traditionalister vs. Modernister
Der er som nævnt stor enighed blandt producenterne om, at en Brunello di Montalcino skal laves på 100 % Sangiovese. ”Brunello-gate” gav dog alligevel anledning til refleksion hos mange omkring, hvordan en rigtig Brunello skulle smage. De officielle regler ligger stadig helt fast: en Brunello må tidligst frigives 1. januar i det 5. år efter høst. Vinen skal modne min. 2 år på egetræsfade og 4 mdr. på flaske. Laver du derimod en Brunello Riserva må den først frigives et år senere end de almindelige udgaver – altså godt 6 år efter høst.
Da Sangiovese er en drue med et naturligt højt indhold af både frugt- og garvesyre, er det meget væsentligt, hvordan vinmageren behandler den i kælderen. Traditionalisterne mener, at den bedste Brunello skabes ved at lade den ligge længe på store slavonske egetræsfade, der på den ene side giver vinen luft og stort set ingen fadkrydderier. Det giver terroiret plads til at udfolde sig i vinene, der er både mineralske og rene i frugten med aromaer af røde bær, skovbund og tørrede krydderier. Det tager til gengæld også omkring 8-10 år fra høståret før vinen er drikkemoden. Mange traditionalister modner således også deres Brunello’er længere tid end der kræves fra den officielle DOCG, men det stiller unægtelig høje krav til producentens tålmodighed såvel som til hans kassekredit.
Det har affødt en anden, mere moderne og økonomisk tilgang til Brunelle-produktion. På den anden fløj finder vi de teknologi-begejstrede producenter, der benytter både temperaturregulerede gæringstanke, særlige mekaniske sorteringsborde samt laboratorieanalyser til at skabe deres Brunello - og vigtigst af alt, helt andre egetræsfade. De såkaldte ”modernister” bestræber sig på at skabe mere blød og imødekommende Brunello ved at udtrække færre tanniner i gæringsprocessen og ved at modne dem på små franske egetræsbarriques – stærkt inspireret af Bordeaux. I de moderne Brunello’er finder du i højere grad en smag af mørke kirsebær indsvøbt i noter af toast og vanilje fra de nye, små egetræsfade. De markedsføres generelt som mere drikkevenlige i stilen og det kan umiddelbart virke som et trumfkort i nutidens vinmarked, hvor min. 90 % af al vin drikkes et døgn efter det er købt. Efterkommeren til skaberen af den første Brunello, Franco Biondi Santi, fik faktisk spørgsmålet om, hvorvidt han troede, de traditionelle Brunello’er kunne konkurrere med de moderne. Han svarede med fuld selvtillid: ‘Certainly, but the world must learn patience to appreciate it.’
Hvad er det der gør Brunello di Montalcino så specielt? I forhold til Chianti, der som bekendt også frembringer store mængder Sangiovese-baserede rødvine, så er klimaet i Montalcino varmere. Det er faktisk det tørreste af alle Toscanas DOCG-zoner, hvilket giver optimale betingelser for at Sangiovese kan nå en aromatisk smagskoncentration, der slår alt andet i Toscana. Desuden blæser kølige havvinde ind over markerne, hvilket hjælper med at køle druerne om natten og om morgenen. Det er helt essentielt for at druerne bevarer deres syreniveau, som skal give struktur og balance til vinen. Kombineret med jordbundsforhold af enestående kompleksitet bliver resultatet i flasken det samme, hvilket har gjort Brunello di Montalciono til noget af verdens mest respekterede vin.
Brunello di Montalcino nyder i øjeblikket kronede dage. Vinene er mere populære end nogensinde før og det er måske ikke så mærkeligt. Området har med held og dygtighed formået at frembringe en lang række sublime årgange i løbet af de seneste 10-15 år. Nærstuderer man Robert Parkers Vintage Chart kan man se, at han fra 2006 til 2016 rater hele fem årgange som ”Extraordinary”, hvilket vidner om fantastisk kvalitet og stort lagringspotentiale. Efter en udfordrende årgang 2017 ser det ud til, at den kommende årgang 2018 bliver endnu et ”home run” for vinbønderne i Montalcino. Uanset om du foretrækker den moderne eller traditionelle stil, får du altså fuld valuta for pengene i disse år.
Når du åbner en flaske Brunello, der lige er frigivet eller med et par år på bagen, så kan du forvente dig en koncentreret og intenst smagende vin med både florale, urtrede og frugtige aromaer. I glasset finder du hindbær, tranebær, blåbær, syrlige røde kirsebær, lakrids, mynte, violer og chokolade. Der er samtidig en god syre og store tanniner, der giver vinene et stort lagringspotentiale og særdeles madvenelig. Og hvordan smager en Brunello med alder så? Med tiden vil frugten træde lidt i baggrunden og give plads til tørrede blomster, figner, hasselnødder, tobaksblade, chokolade og læder. En god Brunello vil være flot udviklet og drikkemoden omkring 8-10 år, men kan også gemmes i op til 20 år og nogle gange længere.
Brunello di Montalcino er fremragende til et stort udvalg af kødretter. De mange tanniner vil i mødet med kødet opleves som afrundede og bløde. Du kan trygt servere Brunello til en rød bøf, ragout eller lammekød med krydderurter. Derudover går vinene særligt godt til råvildt med sovs, hvor sidstnævne er med til at gøre vinen mere smooth. Lidt mere tunge pastaretter med f.eks. vildsvin vil også være helt ideelt at sætte sammen med en Brunello. I oste-universet er det bedst at gå med lidt mere simple, lokale udgaver, såsom pecorino eller parmesan.