Portvinens historie strækker sig mere end 350 år tilbage. I 1600-tallet ligger englænderne i handelskrig med rivalen Frankrig, og det anspændte forhold mellem de to gør, at englænderne bliver nødt til at kigge andre steder hen for at finde forsyninger af vin, som nu er en mangelvare hos det vinglade folkefærd. Portugal bliver det naturlige valg. Englænderne har nemlig længe stået på venskabelig fod med den tidligere kolonimagt og tætte handelspartner, der senere skal blive verdensleverandør nr. 1 af den forstærkede vin, Portvin.
På det tidspunkt, hvor englænderne går på jagt i Portugal, er kvaliteten af portugisisk vin dog generelt set så tvivlsom, at englænderne selv er nødt til at engagere sig i produktionen. Selve opfindelsen af portvin tilskrives da også to engelske brødre, der inden en lang rejse fra Portugal til England vælger at tilsætte et par spande aquavit for at konservere vinen. Det bliver startskuddet til det vi i dag kender som Portvin, og englænderne perfektionerer sidenhen denne fremstillingsproces, som du kan læse mere om længere nede. Det store britiske aftryk på portvinsproduktionen er en af hovedårsagerne til, at du i dag finder så mange portvinshuse med engelske rødder. Eksempelvis Taylors, Warre, Cockburn etc.
I Portugal er man glade for at blende forskellige druesorter, og portvine vil – med meget få undtagelser – altid være fremstillet på mere end én druesort. I rød- og roséportvin bruger man de blå druesorter Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Touriga Nacional og Tinta Cão, som hver især bidrager med deres til vinene. Touriga Nacional udgør ''rygraden'' i mange portvine og sammenlignes bl.a. med Cabernet Sauvignon-druen. Touriga Franca er til gengæld noget lettere i stilen, men mere aromatisk, mens Tinta Cão giver lidt ekstra spicyness til vinene. Tinta Roriz spiller også en vigtig rolle, og mange kender allerede denne drue, der i Spanien går under navnet Tempranillo.
Hvid portvin er lavet på grønne druer som Donzelinho Branco, Gouveio, Malvasia Fina, Moscatel Galego, Rabigato, Cerceal, Bical og Viosinho.
Druerne til Portvin skal komme fra et særligt afgrænset geografisk område omkring Douro-dalen. Der bliver lavet mange typer ”forstærkede” vine rundt om i verden, som efterligner portvin, men disse må altså ikke kaldes Portvin. Douro-appellationen var faktisk en af verdens første appellationer, der afgrænsede et særligt vinområde.
De stejle terrasser med vinstokke i Douro-dalen gør maskinhøst umuligt de fleste steder og druerne plukkes i vid udstrækning ved håndkraft. Efter høsten bliver druerne transporteret til vineriet, hvor de knuses. Dette kan gøre via den helt traditionelle fremgangsmetode vha. fodtrampning i tre til fire simer i de særlige lagares/kar af granit. Denne metode er selvsagt meget ressourcekrævende, og det er slet ikke alle steder, man gør dette længere, men særligt i produktionen af premium-portvine er fodtrampning stadig hyppigt anvendt. Mange bruger i stedet mekaniserede hjælpemidler til at hjælpe med ekstraheringen af farve, smag og tannin.
Efter knusningen af druerne sættes gæringen i gang, og den varer typisk 24-36 timer indtil alkoholniveauet er 5-9 %. Her afbrydes gæringen ved tilsætning af druesprit, og alkoholprocenten lander typisk på mellem 19 og 22 %. Hvornår, man vælger at tilsætte druespritten, afhænger af, hvor sød man ønsker vinen. Jo tidligere i processen den tilsættes, desto sødere bliver portvinen. Tilsætningen af druesprit er fælles for alle portvine uanset farven, og det er netop ''forstærkningen'', der adskiller portvin fra almindelig vin.
Portvin kan groft sagt inddeles i to typer: Ruby og Tawny.
Ruby-portvine er fremstillet på druer fra et bestemt år. De bliver ofte modnet ganske kort tid og er skabt til at blive drukket med det samme og vil ikke vinde mere smag eller kompleksitet ved yderligere lagring.
Vintage Port er en luksuriøs Ruby-type, der kun fremstilles i særligt gode årgange. Derfor er det også den mest sjældne portvins-type og udgør tilsammen kun 1 % af det samlede portvinssalg. Det er op til den enkelte vingård at udråbe eller deklarere en ”Vintage” – som dog skal godkendes af det officielle portvinsinstitut.
Vintage Portvin bliver som regel fremstillet på et blend af druer fra forskellige marker, men de såkaldte "Single Quinta", eller enkeltmarksvine, ses dog oftere og oftere. Vintage Port modnes kun i 2 til 3 år på store, brugte egetræsfade, hvorefter de flaskes og sendes på markedet. Det er en smagssag, hvornår man synes en Vintage Portvin skal drikkes. En Vintage Port er sjældendt drikkemoden før dens 10-års fødselsdag, og de fleste vil nå deres topniveau i spændet mellem 20-50 år. Har man en særligt god flaske i kælderen fra en topårgang, kan den uden problemer holde i 60-70 år og sågar over 100 år.
Ligesom en Vintage Portvin er en LBV også lavet på druer fra en enkelt årgang. Til gengæld adskiller de to typer sig væsentligt i modningsprocessen. Hvor en Vintage Port lagrer 2 år på fade med et langt liv foran sig, så ligger en LBV 4-6 år og er drikkeklar, når den rammer hylderne.
Man fandt hurtigt ud af, at det var nødvendigt med et alternativ til Vintage Port, der var både billigere og som kunne drikkes inden, der var gået 25-30 år. LBV er som sagt skabt til at blive drukket ved frigivelse, men den kan også udvikle sig positivt hen over 8-10 år.
En regulær Tawny er en relativt ung portvin, der har lagret på små egetræsfade - typisk mellem 3 og 7 år. Disse vine er drikkeklare ved aftapning og er ikke som sådan skabt til at blive lagret længere tid på flaske.
Der findes desuden en stor kategori af Tawny med aldersangivelse. Der findes 10, 20, 30 og 40 års Tawny Port. Disse vine er blends, som det enkelte hus blander, og de skal leve op til bestemte smagsstandarder, der afgøres af det officielle portvinsinstitut. Tawny portvin med angivelse af alder er altså ikke nødvendigvis en portvin med den alder, der står på flasken, men er et blend af vine fra forskellige årgange. Disse vine er flasket med en T-prop, hvilket er en indikation på, at den ikke vil udvikle sig positivt ved at blive lagret yderligere i kælderen. Mange anbefaler, at man drikker disse vine så tæt på flaskningsdatoen som muligt. Det betyder dog ikke, at en 20 års Tawny bliver dårlig af at blive gemt i 5 år.
Tawny Port with an Indication of Age is not intended to be aged in bottle and is usually best when consumed closer to the date of bottling. – Richard Mayson
Colheita er en Tawny, der er lavet på druer fra en særlig årgang. Modningen foregår på små egetræsbarriques i min. 7 år, men man kan nemt finde producenter, der vælger at holde deres Colheita længere tid på fadene (lokalt kaldet pipas). Hos Real Companhia Velha, som er et af Supervins førende portvinshuse, gør de en dyd ud af at aftappe deres Colheita’er ”on demand”. Det vil sige, at de først aftapper deres vine, når de kan afsætte dem, og på den måde sikrer de, at kunderne får den mest friske udgave som muligt. Portvinsguruen, Richard Mayson, siger det samme om Colheita som med Tawny, når det kommer til lagringstid:
“Most producers say that their Colheitas are not intended to be aged in bottle. However, we all have different tastes and likes so you’ll have to make up your own mind on that one. As a general rule of thumb, 2-3 years in bottle for every decade in wood should be fine. That’s what makes the bottling date on the back label very handy to have!
Hvid portvin laves på samme måde som rød, blot med grønne druer. Det kan være Donzelinho Branco, Gouveio, Malvasia Fina, Moscatel Galego, Rabigato, Cerceal, Bical og Viosinho. Hvid portvin kan både være sød og tør i stilen. Mange bruger den tørre hvide portvin til drinken ”Port-tonic”
Pink port er i stigende grad blevet populært herhjemme. Portvinen opnår sin fine røde farve ved at ligge kort tid med drueskallerne, og resten af fremstillingen foregår på traditionel vis som al anden portvin. Ligesom med hvid portvin er pink port fremragende til en lækker ”Port-tonic” cocktail.
Både hvid- og roséportvin er bedst at servere i den kølige ende, da de er skabt i en forfriskende stil. Tawny bør serveres en anelse afkølet, og Vintage Port er bedst, når den serveres ved stuetemperatur (16-18 grader som i gamle dage). Hvis man køler en stor Vintage Port eller 40 års Tawny for langt ned kommer de delikate aromaer ikke til sin ret.
Rosé Port: 6 – 8°C
White Port: 10 – 12°C
Tawny Port: 14 – 16°
Ruby Port: 16 – 18°C
Vintage Port: 16 – 18°C
Hvis du er i tvivl om, hvor længe en portvin kan holde sig, kan du bruge proppen som indikator. Er din portvin lukket med en korkprop, er portvinen bedst kort tid efter åbning. Vintage Port er bedst at drikke inden for 24 timer.
Har portvinen en T-prop, der nemt kan klikkes tilbage på flasken, så kan du snildt gemme portvinen i uger eller sågar måneder. Du finder T-propperne i Tawny og Colheita-flaskerne. Fælles for de to portvinstyper er, at de har ligget på egetræsfade i årevis og derfor er mere modstandsdygtige overfor ilt.
Portvin i alle afskygninger kan være formidable at sætte til mad. Hvid portvin er ideelt at servere til chips, oliven, nødder og andre typer snacks og appetizers. De søde Ruby-portvine som LBV og Vintage Port er vidunderlige ostevine. Et klassisk match made in heaven opnås med gedeost eller blåskimmelost. Derudover er peberbøf ligeledes et hit samt foie gras og and - mange portvinsnydere foretrækker faktisk at drikke portvin til andestegen juleaften, da den kan matche sødmen fra de brune kartofler. Bevæger vi os over i dessertuniverset, er Ruby-portvinene fremragende til chokolade eller kager med røde frugter. Tawny skal du sætte på bordet, hvis du serverer æbletærter, særligt tarte tatin, panna cotta og andre cremede desserter samt alt, hvori der indgår nødder.
Til årets juleklassiker anbefaler vi, at du finder en flaske af Ruby-typerne, da de er dominerede af kirsebærfrugt og andre mørke bærnuancer. Tawny er med sine nøddeagtige karamel-noter ikke lige så godt et match til risdesserten som Ruby-vinene.
Vi har netop indgået et stort samarbejde med Schott Zwiesel, der i 150 år har været kendt for innovativt glas af høj kvalitet, og i dag er brandet en af de absolutte ledere på verdensniveau. Deres portvinsglas er – ligesom den øvrige serie af glas – særdeles robuste og kan holde til mere end et almindeligt glas. Du kan købe Schott Zwiesels Portvins- og dessertglas her. Schott Zwiesel Vervino Dessertvinglas | Supervin.dk
Efter cirka 20 år er en Vintage Portvin afrundet og drikkemoden. Kan gemmes fra 50 til +100 år fra høståret, anhængigt af hvor god portvinen er.
LBV Portvin er skabt med henblik på at kunne drikkes ved frigivelse, men kan også udvikle sig positivt hen over 8-10 år.
Disse vine er drikkeklare ved aftapning og er ikke som sådan skabt til at blive lagret længere tid på flaske.