Prosper Maufoux Rully Blanc 2023

Prosper Maufoux Rully Blanc 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”For value conscious consumers, I regard Rully as one of the finest sources of white wine in Burgundy” – Robert Parker
“Growers who barrel ferment their wines have turned out complex, interesting wines that could easily be mistaken for a Premier Cru Puligny-Montrachet” – Robert Parker
Robert Parkers Pro-tips er spot on… Bare 5 km syd for Puligny-Montrachet når du til slaraffenlandet Rully, hvor perfekt kalkholdige marker frembringer udsøgt mineralsk Chardonnay til nogle af Bourgognes bedste priser…
Højt anerkendte Prosper Maufoux leverer i flotte årgang 2023 et pragteksemplar af en Rully Blanc. Hvidvinen fadgærer og fadmodner 14 måneder under ledelse af Nadine Gublin, der som første kvinde nogensinde er kåret som ”Frankrigs bedste winemaker” og er berømt for sine verdensklassehvidvine hos Jacques Prieur i Meursault.
Kvaliteten er intet tilfælde. Som det indiskutabelt fineste hvidvinsdisktrikt i Côte Chalonnaise er Rully velsignet med et kalkstensterroir i topklasse. Vinmarkerne, der skråner mod øst i ly af Montagne de la Folie, ligger i direkte sydlig forlængelse af berømte Côte de Beaune.
Psst! Fik vi nævnt, at den nye 2023-årgang er særlig anbefalelsesværdig og vellykket?
”To everyone's great delight, the harvest is fine, both in terms of quality and quantity, especially for the Chardonnays.” – Prosper Maufoux (om 2023-årgangen)
“96 points. Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart (Côte Chalonnaise, årg. 2023)
Bemærk! Vi er tildelt meget få flasker af denne populære og alt ofte udsolgte hvide Rully!
Smagenote
Prosper Maufoux Rully Blanc 2023 præsenterer sig sart gylden… Fra glasset stiger Rully-terroirets fine mineralske anstrøg af saltet grape og våde kalksten, der bringer frisk finesse til 2023-årgangens delikate, solmodne frugt. Pære, hvide blomster, mandarin og saftige ferskner toppes med fadkrydrede nuancer af smør, nødder og diskret vanilje fra den 14 måneder lange fadlagring… Hvidvinen glider let cremet og smørblød over tungen, mens smagen af seriøs burgundisk koldklima-Chardonnay breder sig lækkert ud i hele mundhulen. Lang og harmonisk afslutning med vibrerende mineralitet og eksotiske krydderier fra fadet. Flot hvid bourgogne! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Prosper Maufoux Rully Blanc 2023
4,0 stjerner Vivino (75 bedømmelser, set over alle årgange, 28-04-25)
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, svampe, grillede grøntsager og cremede oste. Servér ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra kølige, kalkstensholdige marker i Rully, der er den førende hvidvinsappellation i Côte Chalonnaise. Umiddelbart efter høsten presses de hele drueklaser nænsomt i pneumatisk blærepresse. Mosten klares ved 24 timers nedkøling ved 12°C. Hvidvinen gærer på franske fade med malolaktisk blødgøring, inden den modner 14 måneder på burgundiske 228 liters egetræsfade (20% helt nye, ”light toast”) med omrøring af de fine gærrester.
Om Prosper Maufoux
Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.