0Kurv

Shiraz/Syrah vine

VALGTE FILTRE: Drue: Syrah/Shiraz
224 produkter fundet - Bedste pris vises altid først
1 fl. pr. stk.
399,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
139,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
1 fl. pr. stk.
279,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
179,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb

Syrahs oprindelse

Syrah er en blå druesort med et tykt skind, som derfor giver vine med en dyb farve og meget koncentrerede frugtaromaer. Til trods for meget polemik om druens oprindelse har DNA-undersøgelser slået fast, at den har sit hjemsted i Nordrhône. Her blev Syrah skabt som en krydsning af den røde drue, Dureza, og den grønne, Mondeuse Blanche. Syrah er blevet uhyre populær, og i dag rangeres den som verdens 6. mest plantede drue. Syrah modner sent og trives derfor bedst i lidt varmere klima. Den er utrolig modstandsdygtig overfor tørke og kan blive exceptionelt gammel. Det er ikke unormalt at finde vine, der er lavet på druer fra +100 år gamle stokke.  

Shiraz eller Syrah - hvad er forskellen på de to druer

Det simple svar er, at der er tale om den samme drue, som blot bliver markedsført under to forskellige navne. I Australien og Sydafrika går den under navnet Shiraz, mens den i Frankrig og resten af verden bliver kaldt Syrah. Druen kan frembringe meget forskellige vine alt efter, hvilket klima den dyrkes i. Forskellen på tysk Syrah og Shiraz fra Barossa Valley er så stor, at man næsten ikke skulle tro, det var den samme drue i glasset. Af samme grund giver det god mening at kigge nærmere på Syrah og Shiraz hver for sig. 

Shiraz - Australiens stolthed og succes

Shiraz er ubetinget Australiens mest populære rødvinsdrue og har været omdrejningspunktet for landets enorme internationale succes. I dag er der hele 40.000 hektar i Australien beplantet med Shiraz. Australien råder desuden over verdens ældste, produktive, Shiraz-stokke, der står plantet i Barossa Valley, hvor de mest kendte Shiraz vine kommer fra. Her er nogle af stokkene op til 185 år gamle. Shiraz er som nævnt den samme drue som Syrah, men fra omkring midten af 1800-tallet valgte australierne at bruge deres eget særegne navn. Rent marketingmæssigt har det været en stor succes, da de har været i stand til at adskille deres vine fra Syrah og samtidig skabe en Shiraz-stil som forbrugeren har haft let ved at afkode. 

Sådan smager Shiraz

Takket være Australiens utallige solskinstimer er det ingen udfordring at modne Shiraz. Varmen og solen giver vine med en tæt lilla farve, ja nærmest sort. Hvis du er til vine, der virkelig smager af noget, så er Shiraz et perfekt match til dig. Vinene er meget fyldige med smag af brombær, blåbær, sorte kirsebær og mørke blommer. Derudover får du også urtede strejf af mynte, anis og peber. Shiraz tager godt imod lagring på egetræsfade og de vil derfor tit have klassiske noter af chokolade, lakrids, tobak, vanilje.  

Syrah fra de stejle terrasser i Nordrhône

Syrah har sit hjem i Nordrhône, hvor nogle af verdens bedste udgaver fremstilles i Côte Rotie og Hermitage – faktisk er det den eneste røde drue, der er tilladt at anvende i Nordrhône. Her er klimaet markant køligere end i Australien – både pga. breddegraderne, men også især takket være Mistralvinden. Når man ser vinmarkerne i Nordrhône, forbløffes man over, at der faktisk kan dyrkes vin her. De stejleste marker kan skråne op til 70 %, så det er nødvendigt med klatrestøvler for at høste og pleje stokkene. Det er også disse ekstremt krævende forhold, man skal have i baghovedet, når man vurderer priserne på Syrah fra Nordrhône.  

Sådan smager Syrah

Syrah fra Nordrhône er generelt fyldige, men knap så modne i frugten som Shiraz fra Australien, hvor det mange steder er decideret jammy i smagen. Du får stadig en vin, der er mørk i frugten med blåbær og blommer samt krydrede noter af sort peber og mynte. Mange ynder også at bruge noten bacon om Syrah fra Nordrhône. Vinene er som regel også lagret på egetræsfade. Det kan dog variere meget, hvor længe og hvor stor en andel af ny eg, der bruges. Det er dog ikke unormalt at finde fadkrydrede strejf af tobak, mokka og vanilje i vinene.

Noget af det unikke ved rødvinene fra Hermitage og Côte Rotie er, at de flere steder tilsætter klaser af den grønne druesort, Viognier (sjældent mere end 15 %). Det giver vinene et parfumeret præg, og gør dem, spøjst nok, også dybere i farven.

Kan både spille hoved- og birolle

De fineste og bedste vine fra eksempelvis Cornas og Barossa Valley er lavet på 100 % Syrah/Shiraz. Druen besidder imidlertid en række kvaliteter, som gør den til en ideel blandingspartner for andre vintyper. Et af de mest kendte eksempler er i Chateauneuf du Pape, hvor Syrah bruges til at give farve, tannin og struktur til de Grenache-baserede vine. 

Find Shiraz og Syrah fra hele verden hos Supervin

Hos Supervin har vi et stort udvalg af Syrah og Shiraz fra de bedste steder i verden. Du kan vælge mellem de klassiske, arketypiske vine fra Nordrhône og Australien eller udforske druen fra andre, mindre kendte lokationer. Vi har Syrah fra blandt andet Spanien, Tyskland og Italien, hvor du kan gøre nogle fremragende køb for få penge. 

Hvilken type mad passer til Shiraz og Syrah

Syrah og Shiraz er på hver deres måde fyldige vine med masser af smag og krydret kompleksitet. Deres nærmest kødagtige struktur og relativt høje tannin-indhold gør dem til fremragende madvine. Du kan med fordel servere Syrah og Shiraz til grillet kød – det kan være alt lige fra spareribs til lam, kylling og and. Hvis du gør brug af en sødmefuld BBQ-marinade til eksempelvis spareribs eller andre udskæringer, så vælg en Australsk Shiraz frem for en fransk Syrah. Sidstnævnte er helt fantastisk til lammeretter, eksempelvis Gyros eller koteletter med masser af krydderurter.