Jean Gagnerot Meursault Premier Cru Genevriers 2013
Jean Gagnerot Meursault Premier Cru Genevriers 2013
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“Genevrières: Exceptional 1er Cru” – Jasper Morris
“94 points. Superb vintage 2013 – Côte de Beaune ” – Wine Enthusiast Vintage Chart
“2013 is a delicious white burgundy vintage; in the last 5 years I would rate only 2010, ‘better.’ – The Burgundy Report
Det kan godt være, der ikke officielt findes Grand Cru i Meursault, men smagen i denne kældermodnede perle fra Jean Gagnerot er – without a doubt – ren Grand Cru!
Her taler vi altså næsten 10 år gammel ”Genevrières”, der konkurrerer med ”Les Perrieres” om at være den bedste mark i Meursault. Og marken har ved gud alt, hvad man kan drømme om - perfekt sydøst-eksponering mod solen og placeret midt på den mineralholdige skråning, som yder gode dræningsforhold og i sidste ende Chardonnay-druer med et uforligneligt niveau af aromatisk elegance.
Allerede fra starten har Jean Gagnerot vidst, at denne vin havde stort aldringspotentiale – han forkæler den derfor med 18 måneder på Frankrigs bedste egetræsbarriques, heraf hele 50 % nye.
Priserne på 1er Cru Genevrieres ligger oftest i omegnen af 1000 kroner og hvis du skal have fat i store årgange som 2013, ja så er der næsten ikke grænser for, hvor dyrt det kan blive. Det her tangerer til et at de bedste Bourgogne-indkøb vi nogensinde har lavet.
Der vil blive kapløb om hver eneste af disse flasker og hvis du ser den grønne lampe lyse, så tøv ikke et sekund med at købe!
Smagenote
Genevrieres gynger rundt i glasset med en smuk gylden farve. Kompleks, aromatisk og hypnotiserende duft, der straks giver en Gran Cru-fornemmelser. Næsen lægger fra land pærer, fersken, lemon curd, yoghurt samt lidt tropiske strejf af lichi og ananas. En kølig, mineralsk flintestensnote svæver over den guddommelige frugt, der er pakket ind i vanilje, brioche og sødmefulde krydderier fra den lange lagring på egetræsfadene. I munden snor Genevrières sig rundt om tungen med en cremet, balanceret og smørblød Chardonnay-frugt. Den aromatiske intensitet er mindblowing og fortsætter igennem den minutlange eftersmag, der klinger af med liflige noter af mineralsk citrus og nøddekompleksitet takket være de næsten 10 år på fad og flaske. Den bedste Meursault vi til dato har smagt… Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Den mageløse 1er Cru Meursault er fremragende til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, cremede saucer, svampe og halvfaste oste. Nyd vinen ved 10-13°C.
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay fra den 1er Cru-klassificerede topmark, Les Genevrières. Vi har at gøre med en af de absolut bedste marker i hele Meursault-appellationen, som også her bekræftes af bourgogne-guruen, Jasper Morris: ”Genevrières and the upper half of Les Charmes are regarded as the major rivals to Les Perrières at the top of the Meursault quality tree”. Marken ligger perfekt placeret med en sydøstvendt orientering mod solen og har desuden en unik jordbund, der er rig på både mineraler, kalksten og mergel. Til sammen giver det et verdensklasse-terroir, som frembringer noget af det mest elegante og aromatisk koncentrerede Chardonnay. Druerne plukkes først ved håndkraft af teamet hos Jean Gagnerot, hvorefter den rene most frigives ved skånsom pneumatisk presning. Mosten gærer på egetræsfade, hvor den også efterfølgende modner i 18 måneder. Der anvendes 50 % nye egetræsfade i processen. Jævnlig omrøring af de fine gærrester er med til at føje yderligere kompleksitet og cremet tekstur til den endelige vin.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
Det er lykkedes vores indkøber at få fingre i endnu et større parti skatkammervine af Jean Gagnerots populære bourgogner, som vi trods de omsiggribende prisstigninger nu kan præsentere til rekordlave priser:
Kendte navne som Chablis, Meursault, Gevrey-Chambertin, Nuits-Saint-Georges og Corton i spændende selskab med vaskeægte valuevine fra Hautes Cotes de Nuits, Mercurey, Ladoix, Savigny-lès-Beaune, Viré-Clessé, Mâcon-Charnay og Fixin. Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!