Jean Gagnerot Mâcon-Villages 2023
Jean Gagnerot Mâcon-Villages 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 points. Det er både skønt og opløftende, at man kan få Bourgogne i denne klasse til denne pris." - Mad & Monopolet
“The Bourgogne 2023 vintage - surpassing all expectations!” – Vins de Bourgogne
Fra kalkstensmarker tæt på verdensberømte Pouilly-Fuissé... En af vores mest populære og efterspurgte hvide bourgogner er retur med bravur. Bedre og billigere end nogensinde!
I flere år har vi forgæves forsøgt at få flasker, og i kanonårgangen 2023 er der endelig jackpot! Samtidig er det lykkedes os at forhandle en unik pris på dette nye parti, så de hurtige kan fylde kælderen med seriøs hvid bourgogne for et historisk beskedent beløb.
Jean Gagnerot selekterer druerne blandt Mâcon-Villages’ 27 autoriserede landsbyer, hvor de meget kalkstensholdige vinmarker giver potentiale til fremstilling af stor burgundisk Chardonnay. Unikt for 2023 forkæles en del af hvidvinen på franske egefade, der føjer diskret nøddeagtigt krydderi til den elegante frugt.
Macon-Villages er ikke uden grund blevet et populært tilflugtssted for vinnydere, der vil have elegant hvid bourgogne til fair priser… Jean Gagnerot sætter med denne 2023'er sin helt egen standard på markedet!
Smagenote
Jean Gagnerot Macon-Villages 2023 præsenterer sig elegant i glasset... Næsen emmer af lækker sydburgundisk Chardonnay med delikate hvide blomster, akaciehonning, nyskårne æbler, pære, saltet citrus, fersken samt lidt tropiske noter af melon og mango, der trumfes med fine nøddestrejf fra den delvise fadlagring... Bourgognen er blød og cremet i munden med flot balance og stor frugtkoncentration. Mineralske flintestensstrejf blander sig i den lange finish, der domineres af fersken, honingmelon, citrus, mandler, våde sten og hasselnødder... Vild value for money i den store bourgogneårgang 2023. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Jean Gagnerot Macon-Villages 2023
92/100 Mad & Monopolet
"Det er både skønt og opløftende, at man kan få Bourgogne i denne klasse til denne pris. Skøn duft af grillet citron, friske æbler, melon og abrikoser. Den er fyldig, cremet og har masser af frugt, som fylder munden sammen med en fin friskhed. 1 fl. pr. stk. 149,95 / BEDSTE PRIS pr. stk. v/ 6 fl. 79,95"
Nyd den til aperitif, dampede fisk og skaldyr, sushi, salater, fjerkræ, grøntsagsretter og milde oste. Server ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay, der høstes fra stærkt kalkstenholdige vinmarker i Mâcon-Villages, tæt på berømte Pouilly-Fuissé. Vinen gærer køligt og frugtbevarende ved 20 grader og modner derefter kortvarigt på ståltanke inden flaskning. I 2023 forkæles en del af hvidvinen med modning på franske egefade, der føjer en diskret krydret kompleksitet til frugtsmagen.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
De nedlukkede toprestauranter køber ikke bourgognevin under cornakrisen, så vores indkøber har fået fingre i et større parti skatkammervine, som vi nu med stolthed kan præsentere til rekordlave priser:
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!