0Kurv

Weingut Huber

Med sine kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes, og det ligger derfor lige til højrebenet at sammenligne Markus Hubers Erste Lage-marker Berg og Alte Setzen med burgundiske Grand Crus! Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.

Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten samtidig forbedres år for år, er om muligt en endnu større bedrift. 70% af Markus Hubers vine eksporteres til specialister og toprestauranter over hele verden, og vinene fra den seneste årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling. Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen skaber overskifter overalt, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.

VALGTE FILTRE: Producent: Weingut Huber
69 produkter fundet - Bedste pris vises altid først

Weingut Huber vin

På kort tid har Markus Huber formået at skabe sig et navn inden for vinbranchen både nationalt men også internationel. Den hurtige succes er ikke noget mange producenter kan prale af, men med sin sans for kvalitet er det lykkedes Markus Huber. Gennem 10 generationer har familien Huber lavet vin, men kun de seneste 20 år har fokus ligget på at producere kvalitetsvine, hvor der dels laves karakterfulde og individuelle vine og dels forsøges at betone og understrege Traisentals kalkrige terroir. Niederösterreich er den bedst kendte og berømte region for tørre, smagfulde hvidvine i Østrig, og underkommunen Traisental, hvor Weingut Huber ligger, er takket været de beskyttende Alper, den kommune med det gennemsnitlige højeste udsving mellem dag - og nattemperaturer, hvilket er med til at give vinene det naturligt høje syreniveau.

Weingut Huber rødvin

Af Traisentals i alt 700 hektar er ca. 65% beplantet med hoverdruen Grüner Veltliner. Herefter følger Riesling, Sauvignon Blanc og Gelber Muskateller. I enkelte årgange når vejret tillader det, bliver der endvidere produceret vine med restsukkker, såsom Eiswein og Beerenauslese. Familien Huber arbejder meget selektivt i vinmarken og foretager en meget streng grøn høst for at sikre optimalt modne druer. Samtlige vine undergår en kontrolleret kold macaration inden druerne presses. Med titler som "Landessieger", 4 x "Falstaff Grüner Veltliner Grand Prix"-vinder, guld ved London International Wine and Spirit Competition og "Best White Wine Producer" samt fremragende kritik i både ind - og udland med betegnelsen "Wunderkind" i det anerkendte "Decanter"-vinmagasin, er Markus Huber på kort tid blevet en af Østrigs bedste og mest spændende producenter.