Huber Riesling Terrassen 2020 Organic
Huber Riesling Terrassen 2020 Organic
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”94 point. Lækker friskhed og bund.." - Flaskehalsen
"93 point. Elegant, rank, mineralsk vin.." - Mad & Monopolet
"92 points. Hard to resist. So cool, precise…” - James Suckling
"91 point. Stringent, mineralsk og meget livlig Riesling" - WineWherever
Pirrende mineralsk, ja nærmest elektrisk Riesling! Østrigs bedste køb er i den nye årgang 2020 certificeret økologisk!
Med sin forbedrede grønne profil er Markus Hubers Riesling Terrassen nu så krystalren, kølig og på samme tid harmonisk en super-hvidvin, at det efterhånden er svært at finde på flere lovord…
Huber høster sine perfekt modne Riesling-druer fra stejle, kalkholdige terrasser langs Traisenfloden. Resultatet er en topanmeldt kvalitet, som mange konkurrenter må nøjes med at drømme om…
Smagenote
Vinen skinner frisk og klar citrusgrøn i glasset... Næsen nærmest summer af sol, sommer og ung Riesling! Hvide blomster, friskskårne grønne æbler, saltet grapefrugt og limesaft leder videre til eksotisk hvid fersken og lækkert underspillede mineralske strejf af talkum og våde sten… I munden spillevende og energisk som klukkende smeltevand henover sten i en østrigsk bjergbæk... Eller sagt på godt dansk – det er alt andet end nemt at holde glasset fra munden! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Huber Riesling Terrassen 2020
92/100 James Suckling
”There’s so much fresh lime and sliced pear here that this medium-bodied dry riesling is hard to resist. So cool, precise and super-straight with nice, herbal and mineral freshness at the finish. From organically grown grapes.”
91/100 Falstaff
"Light yellow-green, silver reflections. Yellow tropical fruit underlaid with a hint of orange, nuances of pineapple and mango. Medium-bodied, white fruit, racy acidity, lime, salty finish, versatile."
91/100 - WineWherever, Rasmus Christensen
"Stringent, mineralsk og meget livlig Riesling fra den unge og fremadstormende Markus Huber. Lavet udelukkende på ståltank og med 4 timers skin maceration, hvilket har trukket en lille smule tanniner og bid ud i vinen, og det gør sig rigtig godt. Den har en vis kølighed over sig, og frugten er gennemgående citruspræget. Friskheden i denne vin, smitter nemt af på dens omgivelser."
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, lyst kød, sprøde grøntsager og mildt krydrede asiatiske retter. Server ved 10-12°C.
Riesling Terrassen er fremstillet på 100% økologiske Riesling-druer fra Traisental-regionen, hvis vinmarker udmærker sig ved et højt indhold af kalk. Druerne koldmacererer 4 timer i mosten for ekstra udtræk af aroma, inden skånsom ”pneumatisk” presning. Mosten gærer frugtbevarende på temperaturstyret ståltank for en frisk og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Om Huber
“Winemaker of the Year 2015” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…