Huber Zweigelt Rosé 2020
Huber Zweigelt Rosé 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"90 points. All this needs is warm and / or sunny weather!" - James Suckling
Er du vild med sprød Provence-rosé… og østrigsk/tysk mineralitet og finesse?
Fra vinmageren kåret som Østrigs BEDSTE har vi modtaget en 100% Zweigelt rosé, der er så frisk, mineralsk og lækker, at den overmatcher selv de bedste Provence-vine.
I årgang 2020 er Markus Hubers herlige rosé for første gang certificeret økologisk, og det har bestemt ikke gjort kundefavoritten mindre frisk og frugtlækker!
Smagenote
Lys, elegant provencefarve… Lækker frugtig næse sommerlig duft af liflige roser, skovjordbær, pære, rabarber og mineralsk citrus… I munden sprød, tør og forfriskende med den pureste rene smag af delikate røde bær, som i eftersmagen løftes af fine salte nuancer. Frugten og mineraliteten hænger længe ved i den læskende afslutning… Hurra for Huber – og for en ren triumf af en øko-rosé! Drik nu eller gem 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Huber Zweigelt Rosé 2020
90/100 James Suckling
"The very bright strawberry and cherry nose is nicely complimented by the juicy and very crisp, dry palate. Immensely refreshing with a crisp yet polished finish, all this needs is warm and / or sunny weather! From organically grown grapes."
Genial til hygge, fisk og skaldyr, sushi, fjerkræ , salater, grøntsagsretter samt lette asiatiske serveringer. Servér ved 6-10°C
Zweigelt Rosé 2020 er fremstillet på 100% Zweigelt. De blå drueskaller udblødes kun ca. 2 timer med druemosten, inden skånsom pneumatisk presning. Det giver en elegant provencefarvet rosé, som gærer med frugtbevarende temperaturstyring ved 18°C på ståltank. Resultatet er en ren, autentisk og 100% økologisk gengivelse af Zweigelt-druens karakteristika.
Om Huber
“Winemaker of the Year 2015” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…