Tesch Riesling Krone Nahe 2021
Tesch Riesling Krone Nahe 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94 point. Det er flot vin, som med garanti bliver bedre i løbet af nogle år" - Mad & Monopolet
"94 point. Imponerende Riesling fra Nahe" - Flaskehalsen
"93 -94 point. Ugens vinhit. Fantastisk vin fra Tesch." - Vinexpressen
“93 points. Long, pithy finish with tons of subtle nuances including dried apricot and toast.” – James Suckling
“92 points. Deep, pure and intense, lush, elegant and spicy.” – Robert Parker
Dugfrisk ny årgang af Danmarks vildeste rieslings-køb!
Når du ser prisen, så husk lige på, at der i flasken gemmer sig krystalklar Riesling-eliksir fra ”Grand Cru-marken” Krone. Tidligere klassificeret som Grosses Gewächs inden Martin Tesch forlod det tyske vinforbund.
Enkeltmarken Krone er stejl og soleksponeret. Samtidig dræner den sandede jordbund som en si, så vinplanternes rødder må kæmpe hårdt for vand og næring. Resultatet i glasset er elektrisk, rislende ren Riesling, der bruser af citrusmineralitet, ferskner, blomster og tørrede abrikoser.
I årgang 2021 har Martin Tesch lavet nogle af sine mest anmelderroste og vellykkede vine, hvor både Robert Parker og James Suckling giver topratings på op til 93 points. Klassekøb!
Smagenote
Martin Teschs ”Krone” skinner i glasset med en strågul farve og purunge limegrønne reflekser. Mein Gott, hvilken næse… Vinen springer ud af glasset med hvide blomster, modne æbler, grapefrugt, citron, tørret aprikos og mineralske noter af våde sten! Vinen lander tør og middelfyldig i munden med moden frugt og mineralsk friskhed i sublimt samspil. I den lange finish tilføres citrus-frugten en underskøn, flintagtig mineralitet samt lidt komplekse toast noter. Den friske og mundrensende eftersmag vidner om et stort gastronomisk potentiale. Martin Tesch har gjort det igen! Drik nu, eller gem 15-20 år fra høståret.
Anmeldelser af Tesch Riesling Krone Nahe 2021
94/100 Mad & Monopolet
"Etiketten på vinene fra Tesch ligner lidt noget fra gamle dage, hvilket for mig fortæller, at vinen er tro mod traditionerne i Tyskland. Det er præcis, hvad vinen står for - men med et moderne touch. Denne er én af de bedre fra Tesch. I næsen er der duft af citrus, melon, hyldeblomst og fersken. I munden er den mineralsk, rank og med høj syre, hvor frugtfylden lægger sig smukt i baggrunden. Det er flot vin, som med garanti bliver bedre i løbet af nogle år. 249,95 - Bedste pris v/ 6 fl. 139,95"
94/100 Flaskehalsen
"Jeg har smagt en god portion af vinene fra tyske Tesch. Oftest er niveauet rigtig fint, uden at jeg falder helt bagover. Med Riesling Krone har Tesch begået en bemærkelsesværdigt lækker Riesling, der er proppet med fylde, dybde, friskhed, syre og elegance. Den pirrer og prikker alle de rigtige steder, og den giver samtidig en blød og behagelig fornemmelse af balance og overskud. Imponerende Riesling fra Nahe. Normalpris kr. 249,95 – Set til kr. 139,95"
93-94/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Wow en luksusnæse. Masser af citrus, lidt terpentin på den über fede måde og rød grape bøffet op med et øksehug af en syre. Læg dertil et mineralsk strejf af våde flintesten, der flankeres af en syre og får den til at sprutte og sprælle i munden. Fantastisk vin fra Tesch med en enorm koncentration og længde. Fuld skrald og spark i raketten. Ugens vinhit. 93-94"
93+/100 The Fine Wine Review
"From a vineyard bordering the Löhrer Berg on loess and limestone soils, this wine is a medium-bodied wine with pronounced but subtle acidity and well-defined floral lime blossom aromas and flavors. It needs some time to fully open up.."
93/100 James Suckling
“So much yellow citrus, from the candied peel through to the pulp via the juice. Very solid mineral core and an emphatically dry personality give this a very clear profile. Long, pithy finish with tons of subtle nuances including dried apricot and toast.”
92/100 Robert Parker
" The Laubenheim 2021 Riesling Krone offers a deep, pure and intense, lush, elegant and spicy bouquet with sweet cherry aromas intermingled with notes of peach skins and ripe phenols. Full-bodied, powerful and robust compared to Rothenberg or Karthäuserberg, this is a ripe and rich, more tannic and robustly structured dry Riesling that doesn't have the elegance and finesse of Tesch's finest Riesling but gives a mouthful of grippy Riesling.”
91/100 Houlberg
"Som med 2020’erne er det en lidt tæt, koncentreret og mineralsk duft, hvor der først kommer lidt petroleum frem, klart noget lemon og citron, men også lidt sødme samt eksotiske frugter med abrikos, fersken, søde appelsiner, æbler og lidt marcipan. Der kommer også en lidt røget animalsk side frem. I munden har vinen en spids, frisk og rant syre … masser af friskpressede citroner, lemon, bitter grape og sure, grønne æbler suppleret med en stenet mineralitet. Der er tørt og surt … men man fornemmer ganske svagt en snas sødme … men det er syren, der styrer og gør vinen levende. 91 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., men pt fås på tilbud til 139,95 kr. ved køb af 6 flasker."
Vinen har en fantastisk madvenlig syre, der gør den særdeles velegnet til fisk og skaldyr, sushi og lette asiatiske retter samt kål, røgvarer og lyst kød. Nyd vinen ved 8-12°C
Krone 2021 er fremstillet på 100% Riesling fra den stejle, sydøstvendte enkeltmark Laubenheimer Krone i Nahe. Et førsteklasses terroir med næringsfattig og veldrænet jordbund af forvitret sandsten og loess. Druesort og terroir fremhæves ved temperaturstyret gæring samt kortvarig modning på ståltank. Vinen er tør uden at være knastør.
Om Weingut Tesch
“Martin Tesch is another old favourite, a producer who can fall off the radar because he is no longer a member of the VDP even though he is now intensely single-vineyard-focused. His 2018s are really superb” – Jancis Robinson
✭✭✭✭ 4 stjerner (af 5) - Eichelmann
FFFF+ (af 5) - Der Feinschmecker
„Winzer des Jahres 2012“ - Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung
Dr. Martin Tesch hører til blandt de højst profilerede og bedst anmeldte tyske vinmagere. Hos den mere end 300 år gamle familieproducent i Langenlonsheim ved Nahe-floden laves først og fremmest Riesling.
Sådan var det ikke altid. I 1996 overtog den 29 årige mikrobiolog Martin Tesch ansvaret for familiens vinhus. På overfladen et almindeligt generationsskifte hos en traditionel tysk Weingut. Men i virkeligheden starten på en nådesløs revolution!
Først blev vinstokke på et utal af druesorter revet op med rode – og erstattet med Riesling. Så skiftede Martin fokus til en tør hvidvinsstil. I 2005 gik Martin over til Stelvin Lux skruelåg, og nogle år senere besluttede han at forlade det fine VDP-selskab (forening af de bedste tyske vinproducenter). Martin Tesch lader hverken traditioner eller VDP-regeltyranni stå i vejen for ægte kvalitetsfremskridt! Kompromisløsheden kostede gamle kunder, men nye og kvalitetsbevidste har forlængst meldt sig under fanerne.
Weingut Tesch råder over 5 af Tysklands fineste terroirs. Alle med hældning mod syd, og alle i ly af bakker mod vest. Kvaliteten af enkeltmarkerne Karthaüser, St. Remigiusberg, Königsschild, Krone og Löhrer Berg svarer til ”Grosse Lage”, Tysklands "Grand Cru".
Ved siden af de klassiske enkeltmarkvine er Weingut Tesch også kendt for sine innovative konceptvine. Knastørre ”Riesling Unplugged” gør oprør mod sukkersminket mainstream-Riesling, mens den flot udstyrede gaveæske ”Vineyard Box” giver mulighed for at sammenligne Riesling fra forskellige terroirs.
Weingut Tesch leverer vin til adskillige tyske toprestauranter samt kvalitetsorienterede vinhandlere i mere end 20 lande på verdensplan. Husets stil er krystalren, tør, ultrafrisk, elegant og saftig Riesling.
Grøn produktion og bæredygtighed har stor betydning hos Tesch. I vinmarken anvendes ingen kemiske sprøjtemidler, og husets vine aftappes i letvægtsflasker med 98% genbrug.