Prosper Maufoux Santenay Rouge 2019
Prosper Maufoux Santenay Rouge 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“Santenay is increasingly a source of great - and great value - wines in Burgundy.” - Tim Atkin
Bourgognes bedst bevarede hemmelighed... Længe udsolgt og nu retur med bravur!
Mens priserne skyder dramatisk i vejret, og gør det nærmest umuligt at finde rigtig rød bourgogne-value, så er det fabelagtigt at have Prosper Maufoux' populære Santenay tilbage i folden. Sålænge det kan vare!
Den internationalt anmelderroste Pinot Noir imponerer i topåret 2019 med generøse 14% alkohol og en opgraderet egetræslagring på hele 30% nye fade - så der nærmest burde stå 1er Cru på etiketten!
Og rent faktisk høstes druerne fra enkeltmarken Les Prarons, som vi finder klos op af Santenays største rødvinsterroir - 1er Cru Les Gravières! En ny value i verdensklasse fra "Årets vinmager i Frankrig", Nadine Gublin.
Det her er Pinot Noir med præcis den power, fokus og mineralske finesse, der får anmelderne til at strække hænderne mod himlen og hylde 2019 som største bourgogneårgang siden 1865!
Smagenote
Nyskænket funkler Prosper Maufoux Santenay 2019 indbydende kirsebærrød fra glasset... Næsen stjæler omgående showet med sin perfekte dosering af power og parfume! Vilde roser, duftende skovjordbær, trøfler, anis og saftige mørke kirsebær finder smukt sammen med de krydrede aromaer af ristede kaffebønner og vanilje fra fadet... På tungen silkeblød med årgangens udsøgte og unikke cocktail af frugtfedme og finesse. Hele herligheden kulminerer i en krydret finale med svævende elegante tanniner, mundrensende mineralitet og virtuose violiner... Chapeau! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Prosper Maufoux Santenay Rouge 2019
91/100 Decanter
"Wild and ethereal with beautiful mineral, wet stone and rose aromas. This is tannic and structured: A solid Burgundy with potential"
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Santenay Rouge 2019 er fremstillet på 100% Pinot Noir fra enekltmarken "Les Parons" på Prosper Maufoux’ oprindelige hjemmebane i Santenay. Terroirets høje kvalitet understreges med beliggenheden umiddelbart nedenfor berømte 1er Cru Les Gravières.
Druerne sorteres, afstilkes og transporteres skånsomt til gæringstanken, hvor 4-5 dages koldmaceration ved 10°C beriger mosten med farve og delikate aromaer fra drueskindet. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring, mens 18-20 dages skindkontakt med daglige punch downs trækker seriøse silketanniner og smagsdybde fra drueskallerne. Inden Nadine Gublin sammen med sit winemaker-team sammenstikker det endelig blend, modner vinen 12 måneder på letristede 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 30% helt nye.
Om Prosper Maufoux
Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.