Henri Prudhon & Fils Saint-Aubin 1er Cru Les Frionnes 2017
Henri Prudhon & Fils Saint-Aubin 1er Cru Les Frionnes 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Specialister i value for money!
Det charmerende familie-domæne, Prudhon & Fils, grænser op til de verdensberømte områder Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet.
I adskillige årtier har de solgt vine til hele verden, der allerede fra tidlig færd opdagede, at her var mere kvalitet at hente for pengene end hos de famøse naboer.
Sådan er det stadig i dag. Fra deres 1er Cru Mark ”Les Frionnes” i Saint-Aubin har de lavet en fyldig, elegant og terroir-typisk Pinot Noir med begrænset fadlagring – sikke et pletskud!
Smagenote
I glasset smuk dyb rubinrød farve. Frisk og frugtig Pinot Noir-næse med herlige aromaer af sorte kirsebær, hindbær og jordbær. Lette floral stref danser forbi sammen med lakrids, mokka og cedertræ. I munden lander vinen ”smooth” og rig med en overraskende smagsintensitet for en bourgogne at være. De venlige tanniner giver god plads til nuancerede frugtnuancer og sitrende mineralitet i den læskende finish. Skøn drikkeklar Bourgogne, der skriger value for money! Drik nu, eller gem 5-10 år.
Vinen er fremragende i sig selv, men kan sagtens sættes sammen med glaserede fjerkræsretter, foie gras, herregårdskotteletter, tunge salater eller blåskimmeloste. Nydes ved 13-16°C
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra den ler- og kalkstenholdige 1er Cru-mark, Les Frionnes. Her nyder vinstokkene godt af den perfekte syd/sydøstvendte placering, der sikrer optimal modning af druerne. Druerne kommer fra stokke, der er mellem 30 og 60 år gamle. I vineriet presses druerne, hvorefter de macererer i 10 dage for at trække smag, farve og struktur ud af skallerne. Derefter modner vinen i hovedsageligt brugte egetræsfade, så terroiret får lov til rigtigt at skinne igennem. Efter fadlagringen modner vinen 6-8 måneder på flaske inden frigivelse.
Om Domaine Henri Prudhon & Fils
Domaine Prudhon & Fils har til huse i Saint-Aubin – lige i smørhullet mellem de verdensberømte hvidvinsområder, Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny Montrachet. Vingården blev grundlagt af Henri Prudhon, da han giftede sig i 1945. Han videregav domænet til sin søn, Gerard, der fra en meget tidlig alder havde arbejdet sammen med sin far på gården. I lang tid producerede de ikke vin under eget navn, men solgte i stedet druemost videre.
I løbet af 1980’erne opkøbte de marker i Saint-Aubin, Chassagne-Montrachet og Puligny Montrachet. Allerede dengang var stedet kendt for at producere god value for money og vinene blev eksporteret vidt og bredt til udlandet.
I dag drives domænet af Gerards to børn, Vincent og Philippe, der er uddannede i henholdsvis marketing og ønologi. De råder I dag over 14,5 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 90.000 flasker vin. Udlandets interesse i familiens vine er ikke blevet mindre med årene og de eksporterer hele 85 % af deres vin til Bourgogne-tørstige lande.