Domaine Meuneveaux Aloxe-Corton Rouge 2021
Domaine Meuneveaux Aloxe-Corton Rouge 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“This is still a domaine to keep an eye on” – Robert Parker
“Each of these highly drinkable wines offers excellent value. Less costly than some producers’ Bourgogne Rouge, the village-level Aloxe-Corton should be high on your list” – The Burgundy Report (om Aloxe-Corton fra Domaine Meuneveaux)
A rising star... Med ratings op til 94 point holder Robert Parker vågent øje med unge Freddy Meuneveaux, som sammen med sin hustru, ønologen Daisy, byder på nogle af de pt. mest spændende rødvine fra Grand Cru-landsbyen Aloxe-Corton.
Signaturvinen hos det lille familiedomæne er netop denne Aloxe-Corton, som ifølge The Burgundy Report bør være højt på din indkøbsliste, hvis du vil forsøde tilværelsen med slubrende frugtlækker rød bourgogne samt masser af value-for-money!
Frugtkvaliteten her er absolut ikke tilfældig. Der høstes i hånden fra 10 bittesmå parceller, hvor udbyttet holdes ekstremt lavt, da vinstokkene mestendels er 40-60 år gamle!
Resultatet er ganske enkelt noget at det mest delikate burgundiske Pinot Noir, vi længe har haft i glasset. Wauw!
Smagenote
Smukt kirsebærrød med indsmigrende dybde i farven… Næsen skruer omgående op for frugtcharmen med helt uimodståelige aromaer af knuste jordbær, vilde hindbær, sorte kirsebær og blåbær, der følges elegant på vej med fine skovbundsnoter, lidt sort peber, våde kalksten, rusten jord og et touch af krydderi… Saftig og læskende på tungen hvor den røde og mørke frugt vibrerer med suveræn mineralsk friskhed og finesse. Really drinkable and delicious! Fint afstemte tanniner pirrer ganen venligt i eftersmagen. Bravo! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Meuneveaux Aloxe-Corton Rouge
17/20 Bourgogne Aujourd’hui (tidl. årg.)
“The maturation, without any new barrels, allowed the fruitiness natural of Pinot Noir to express itself in complete freedom. The palate is delicious, with round tannins, flexible; a harmonious wine..."
Nyd den til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, tatar, svamperetter, charcuteri og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som den unge fjerdegenerations-vinbonde Freddy Meuneveaux håndhøster fra en 2,55 hektar stor enkeltmark lige nedenfor Grand Cru-vinenes berømte Cortonhøj. Her producerer de mestendels 40-60 år gamle vinstokke, med rødderne dybt begravede i ler og kalksten, Pinot Noir med et lavt udbytte af meget høj kvalitet. I kælderen vinificerer Freddys hustru Daisy efter alle traditonens foreskrifter, inden vinen afrundes med 12 måneder lang modning på brugte 228 liters bourgognefade, heraf 20% helt nye.