Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2022
Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"I can say with confidence that 2022 is the best vintage for Burgundy in a very long time" - James Suckling
"95 point. WAUW ... duften er dyb, klart lidt til den mørke side for en burgundisk vin ... hold nu kaje, hvor smager den fremragende. Dermed 95 point." – Houlberg (tidl. årg.)
“This is excellent – a 1er you don’t see so often but this is lovely.”– The Burgundy Report (tidl. årg.)
En ultrasjælden, muromkranset 1er Cru fra kultproducenten alle hvisker og tisker om nede i Bourgogne...
Vores første nyhedsmail udsolgte med et fingerknips. Nu starter rivegildet om 15 kasser i den bedste bourgogneårgang, James Suckling har smagt meget længe!
Unge William Whitehead har over de seneste par år katapulteret det lille familiedomæne Domaine Michel Rebourgeon ind på listen over Bourgognes 100 bedste vinhuse, ifølge vinmagasinet Bourgogne Ajourd’hui. Side om side med de helt store navne med 4, 5 og 6-cifrede bourgognepriser. En kæmpebedrift blandt Bourgognes 3577 vinproducenter, 266 negocianter og 16 kooperativer.
Bourgogne-guruen Bill Nanson fra The Burgundy Report hylder 1er Cru Les Chouacheux fra Michel Rebourgeon som ”fremragende”, og herhjemme er Houlberg mindst lige så imponeret over kvaliteten i denne sjældne røde bourgogne.
Vi taler en kultvinslignende lille produktion fra en tudsegammel parcel, der er plantet helt tilbage i 1957. Det er et særsyn i Bourgogne at møde +65 år gamle vinstokke, da udbytterne bliver mindre og mindre. Til gengæld er kvaliteten i særklasse hos Michel Rebourgeon, der lader vinen modne i hele 18 måneder på fine franske egetræsfade.
Vi har fået 15 kasser af denne vin, så der skal handles hurtigt, hvis man vil opleve, hvorfor Michel Rebourgeon er blandt de mest lysende stjerner i Bourgogne lige nu.
Bourgogne-fan – snyd dig ikke for denne drøm af en terroirvin!
Smagenote
Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2022 præsenterer sig mørk kirsebærrød i glasset... Næsen byder på fornem frugtkoncentration med oceaner af røde og mørke bær, der på elegant vis indhylles i floral parfume, mineralsk skovbund og lækre fadkrydderier fra den 18 måneder lange luksuslagring på 228 liters egefade... Mesterlig duft! Den røde bourgogne smyger sig som silke om tungen, hvor 2022-årgangens frugtkvalitet folder sig ud med en legendarisk finesse og intensitet, der kun forstærkes yderligere grundet det essensagtige output fra de næsten 70 år gamle vinstokke. Les Chouacheux 1er Cru 2022 slukker og lukker med enorm smagslængde, guddommeligt mineralske trøffelstrejf, komplekse kaffenoter og perfekt madvenlige tanniner. Beaune bliver altså ikke meget større end dette drømmeglas! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux
Tidligere årgange:
95/100 Houlberg
"WAUW ... duften er dyb, klart lidt til den mørke side for en burgundisk vin med frugt af kirsebær, brombær, jordbær, lakrids, våde fade, mørk chokolade, gammelt klædeskab, mahognitræ, oksefond, bark, kaffebønner og en luftig, æterisk og parfumeret aroma, der lige gør tingene en kende mere interessant. Hvor smager den godt ... meget blød, cremet og modent. Smagen smyger sig rundt i munden, rund, silkeagtig velour, blidt og elegant. Der kommer lidt tør engelsk lakrids, men frugten er moden og mørk med brombær, sorte kirsebær og hindbær ... tanninerne meget bløde og integrerede ... hold nu kaje, hvor smager den fremragende. Dermed 95 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 6 flasker. "
“This is excellent” - Bill Nanson, The Burgundy Report
“Older vines here. A less-seen 1er that sits below Vignes-Franches. Some spice from the oak is the first aromatic impression but with, overall, plenty of freshness. Fuller in the mouth – an extra clarity and attractive openness to the flavour – this is excellent – a 1er you don’t see so often but this is lovely.” Bill Nanson
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, der kommer fra en lille parcel på 1er Cru-marken, Les Chouacheux, i Côte de Beaune. Selve marken er godt 5 hektar stor og dyrkes af i alt 12 producenter. Michel Rebourgens parcel har meget gamle vinstokke, der er plantet helt tilbage i 1957, hvilket er med til at give vinen dens store smagsdybde og mineralske finesse. Druerne høstes ved håndkraft og dobbelsorteres i både marken og i vineriet, så kun de bedste druer finder vej til den endelig vin. Der afstilkes 100 % inden nænsom knusning af druerne, hvorefter mosten koldmacererer i 3 uger med to daglige overpumpninger og pigeage (nedstemplinger), hvilket bidrager til udtræk af farve og smag. Efter gæringen bliver vinen omstukket til franske egetræsfade, hvor den modner i 18 måneder inden flaskning.
Om Michel Rebourgeon
”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.
Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.
Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.
Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.
Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der omgærder Rebourgeon-vinene.