Henri de Villamont Monthelie 2014
Henri de Villamont Monthelie 2014
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Monthelie fra ekstraordinære 2014… til den halve pris nabovinene i Meursault!
Er du vild med Meursault, så hiv hårdt i bremsen! Denne flotte hvidvin fra naboappellationen Monthelie leverer et af de bedste alternativer, vi længe har smagt.
Kvaliteten skyldes ikke kun terroirets gode belliggenhed. Hvid bourgogne 2014 får 5 ud af 5 stjerner hos Decanter, og Parker er rekordtæt på at hive sit sjældne 100-point-skilt op fra anmeldertasken.
Glæd dig til en fadlagret Chardonnay i sit livs form – efter knapt 7 år i tophusets kølige kældermørke.
Smagenote
Allerede i glasset perfekt gylden og stærkt inviterende! Næsen er forrygende elegant med mineralsk duft af jasmin, våde kalksten, pære, saltet mandarin og hvid fersken, der leder smukt videre til krydrede strejf af ristede nødder, smør, lemon curd og vanilje... På tungen cremet fed og livlig på samme tid. Energisk vibrerende i feltet mellem dyb smørfedme og rislende frisk mineralitet. I sandhed en værdig nabo til Meursault – det her er smagen af helt fantastisk value! Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, grillet kylling, smørstegte svampe og lagrede nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som Henri de Villamont selekterer fra den kalkholdige marker nær berømte Meursault! Vinen fadgærer på traditionel burgundisk vis, inden 10 måneders modning på 228 liter egetræsfade, heraf 25% helt nye.
Om Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.