Famille Negrel Nuit Blanche en Provence Rosé 2018
Famille Negrel Nuit Blanche en Provence Rosé 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”91 point. Klart Provence”, skriver anmelderen. Det her er terroirvin som Bourgogne.
Vi fornemmer cikaderne, det salte middelhav og aftenduggen på lavendelmarkerne...
Provence er hed om dagen, og den fanatiske Negrel-familie ofrer gerne nattesøvnen for at få druerne ultrafriske til vineriet. Deraf vinnavnet "Søvnløs nat i Provence".
Familiens roséer er internationalt topanmeldte på stribe og dybt skattede i den franske gastroverden, hvor de pryder vinkortene på ikke færre end 15 Michelin-restauranter.
Det her er rosé for feinschmeckere. Pink Chablis, snarere end Pink Zinfandel. Men først og fremmest sin egen geografi, sit eget magiske terroir: "Klart Provence"
Smagenote
Elegant lys laksefarve med delikat duft af rose, lavendel, citrus, hvid fersken, jordbær og rabarber. I munden saftig og appetitvækkende med stor finesse samt en let ”urtet”, saltet mineralsk finish. Klassisk læskende Provence-rosé - når den er allerbedst og allerflottest nuanceret... Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Anmeldelser af Nuit Blanche en Provence Rosé 2018
91/100 Din VinGuide
"Sart lyserød med fin næse. Fin, harmonisk smag med røde bær og lidt salt i finishen. Klart Provence." - vurderet ved en tilbudspris på kr. 120
★★★★★ (5 ud af 5 mulige) Vinavisen
"Vellavet rosévin med en frisk og harmonisk druesmag. I den let cremede smag noter af jordbær og hindbær, men først og fremmest af vin. Dertil en lille sødme. Lang eftersmag."
Genial sommeraperitif - og en drømmevin til tapas, fisk og skaldyr, salater, sushi, fjerkræ, oliven og osteanretninger. Servér ved 8-10°C.
Nuit Blache en Provence 2018 er fremstillet på et klassisk Provence-blend af druerne Grenache og Cinsault, høstet fra marker i berømte Cote de Provence. Druerne høstes om natten, og mosten gærer køligt på ståltank, hvilket giver en frugtbetonet og meget forfriskende rosévin.
Mas de Cadenet er smukt beliggende nedenfor Sainte Victoire-bjerget, nær Aix-en-Provence. Her har været produceret vin siden romertiden, men Mas de Cadenets historie starter for alvor i 1813, hvor Negrel-familien køber vingården.
I dag, mere end 200 år senere, drives Mas de Cadenet af Guy Negrel sammen med børnene Maud og Matthieu Negrel.
Siden 2011 har netop Maud og Matthieu udvidet produktionen med vinmærket Famille Negrel, der byder på nye vine fra flere forskellige terroirs i Provence og Sydfrankrig. Udover hjemegnen Sainte Victoire drejer det sig om appellationer som Cotes de Provence, Bandol og IGP Mediterranée.
Familiens økologisk certificerede rosévine har legendarisk status i Frankrig – og er selekteret til vinkort i 15 af landets Michelin-restauranter. Læg dertil en perlerække af +90-ratings hos de store internationale anmeldere.
Jovist, familien Negrels rosévin er noget ganske særligt – smag selv!