Arnaldo Caprai Metodo Classico Brut
Arnaldo Caprai Metodo Classico Brut
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Tag ikke fejl af prisen… Det her er Arnaldo-Caprais fuldgyldige italienske alternativ til Champagne Blanc de Noirs!
Så er der fremragende italienske bobler på champagnemetoden. Uimodståeligt sprøde og delikat frugtlækre bobler på 100 % Pinot Noir leveret af Umbriens bedste og mest berømte vinhus!
I det relativt højtliggende Umbrien opnår Pinot Noir en forbløffende elegance og finesse, hvorved kvaliteten i dette topkøb nemt tåler sammenligning med nogle af de bedste norditalienske mousserende vine fra eksempelvis Franciacorta.
Vi taler ekstra fine bobler og komplekse brødnoter fra 20 måneders flaskelagring på de fine gærrester, hvilket langt overstiger kravet til champagne!
Perfekt som aperitif og en fornem gastronomisk ledsager til fisk og skaldyr, sushi, lette tapas og antipasti…
Smagenote
Arnaldo-Caprai Metodo Classico Brut præsenterer sig med fine bobler og elegant strågul farve i glasset… Næsen er frisk og sprød med deliktate aromaer af sarte jordbær, saltet citrus, æbler, våde sten, abrikos og jasmin, der leder elegant videre til dybe Champagne-stejf af ristet brød og nødder… Vinen rammer tungen med en let cremet mousse. Smagen er yderst delikat med Pinot Noirs flot nuancerede bærfrugt, der spiller harmonisk op mod kompleksiteten fra den 20 måneder lange flaskelagring. Sprød, let mineralsk og perfekt mundrensende finish. Drik nu, eller gem 6-8 år.
Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, lette asiatiske retter, fjerkræ, tapas, svampe og cremede oste. Server ved 6-10°C
Metodo Classico Brut er en såkaldt «Blanc de Noirs», som tophuset Arnaldo-Caprai skaber på 100 % Pinot Noir fra tætplantede vinmarker i Umbrien. Basisvinen gærer på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Herefter følger andengæringen på flaske efter champagnemetoden, der afsluttes med minimum 20 måneders flaskelagring i kontakt med de fine gærrester.
Om Arnaldo Caprai
“It’s an exemplary producer in terms of quality and sustainability, fundamental for the rebirth of Sagrantino.” – Gambero Rosso
“Outstanding wines from the Arnaldo Caprai winery have created much interest in the Sagrantino variety…” – Jancis Robinson
I et af Italiensk smukkeste områder, Montefalco i Umbrien, ligger den højt respekterede familieproducent, Arnaldo Caprai.
Vinhusets historie startede i 1971, da den succesfulde tekstilhandler, Arnaldo Caprai, købte 5 hektar vinmarker i Montefalco. De skulle hurtigt blive til flere i takt med at ambitionerne hos Arnaldo steg.
Arnaldo Caprai havde lige fra begyndelsen en kæmpe kærlighed til den lokale druesort, Sagrantino. Den spiller en altafgørende rolle i husets vinproduktion og Arnaldo Caprai er i dag anerkendt som den absolut førende producent af vine på Sagrantino-druen, der har været dyrket i Montefalco i over 400 år.
Sønnen, Marco, overtøj tøjlerne i 1988 og løftede med sin store viden og ildhu husets vine op i international topklasse. Marco var faktisk den ledende skikkelse, der opnåede at få Montefalco Sagrantinos udnævnt til officiel DOCG-appellation på linje med Barolo, Brunello og Chianti.
Marco Caprai lavede i forbindelse med vingårdens 25-års jubilæum topvinen ”25 anni”, der 10 år i træk har fået de magiske 3 røde glas af Gambero Rosso. Flere vinkritikere mener, at netop denne vin er det ultimative eksempel på Sagrantino-druen.
The estate’s flagship wine, ‘25 Anni’ Sagrantino Montefalco is arguably the finest expression of the Sagrantino grape, a standard bearer not only for the variety but also the region. – James Button fra Decanter
Familie-vingården har igennem 40 år fremstillet vin ud fra nøgleordene tradition, innovation og terroir. I dag producerer de vine på mange forskellige druesorter i alle prisklasser – lige fra herlige hverdagsvine med sublim value for money til verdensklasse-vine med 97 Parker points.