Xavier Ventoux 2019
Xavier Ventoux 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“92 point. Absolut flot glas til prisen 89,95" - Mad & Monopolet
"92 point. Xavier bliver ved med at levere kæmpe value" - WineWherever
"91 points. Juicy and flavorful” – James Suckling
"91 points. Excellent value at $17" (94 kr.) - Natalie Maclean
Har Xavier i 2019 skabt sin hidtil bedste Ventoux? Topkvaliteten afspejler Sydrhônes største vintage i årevis med helt op til 95 point i tabellerne hos Wine Enthusiast og Robert Parker... det her er bare monsterlækker rødvin!
Vores nok bedste rødvinsvalue fra 100 point-Châteauneuf-kongen Xavier er baseret på op mod 100 år gamle vinstokke på det ”skaldede” cykelbjerg, Mont Ventoux! Med Châteauneuf-druerne Syrah og Grenache i førersædet har Xavier skabt et slubrende saftigt mesterværk, der til prisen kører fra alle konkurrenter i det allerhøjeste gear!
Smagenote
Ved opskænkningen funklende mørk kirsebærrød med friske lilla nuancer.... Allerede i næsen herlig frugtmoden med 2019-årgangens rige duftunivers af tørrede blomster, hindbær, brombær og sorte kirsebær, der smukt flankeres af friskkværnet sort peber, provencegarrigue, lakrids, skovbundsmineralitet og tørret kød... I munden smooth og silkeblød med saftig bærfrugt og frisk mineralitet i perfekt favntag. Herlig peberkrydret finish med et kækt lille tanninbid til farvel... Rasende lækker Sydhône til prisen! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Xavier Ventoux 2019
"Xavier bliver ved med at levere kæmpe value. Den store Ventoux-appellation, der rummer 51 kommuner, har en lidt mindre homogen kvalitet, end hvad man f.eks. kan finde i Châteauneuf-du-Pape, der i øvrigt kun er halvt så stor. Men kvalitet er til at finde, og det er negocianten Xavier mester i at gøre. Her i en varm og fyldig udgave, hvor det urtede og krydrede er godt i spil. Syren træder også i kraft, løfter den op, og giver vinen tilstrækkeligt med modspil. Årgangens favorable kår har med sikkerhed gjort denne vin godt. 92P"
91/100 James Suckling
“Aromas of spiced cherries, thyme, lemon zest and olives. It’s medium-bodied with sleek, fine-grained tannins. Juicy and flavorful with a spiced, savory finish.”
91/100 Natalie Maclean
"From the Ventoux in the Rhône wine region, Xavier Vignon 2019 is an elegant Rhône red crafted from Syrah, Grenache and Mourvèdre wine grapes. Fresh, dry and juicy with ripe raspberry, cherry, wild herbs, lemon zest and well-integrated toasty oak spice flavours savoury and lingering on the palate. Tannins are fine-grained. Excellent value at $17."
Nyd den til gode bøffer, lam, svinekoteletter, gourmet burgers, simremad, charcuteri og cremede oste. Servér ved 15-17°C
Ventoux 2019 er skabt på et udsøgt blend af 50% Syrah, 30% Grenache og 20% Mourvédre fra op mod 100 år gamle vinstokke. Kvaliteten er eminent fra den flotte årgang 2019 og terroirs i absolut topklasset: dels skråningerne for foden af bjerget Mont Ventoux, dels kalkholdige terrasser 250-400 meter i den berømte bjergkæde Dentelles de Montmirail. For at skabe en unik og kompleks smagsoplevelse lader Xavier Vignon druesorterne gære sammen. Vinen modner frugtbevarende på cementtank.
Xavier om årgangen: "2019 is a remarkable year . A vintage of heat but good balance. Which leads to concentration and savory texture. Grapes were harvested in a perfect sanitary state. Both technological and polyphenolic ripeness were close to perfect."
Om Xavier
Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.