Xavier Vacqueyras BIO 2020
Xavier Vacqueyras BIO 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 points. Good volume with a flavorful finish and excellent length" - James Suckling
"91-93 points. Great value.” – Jeb Dunnuck
Vild med Châteauneuf-du-Pape? Så går du ikke galt i byen med Xavier Vignons 15% alkoholtunge powervin fra op til 60 år gamle vinstokke i Vacqueyras.
I topåret 2020 har 100-point-winemakeren begået en Vacqueyras, som hverken målt på muskler, point eller velsmag har langt op til de største drenge fra Gigondas og Châteaneuf-du-Pape. Og som tilmed er certificeret økologisk!
Selvom vinen endnu kun er sporadisk anmeldt i den nye årgang, så er hverken vi eller Rhône-guruen Jeb Dunnuck det mindste i tvivl. 2020 er endnu et step op i kvalitet i forhold til Xaviers anmelderroste Vacqueyras 2019.
Great value? En triumf af en Vacqueyras? Det kan du både regne med og bande på!
Smagenote
Meget mørk kirsebærrød i glasset... Næsen giver mindelser of seriøs Châteauneuf-du-Pape med stor og klassisk duft af violer, knust sort peber, garrigueurter, lavendel, stor brombærfrugt, kirsebærlikør og engelsk lakrids, der åbner flot op for dybe strejf af røg, læder, kaffe og vaniljekrydderi… I munden fed og flødesmooth med en peberkrydret powerfrugt der møver sig selvsikkert frem i verden og spiller flot op mod rhônevinens mægtige 15% alkohol... Afslutningen er lang, rosmarinkrydret og skovbundsmineralsk med silkefine tanniner. Jep, Xaviers Vacqueyras 2020 er en absolut vindervin. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anmeldelser af Xavier Vacqueyras 2020
93/100 James Suckling
"A structured and textured red with dark cherries, licorice, bay leaves and dried thyme on the nose. Full-bodied with balance and fine tannins. Good volume with a flavorful finish and excellent length."
91-93/100 Jeb Dunnuck
”Better, the 2020 Vacqueyras offers up a pretty, pure, downright elegant profile as well as textbook bright berry fruits, violets, flowers, and pepper. Based on 70% Grenache and 30% Syrah, it’s well worth seeking out and, as with most of Xavier’s wines, should represent a great value.”
…..
Forrige årgange:
92/100 James Suckling (2019)
92/100 Vinous (2016)
90-92/100 Jeb Dunnuck (2019)
91/100 Robert Parker (2019)
Nyd den lækre Sydrhône til lammesteg, saftige steaks, and, flæskesteg, BBQ, kraftige tapas, gryderetter og modne oste. Servér ved 16-18°C
Vacqueyras 2020 er fremstillet på 70% Grenache og 30% Syrah fra Cru-klassificerede Vacqueyras i det sydlige Rhône. Grenache-druerne selekteres fra 60 år gamle vinstokke på samme type rullesten som kendes fra Châteauenuf-du-Pape, mens Syrah kommer fra terroirs med ler og kalksten.
Lavt høstudbytte: under 35 hl/ha. Efter den strenge sortering i vinmarken gennemgår drueklaserne yderligere håndsortering samt 100% afstilkning i vineriet, så kun absolut topfrugt finder vej til den færdige vin. Mens Grenache gærer og modner frugtbevarende på betontank, så vinificeres Syrah på ståltank med efterfølgende lagring i 12 måneder på 1 år gamle franske barriquefade.
Om Xavier
Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.