Delaforce Vintage Port 2009
Delaforce Vintage Port 2009
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
2009 var første årgang med stjerne-winemakeren Jorge Moeira ved roret hos Delaforce. Og hvilken debut!!
Det hjalp selvfølgelig, at 2009 var et varmt og solrigt år i Douro. Jancis Robinsons beskriver 2009 som følger: “an early vintage with great potential for Port”. Robert Parker blåstempler 2009 som “Outstanding”.
Smuk og dyb rubinrød med solmoden og parfumeret duft af viol, kirsebær, brombærmarmelade, blommer og rosiner. Dybe strejf af svesker, lakrids, tobak, nellike og chokolade. I munden lækker blød med sød og let krydret bærfrugt. Lang og kompleks eftersmag med modne tanniner. Fornem årgangsportvin! Dik nu, eller gem +25 år fra høståret.
17 / 20 - Revista de Vinhos
Anbefales til chokolade og modne oste. Eller nyd den som flydende "dessert" efter en dejlig middag. Serveres ved 12-15°C.
Vintage Port 2009 er fremstillet på klassiske Duoro-sorter som Touriga Franca, Touriga Nacional og Tinta Roriz. Vinen modner ca. 2 år på ståltank før aftapning uden filtrering. En eksklusiv vin med en produktion på ca. 500 kasser! Vinen er aftappet uden filtrering og bør dekanteres for at undgå bundfald.
"a company whose wines you should look out for.” - Charles Metcalfe
Delaforce blev grundlagt i 1868 af George Henry Delaforce, efterkommer af en landflygtig huguenotfamilie. Delaforce opnåede hurtigt stor anerkendelse, og huset blev i 1894 udnævnt til kongelig leverandør. Portugal overgik i begyndelsen af 1900-tallet fra kongedømme til republik, men det kongelige våbenskjold pryder stadig Delaforces etiketter.
Efter 100 år på familiehænder måtte Delaforce i 1968 afhænde sit firma til multinationale IDV. Siden 2008 har Delaforce dog været en del af Silva Reis-familiens Real Companhia Velha (”det gamle kongelige selskab”).
Chefønolog hos Real Companhia Velha/Delaforce er den talentfulde Jorge Moeiro, som også kendes fra Quinta de la Rosa samt fra sin egen vingård, Poeira.