Viña Vik La Piu Belle 2017
Viña Vik La Piu Belle 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”96 points. Big, but not overpowering.” - James Suckling
"96 points. Stylish and classy" - Decanter
Ka' en rød chilener hamle op med de helt store fra Bordeaux, Bolgheri og Napa?
Normalt ikke… men kultvinen La Piu Belle 2017 fra Viña Vik (verdens 10. bedste vinhus) er alt andet end et normalt Chile-produkt!
Vinproducenten Alexander Vik er en ivrig kunstsamler. Derfor bad han kunstneren Gonzalo Cienfuegos om at designe flasken til denne topvin, der afbilder Millahue-dalens gudinde, La Piu Belle.
En hyldest til kunsten som sådan – og kunsten at lave stor vin. En meget stor vin - og klart blandt de flotteste, vi længe har smagt fra Chile.
Smagenote
Skænket direkte fra flaske sejler La Piu Belle 2017 inviterende mørk og fed rundt i glasset… Næsen følger perfekt op med en frugtparade af solmodne brombær, violparfumerede blommer, blåbær og solbær, som leder videre til urtede strejf af mynte, frikskkværnet sort peber og luksuriøst krydrede hints af kakao, kaffebønner og vanilje. I munden vidunderligt rig og kraftfuld med lag-på-lag smukt definerede røde og mørke bær... En sirlig mineralsk friskhed og elegante tanniner sikrer udsøgt balance i eftersmagen, der bare bliver ved og ved… Truly a world class red wine! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Viña Vik La Piu Belle 2017
96/100 James Suckling
”Aromas of ripe berries with some spice and dried fruit, such as figs or prunes, turning then to flowers. Full-bodied and round with layers of fruit and interspersed, fine tannins. It’s very flavorful and intense. Big, but not overpowering.”
La Piu Belle er fremstillet på et unikt blend af 51% Cabernet Sauvignon, 41% Carmenère og 8% Syrah, som selekteres fra Viña VIK’s egne topmarker i Millahue, Cachapoal Valley. Vinen gærer frugtbevarende på ståltank, og med inspiration fra de største Cru Classé-vine i Bordeaux modner den hele 24 måneder på nye og brugte franske barriquefade.
Om Viña VIK
”Verdens 10. bedste vinproducent!”
Kåret i den eksklusive konkurrence World's Best Vineyards 2020 - og rangeret foran Opus One, Chateau Margaux og Pichon-Baron...
Viña Vik fra Millahue Valley, Colchagua, er Chiles mest hotte nye vinhus. Grundlagt i 2004 af den norske rigmand, vinelsker og kunstsamler, Alexander Vik.
Der er investeret enorme summer i opførelsen af et topmoderne og arkitektonisk enestående resort/vineri, og 327 hektar vinmarker leverer druer til husets tre topanmeldte rødvine.
Winemaker Cristián Vallejo, der er oplært af Patrick Valette fra Chateau Pavie i Bordeaux, fremtryller en serie elegante og balancerede VIK-vine, som direkte udfordrer til de mest ikoniske rødvine fra Bordeaux, Napa Valley og Bolgheri!