Prosper Maufoux Santenay Blanc 2019
Prosper Maufoux Santenay Blanc 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
En fornem mini-Chassagne-Montrachet med den samme smørfedme, mønstereksemplariske mineralitet og nøddekrydrede noter, som de fleste Bourgogne-elsker jagter som vilde…
Prospers Santenay er et ’’smart’’ køb, der giver dig smagen af Chassagne til det halve af prisen på hvidvinene fra den dyre nabokommune!
Bag vinen står ingen mindre end Nadine Gublin, der tidligere er løbet med titlen som ’’Frankrigs bedste winemaker’’ - som den første kvinde nogensinde! Hæderen har hun bla. opnået for sine verdensklasseshvidvine hos berømte Jacques Prieur i Meursault.
Smagenote
Elegant gylden farve i glasset med diskrete limegrønne nuancer. Burgundiske Chardonnay-aromaer indleder oplevelsen med bravour; pære, lemon curd og fersken i en skøn hyldestfremkaldende harmoni. En vibrerende citrusmineralitet vejrer i baggrunden, og smørfylde og flødecremede fornemmelser følger flot i hælene på den ekstravagante frugt. Vaniljekrydderi og ristede, lune hasselnødder, blødhed kombineret med et friskt pift, et Bourgogne-brag og en skøn sammensmeltning af fadkrydderi, fedme, tropefrugt og mineralitet! Fornem vin fra Prosper Maufoux! Drik nu eller gem 8-10 år fra høståret.
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, lette pastaretter, svampe og cremede oste. Servér ved 10-13°C.
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay fra kalkholdige topmarker i Prosper Maufoux’ egen hjemkommune, Santenay. Kølig og frugtbevarende gæring på ståltank efterfølges af 10 måneders egetræslagring, heraf 30% på helt nye fade.
Om Prosper Maufoux
Hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufouxinen er skabt i tæt samarbejde med Nadine Gublin, den første kvindelige "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familien, som i forvejen står bag bourgognes vigtigste Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Og kvaliteten er kun blevet bedre siden… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag stort set hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.