Henri de Villamont Meursault Clos du Cromin 2018
Henri de Villamont Meursault Clos du Cromin 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94 point. Der er en ganske elegant vin, let til fods, rap, kæk og frimodig" - Houlberg
Mesterlig Meursault i ny powerårgang…
Henri de Villamonts populære Meursault fra terroiret Clos du Cromin er endelig landet i den store og generøse årgang 2018, der med 94 point er blåstemplet ”Superb” i Wine Enthusiast.
Enkeltmarken Clos du Cromin - direkte nabo til den berømte 1er Cru Les Santenots - har i dette ekstraordinære år frembragt en suverænt smørlækker Meursault med tropisk frugt, mineralsk friskhed og krydret elegance i perfekt balance.
En fadlagret Chardonnay og terroirvin i ren verdensklasse… Topkøb!
Smagenote
Nyskænket sejler vinen fed og klassisk gylden rundt i glasset… Næsen lover 100% Meursault-power med karakteristiske smørnoter, saltet citrus, fersken, banan og ananas, der gemmer på fine strejf af ristede hasselnødder, creme brulée og nybagt brioche.. I munden smørfed og cremet med pirrende frisk citrus- mineralitet og saftig ferskenfrugt i skøn forening. En stor og klassisk Meursault.. ! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Henri de Villamont Meursault Clos du Cromin 2018
94/100 Houlberg
"Der er ingen tvivl om, at det er fadpræget burgundisk Chardonnay, men det er med en sart, fin og feminin aroma, der sørger for, at det er afdæmpet, har tørre og ristede nødder, bread-sticks, wienerbrød, en smule nøddeskaller, brunet smør samt en frugt af fersken, pærer, lidt abrikos og en let, hvid sommer blomstermark. Aftrykket fra fadene er meget let ... man fornemmer kun en smule vanilje og karamel. I munden er det lidt det samme ... fadpræget er beskedent og vinen har heller ikke denne smørfede og cremede smag, for i stedet er det med en syrlig og krisp frugt af mest citroner, lemon, grape og grønne æbler ... langt mere syrlig end jeg overhovedet forventede. Der er en ganske elegant vin, let til fods, rap, kæk og frimodig ... 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 679,95 kr., mens prisen er 569,95 kr. ved køb af 6 flasker."
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, fjerkræ, lystkød, hummerbisque, svampe og nøddeagtige oste som Gruyère, Comt´e og Vesterhavsost. Servér ved 10-13°C
Vinen er lavet på 100 % Chardonnay, som Henri de Villamont høster fra 1 hektar på enkeltmarken Clos du Cromin, som vi finder klos op ad den berømte 1er Cru Santenots. Terroiret med ler og kalksten har i den store 2018 årgang skabt en brag af en Meursault med udsøgte smørnoter og krydderier fra 12 måneders modning på burgundiske egetræsfade, heraf 20% helt nye.
Om Henri Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Som resultat rates Henri de Villamonts vine tårnhøjt på stribe - helt op til 96 point hos Decanter og Wine Enthusiast!