0Kurv

  Tilbage

Frankrig

Prosper Maufoux Puligny Montrachet 1er Cru La Garenne 2022

1 fl. pr. stk.
999,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
849,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Bestil inden

4 timer 5 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Frankrig

Prosper Maufoux Puligny Montrachet 1er Cru La Garenne 2022

På lager - 1-2 dages leveringVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Author

Vinen er beskrevet af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Beskrivelse:

”Burgundy 2022 is shaping up to be excellent” – Wine-Searcher
“The potential is there to make 2022 a great vintage” – Vins de Bourgogne

“2022 is an amazingly consistent vintage” – Jasper Morris, Inside Burgundy

”95 points. Superb” – Wine Enthusiast årgangsskema (Côte de Beaune White)

Magisk 1er Cru Puligny-Montrachet fra en af de flotteste hvide bourgogne-årgange i nyere tid!

Se bare ovenstående citater… Efter en ekstremt svær årgang 2021, så kom smilene for alvor tilbage hos Prosper Maufoux og de øvrige Bourgogne-producenter med et brag af en årgang 2022. Vi har selv været på besøg hos Prosper Maufoux for nyligt, hvor vi smagte en række af deres 2022-hvidvine og vi var fuldstændig blown away.

Puligny-Montrachet 1er Cru La Garenne er frembragt af Nadine Gublin, der er tidligere vinder af ”Årets Winemaker” i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke tryller for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur i Meursault, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til mangedobbelt pris.

Det højtliggende terroir La Garenne 1er Cru ligger tæt på grænsen til samme Meursault og grænser direkte op til berømte Puligny-Montrachet ”Champ Gains”. Den kølige beliggenhed er en kæmpe fordel i varme år som 2022, hvor højden hjælper til at bevare Pulignys flintede og guddommeligt mineralske friskhed!

Navnet på den ideelt sydøstvendte enkeltmark La Garenne hentyder en muromkranset skov i samme nærområde, hvor adelen har dyrket jagt efter småvildt som kaniner – deraf udtrykket "lapin de Garenne".

Smagenote

”La Garenne 2022” står imponerende frisk i glasset med en sart gylden farve og et ungdommeligt grønt skær. Næsen lover den purestee rene Puligny-perfektion med mineralsk duft af rygende flintesten, våd kalk, salt citrus, pære, mandarin og fersken, der åbner op for dybe strejf af muskatnød, smør, ristede hasselnødder og lemon curd… Vinen lægger sig harmonisk og cremet på tungen, hvor frugten rejser sig rank, fokuseret og smukt vibrerende. Vi taler delikat og kompleks hvid bourgogne fra øverste hylde... Lang finish hvor den mundrensende mineralitet og fadets luksuskrydderier følger frugten ædelt til dørs… Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

Nyd den til stegte fisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, svampe og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C

Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som Nadine Gublin og Prosper Maufoux selekterer fra det højtliggende terroir Puligny-Montrachet 1er Cru La Garenne, nær grænsen til Meursault. Umiddelbart efter høsten presses de hele druekklaser i nænsom pneumatisk luftpresse, der kun frigør den mest delikate druemost. Mosten klares for urenheder ved 24 timers nedkøling til 12°C, inden den overføres til gæring samt malokatisk gæring på 228 liters burgundiske egetræsfade. Vinen fuldendes med yderligere 14 måneders lagring på egetræfade, heraf 30% helt nye (light toast).

Om Prosper Maufoux

Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.

Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.

Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.

Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.

Årgang 2022
Servering 10-13°C
Gemme potentiale 10-15 år fra høståret
Alkohol 13 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
999,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
849,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
Vores vurdering

Bestil inden

4 timer 5 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter