Prosper maufoux Givry Rouge 2016
Prosper maufoux Givry Rouge 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Skabt af Parker-favoritten Prosper Maufoux og Nadine Gublin, der som første kvinde nogensinde er ”Frankrigs bedste vinmager” i La Revue du Vin de France. Topkøb!
Smagenote
Elegant bourgognefarve. Næsen inviterer dig ind i et velkendt duftunivers af roser, friske hindbær, jordbær, kirsebær, skovbund og ristede kaffebønner… Jo, der er rigtig bourgogne i glasset! Givry 2016 lægger sig silkeblød på tungen. Smagen er ekstrem frisk og frugtlækker med umiskendeligt burgundisk terroirpræg og komplekse krydderier fra fadet. Læskende finish, flot value! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Nyd denne røde bourgogne til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, stegt fisk, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Prosper Maufoux har siden 1860 haft til huse i Cote d’Ors sydligste landsby, Santenay. I mere end 130 år (frem til 1994) var firmaet i hænderne på Maufoux-familien, og generationers opsamlet viden har befæstet husets gode omdømme blandt kritikerne:
"the red wines are technically very well made, clean, and provide both value and consistency” - Robert Parker
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer stort set hele bourgogne, fra Beaujolais i syd til Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og herlig frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og langsom, frugtbevarende gæring. Vinene modnes i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser i hovedkvarterets hvælvede kældre fra 1400-tallet.
Palæet over de gamle kældre opførtes i 1835, som residens for M. Duvault-Blochet, den daværende ejer af selveste Romanée-Conti. Trods en bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.
Siden 2009 har Prosper Maufoux været ejet af den velhavende Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Årlig produktion: ca. 200.000 flasker. Egne marker: 14 hektar.