Prosper Maufoux Bourgogne Hautes-Cotes de Beaune 2020
Prosper Maufoux Bourgogne Hautes-Cotes de Beaune 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“96 points. Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart (Côte de Beaunr Red 2020)
“Burgundy’s 2020 reds are in general concentrated and dramatic, with surprising levels of freshness given the warmth of the season. They will age well.” – Wine Scholar Guild
Powerfrugt, friskhed og unik value for money...!
Med sin generøse sommervarme er 2020 er en regulær drømmeårgang for Bourgognes normalt køligste terroirs – som her i Hautes-Côtes de Beaunes høje bakkedrag.
Hvor højden i kølige år giver udfordringer med frugtmodningen, så brillerer Prosper Maufoux her i 2020 med en overdådigt jordbærsaftig Pinot Noir, der tilmed trumfer smagsoplevelsen med generøse 14,5% alkohol og lækre krydderier fra delvist nye egetræsfade.
Til langt under 200 kr. får du her en perfekt rød bourgogne fra de 10 ferme fingre, der har skaffet Nadine Gublin titlen som ”Frankrigs bedste winemaker”. What’s not to love?
Smagenote
Straks ved ophældningen elegant kirsebærrød med komplet forførende duft af nypukkede roser, vilde hindbær, skovjordbær og saftige kirsebær, der giver plads til svampeagtige, burgundiske skovbundsnoter samt vanilje og ristede kaffebønner fra fadet... På tungen smooth og særdeles veloplagt med sin slubrende saftige Pinot Noir-frugt! Det højtliggende terroir ruller sig ud med flot mineralsk friskhed i en elegant finish, der klinger af med silketanniner og letristede fadkrydderier. Very well done! Drik nu, eller gem 4-7 år fra høståret.
Nyd denne dejlige Pinot Noir til laks, tun og fjerkræ (gerne stegt eller grillet) samt fyldige salater, lette svamperetter og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som Prosper Maufoux selekterer fra højtliggende skråninger ovenfor Côte de Beaunes berømte Cru-marker. Druerne sorteres, afstilkes og transporteres (skånsomt, uden pumpning) til ståltanken, hvor 4-5 dages koldmaceration ved 10°C trækker ekstra farve og frugtaromaer fra drueskindet. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring, mens 18-20 dages skindkontakt beriger vinen med silketanniner og flot smagsdybde. Inden Nadine Gublin sammen med sit winemaker-team sammenstikker det endelig blend, modner vinen 10 månerder på et mix af ståltanke og 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 10% helt nye.
Om Prosper Maufoux
Pssst! Vil du høre hemmeligheden bag bourgognes bedste value? Vinene fra Prosper Maufoux laves i tæt samarbejde med Nadine Gublin, der som Frankrigs første kvinde er kåret som "Winemaker of The Year" i Revue des Vins de France. Når Nadine ikke laver vin for Prosper Maufoux, står hun i kælderen hos sin anden arbejdsgiver, Domaine Jacques Prieur, hvor hun fremstiller nogle af Bourgognes største vine til den tyvedobbelte pris.
Vinhuset blev grundlagt i 1860 og forblev 130 år i hænderne på Maufoux-familien. Siden 2010 har Prosper Maufoux været styret af den ambitiøse Piffault-familie, som i forvejen står bag bourgognes største Crémant de Bourgogne-mærke, Veuve Ambal. Siden er kvaliteten eksploderet… I 2015 købte Piffaut-familien det idylliske Château de Saint-Aubin (inklusive topmarker i Meursault og Criots-Bâtard-Montrachet!), og slottet har siden 2020 fungere som hovedkvarter for Prosper Maufoux.
Prosper Maufoux’ portefølje repræsenterer i dag hele bourgogne, fra sublim Mâcon-Villages-value i syd til mineralsk Chablis i nord. Fællesnævneren er en altid ren og frugtbetonet stil, opnået ved relativ sen høst og kølig, frugtbevarende gæring. Vinene modnes 12-18 måneder i 228 liters burgundiske fade, som opbevares under perfekte klimatiske betingelser.
Trods sin bredt favnende portefølje er Prosper Maufoux’ produkter på ingen måde standardiserede: fadenes alder, herkomst og ristningsgrad tilpasses således nøje druernes herkomst samt årgangens karakteristika.