Michel Rebourgeon Volnay 1er Cru Les Brouillards 2022
Michel Rebourgeon Volnay 1er Cru Les Brouillards 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. Overlegen og dekadent duft ... Den indeholder meget saft og hænger lang tid i munden" – Houlberg (tidl. årg.)
“17,5 points. The wine is opulent, fat, juicy, refined. Be careful, the domain only exploits 17 acres in Les Brouillards; there will not be enough for everyone." – Bourgogne Aujourd’hui (tidl. årg.)
Nej, der er desværre ikke nok til alle af denne gudevin…
Domaine Michel Rebourgeon ejer beskedne 0,687 hektar på topmarken Les Brouillards1er Cru, og den unge William Whitehead kender hver eneste vinstok, da han allerede som 8-årig drønede rundt som ivrig hjælper i forældrenes vinmarker.
Denne Volnay er så ultrasjælen, at vinen kun laves i de særlige år, hvor vinmarken yder druer nok til som minimum at fylde et fad. Det skete ikke i 2021. Men nu er Les Brouillards retur med bravur i den sublime årgang 2022...
"I can say with confidence that 2022 is the best vintage for Burgundy in a very long time" - James Suckling
Unge William Whitehead har over de seneste år katapulteret det lille familiedomæne Michel Rebourgeon ind på listen over Bourgognes 100 bedste vinhuse ifølge vinmagasinet Bourgogne Ajourd’hui. Side om side med de helt store navne med 4, 5 og 6-cifrede bourgognepriser. En kæmpebedrift blandt Bourgognes 3577 vinproducenter, 266 negocianter og 16 kooperativer.
Superstjernens rejse mod tinderne er lige startet, men allerede nu imponerer denne æterisk florale, intenst mørkfrugtede og vægtløs tungedansende Volnay så voldsomt, at kvaliteten med garanti matcher langt dyrere bourgogner i blindsmagning.
Vi er forkælet med 90 nummererede flasker... Pinot Noir-fans, det her er rød bourgogne!
Smagenote
Michel Rebourgeon Volnay 1er Cru Les Brouillards 2022 står dyb kirsebærrød i glasset... Aromaerne er decideret himmelske! Topårgangens pureste rene frugtnoter af kirsebær, friskpressede blåbær, parfumerede violer, vilde hindbær og skovjordbær vælter uimodståeligt frem og toppes med lækker mørk chokolade, lakrids, røg, mokka og trøffelignende skovbundsnoter… Den kødfulde Volnay erobrer mundhulen med enorm selvsikkerhed, hvor powerfrugten trods sin episke koncentration nærmest danser svævende over tungen. Wauw! Eftersmagens solmodne silketanniner og fadet komplekse luksuskrydderier løfter denne vidunderlige Volnay helt op i den indiskutable verdensklasse. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Michel Rebourgeon Volnay 1er Cru Les Brouillards
Tidligere årgange:
95/100 Houlberg
"Overlegen og dekadent duft ... sådan lidt umami med kastanjer, nødder, linolie og teaktræ, våde blade i skovbunden samt små tætte kirsebær, hindbær og rabarber, en vis frugtsyre fornemmes også ret klart sammen med et let touch fra fadene med vanilje, chokolade, lakrids, blomsterpollen og trøfler ... meget dragende. I munden er det virkelig Pinot Noir med let, fløjlsblødt og cremet smag, masser igen masser af tætte kirsebær noter, kirsebærsauce samt noget jordbær, rabarber, ribs og lemon, røgede elementer ... virker omfavnende, glat, intens og en anelse saftig. Den indeholder meget saft og hænger lang tid i munden ... og med mere og luft i glasset, så smelter vinen nærmest vægtløst i munden. 95 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 899,95 kr., mens prisen er 549,95 kr. ved køb af 6 flasker. "
17,5/20 Bourgogne Aujourd-hui
"Aromas, expressive...rich, elegant black fruits, spices, violets... The wine is opulent, fat, juicy, refined. Be careful, the domain only exploits 17 acres in Les Brouillards; there will not be enough for everyone."
Nyd den til steaks, grillet fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svamperetter og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som William Whitehead selekterer over 30 år gamle vinstokke på 1er Cru-marken Les Brouillards i Volnay. Alle druer afstilkes uden knusning og koldmacererer før spontangæringen med terroirets egen gær. Med daglige punch downs (pigeage) udtrækker William nænsomt farve, smag og tanniner fra drueskindet, inden vinen presses med skånsom blærepresse og omstikkes til 18 måneders modning på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf ca. 15% helt nye.
Om Michel Rebourgeon
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy
Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.
Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.
Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.
Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.
Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.