Markowitsch Pinot Noir 2022
Markowitsch Pinot Noir 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"93 point. Ugens vinhit er en bourgogne-dræber af dimensioner. Faktisk en helt vild pinot fra Markowitsch, der må få franskmændene til at ryste af skræk ... Markowitch sender her en sand krigserklæring til Bourgogne, for hold nu kæft, hvor smager det smager godt. Vidunderlig og nærmest Volnay-elegant pinot ... Skynd dig – denne her må blive revet ned fra hylderne…." - Vinexpressen
"93 point. Hvis denne kom fra Bourgogne, så ville den koste mere end det dobbelte – det er jeg overbevist om." - Mad & Monopolet
"93 point. Det er som om, at de hos Markowitsch, år efter år, skruer en lille smule op for den aromatiske volumen. Denne 2022 Pinot Noir kommer simpelthen væltende op af glasset ... En meget helstøbt vin" - WineWherever
“Red wine producers in all growing regions are very satisfied with the young wines, which are full-bodied and extract-rich” – Falstaff om Østrigs nye årgang 2022
Østrigs bedste og hurtigst udsolgte Pinot Noir-scoop er retur med bravur… Glæd dig til den forrygende flotte årgang 2022.
Anmelderne har i årevis sammenlignet med rød bourgogne – og Markowitsch Pinot Noir 2022 er ingen undtagelse.
Rødvinen er skabt med druer fra topmarken Ried Scheibner, der normalt yder frugt til Markowitsch Pinot Noir Reserve – flagskibet som slog to kultvine fra Domaine de la Romanée-Conti ved en nu verdensberømt blindsmagning.
Med denne kvalitet i glasset, kan det næppe undre, at fremstormende Gerhard Markowitsch allerede har ladet sig hylde som ’’Falstaff Winemaker of the Year’’
Glæd dig til en supersaftig vin med fornem finesse og forførende rød bærfrugt, der fuldendes med fine krydderier og tanniner fra den 15 måneder lange kældermodning på brugte burgundiske 228 liters egetræsfade.
Masser af lækker ’’Pinot-Noir’’-DNA og en elegance der sender tankerne på himmelflugt mod højt prissat top-bourgogne…. Trods seriøsiteten utrolig nem at drikke og mindst lige så nem at blive forfalden til.
Smagenote
Ved ophældningen står Markowitsch Pinot Noir 2022 smuk bourgognerød i glasset… Næsen skruer charmen på med elegant parfumeret duft af nyplukkede hybenroser og violer, saftmættede kirsebær, vilde hindbær, jordbær og skovbær, der fletter sig smukt sammen med mineralske skovbundsnuancer samt fadkrydrede strejf af lakrids, mokka og vanilje… Samspillet mellem frugten, fadet og mineraliten er så smukt orkestreret af maestroen Markowitsch, at det er umuligt ikke at fantasere om de helt store landsbynavne i Bourgogne! Saftig bærfrugt, skovbund og madvenlige tanniner runder finalen af i perfekt balance... Wunderwein og vanvidsvalue i et og samme glas! Drik nu eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Markowitsch Pinot Noir 2022
93/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Ugens vinhit er en bourgogne-dræber af dimensioner. Faktisk en helt vild pinot fra Markowitsch, der må få franskmændene til at ryste af skræk. Nemlig – og så vi har ikke engang fat i en af de dyre vine fra den østrigske stjerne…. Markowitch sender her en sand krigserklæring til Bourgogne, for hold nu kæft, hvor smager det smager godt. Vidunderlig og nærmest Volnay-elegant pinot, der oser af søde kirsebær, roser, skovbær, lidt blå blommesten og en lille fadristning. Elegant og frisk med enorm elegance og en puddersukker agtig frugtsødme, der lægger sig blidt på tungen som en gang blød velour. Læg dertil en frisk og ren syre og et lille bitterfinish, der bider de rigtige steder i munden. Skynd dig – denne her må blive revet ned fra hylderne…. Ugens vinhit. 93 Spottet hos Supervin til ca. 110 kr."
93/100 Mad & Monopolet
"Hvis denne kom fra Bourgogne, så ville den koste mere end det dobbelte – det er jeg overbevist om. Næsen bydes på jordbær, kirsebær, lakrids, svampe, espresso og et lille hint af tomat på dåse, hvor duften går over i mere bitre-søde noter. I munden er den mineralsk, kølig i udtrykket, hvor syre og frugt skaber flot balance. 1 stk 219,95 – v/ 6 fl. 109,95 "
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Det er som om, at de hos Markowitsch, år efter år, skruer en lille smule op for den aromatiske volumen. Denne 2022 Pinot Noir kommer simpelthen væltende op af glasset med syrlige røde bær og vilde grønne urter. I munden har den en perfekt balance mellem den let sødlige frugt og en frisk og levende syre. En meget helstøbt vin, der er lavet til at blive drukket ung og i store slurke."
92/100 Flaskehalsen
"Østrigsk Pinot Noir med en frisk og fersk stil allerede i næsen. Også smagsmæssigt er det de lyse og lette bær, der præger oplevelsen, som først bliver mere fyldig, når man kommer tættere ind på kroppen af den. Balancen er ret fin, så du får en lys og let stil med en god portion finesse. Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 109,95"
92/100 Houlberg
"Dejlig lys og transparent i glasset … duften er vild og lækker, klart mere rund end hos 2021’eren og fadpræget er også større. Det giver en animalsk, landlig aroma med hestestald, en grøn, rank, frisk og lidt granagtig note med en frugt af jordbær, hindbær og kirsebær, violer, svagt lidt nelliker og små fadnoter af karamel, vanilje, kaffe og lys chokolade. I munden er vinen mere maskulin, hård, mandhaftig og viril på en forholdsvis lys og frisk måde … har mere stringent og rank frugt med tranebær og kirsebær, grannåle, røg og så ellers en syre, der er vild, ren, klar og måske endda lidt landlig med sødbitter lemon, godt bid samt sædvanlig Markowitsch charme, så 92 point. Forhandles Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker."
90/100 Din VinGuide
"GODT KØB | Lys med hindbærnoter i duften. Let krydret og forholdsvis solmoden i udtrykket. Pæn balance og meget drikkevenlig pinot med masser af jordbær i smagen. Flot længde og en pæn vin især til prisen. Supervin | 110 kr. Tilbudspris"
Anbefales til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Nyd vinen ved 14-17 °C.
Markowitsch Pinot Noir 2022 er fremstillet på 100% Pinot Noir, fra nøje udvalgte franske kloner. Druerne håndhøstes fra de kølige, kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner. Vinen gærer med skindkontakt ved 27-29°C på ståltank, inden vinen omstikkes til 15 måneder lang kældermodning på brugte burgundiske 228 liters egetræsfade.
Om Markowitsch
Kongen af Carnuntum. Punktum. Gerhard Markowitsch er den geniale østrigske winemaker, der med sin serie af mirakuløse rødvine har sat den 900 hektar lille vinregion Carnuntum på verdenskortet.
Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog den unge og ambitiøse Gerhard i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” i Falstaff Magazin.
Et gennembrud af episke dimensioner fulgte, da en østrigsk lilleput nedlagde en burgundisk kæmpe: en Pinot Noir Reserve fra Gerhard Markowitsch bankede Romanée-Conti La Tache i en blindsmagning! Begivenheden chokbølger igennem hele vinverdenen... en ny stjerne var født!
Fra selvsamme terroirs som nævnte Reserve-flagskib (nærmere bestemt fra de kølige og kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner ved landsbyen Höflein) laver Markowitsch en billigere Pinot Noir, der er så god og godt anmeldt, at man må skamme sig fælt ved at bruge betegnelsen basisvin!
Men for Østrigs bedste rødvinsproducent stopper festlighederne ikke ved Pinot Noir… Fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn lancerer Markowitsch den ene topanmeldte pragtrødvin efter den anden: fra Bordeaux- og Bolgheri-inspirerede kultcuvéer (M1, Rosenberg, Redmont) til østrigske specialiteter på St-Laurent, Blaufränkish og Zweigelt. Glemte vi de hvide Grüner Veltliner Alte Reben og Meursault-dræberen Chardonnay Schüttenberg? 90+ point over hele linjen…