Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2018 i trækasse
Lopez Cristobal Parcela Uno Ribera del Duero 2018 i trækasse
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"Best of Spain - TOP 100 wine" - ProWein
"97 point. Testvinder: Bedste Ribera del Duero" - Flaskehalsen
"95 points." - Guía Vinos y Aceites
"94 point. Minder mig lidt om Aalto..." - Mad & Monopolet
"93-94 point. WAUW ... i forhold til 2016'eren er vi vist røget et niveau op" - Houlberg
"93 point. Tempranillo med både elegant parfume og kraftfuld struktur." – WineWherever
Et monument af en Ribera del Duero… Parcela 1 hylder den første parcel, winemaker Galo López plantede sammen med sin far, Santiago.
Dette er anden udgave af vinen, der KUN fremstilles i særligt gode år. Med 95 point fra Robert Parker Vintage Chart er årgang 2018 et must try! Og testvindende Parcela Uno markerer sig allerede som en topårets flottest anmeldte vine.
Parcela 1 er en opgradering af den nu udgåede Lopez Cristobal Reserva. Nu skal terroiret i fokus, forklarer Galo López. I stedet for at fremstille en god, men lidt mainstream Reserva med fastlagte regler for modningstid på fad og flaske, bliver hver enkelt årgang her behandlet unikt efter Galos egen smag.
Druerne til topvinen består af Tempranillo fra den allerbedste parcel på Finca Valera, hvor Galo tilmed har dumpet høstudbyttet ned til ganske få drueklaser pr. vinstok!
I vineriet har han indført gæring på et genialt roterende gæringskar, der trækker ekstra fine smagsnuancer og mere smooth tanniner fra drueskindet, og den resulterende topfrugt forkæles i kælderen med flere franske og endnu flere nye fade end i den gamle Reserva-udgave.
Smagenote
I glasset presenterer Parcela 1 sig med en mørk, violet kulør. I næsen mødes man af en sindsoprivende lækker duft med skovjordbær, hindbær, sorte kirsebær og brombær, der følges på vej af knuste sten, valrhona-chokolade, ristede kaffebønner og diskret kokos fra lagringen på både franske og amerikanske fade. Her er uden tvivl stor Tempranillo i glasset! Vinen lander kødfuld, kompleks og koncentreret i munden med terroirets mineralske elegance dirrende under den rige, varmt krydrede Ribera del Duero-frugt. En dejlig friskhed indfinder sig i den lange eftersmag, der afrundes med middelhavsurter og polerede tanniner. Parcela 1 er så sandelig en ener! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Lopez Cristobal Ribera del Duero Parcela no. 1 2018
"BEST OF SPAIN - TOP 100 WINE" - ProWein Meininger
"Exciting wine, rather traditional, smoky, meaty, spicy, evergreen forest, beautifully vibrant, red fruit"
97/100 Testvinder: Bedste Ribera del Duero - Flaskehalsen
"97 Pts. I dette tema er der to vine, der deler førstepladsen. Måske er Lopez Cristobal Parcela Uno en my foran.... Her er er vi i et af de absolutte hot-spots i Ribera del Duero, og denne enkeltmarksvin fra Valera-marken i Roa-området leverer en forrygende vinoplevelse. Det er blødt, livligt og med masser af nuancer og elegance. 16 måneders fad er ikke voldsomt, men det er lige præcis med til at sikre, at druerne får lov at bære læsset, og at friskheden og drivkraften er spil-levende. Hold nu kæft, hvor smager det godt – selv til normalprisen er her tale om lidt af et mesterværk.Normalpris kr. 449,95 – Set til kr. 349,95"
95/100 Guía Vinos y Aceitas
94/100 Mad & Monopolet
"Stilen på denne Tempranillo fra Ribera Del Duero minder mig lidt om Aalto... Stilen er i hvert fald den samme, hvilket er et kæmpe plus. I næsen har den hele paletten - mørke modne sorte bær, tobak, vanilje, lakrids, espresso, peber og meget mere. Det er en “stor” vin, som skal have tid, tid til at åbne sig og tid til at nydes - giver du den det, så er det en kæmpe oplevelse. Den er i flot balance, fyldig med masser af frugtige noter - smag af brombær, vanilje, lakrids sammen med syre og gode tanniner, som vidner om, at vinen kan ligge mange år endnu. " (vurderet ved en tilbudspris på kr. 449,95)
93-94/100 Houlberg
"5,5 Thumbs Up. WAUW ... i forhold til 2016'eren er vi vist røget et niveau op, for vinen har en nærmest dyb og dekadent duft, som er dragende og magnetisk aroma med tyk og fed fad, teaktræ, mahogni, tjære, sød tobak, kanel, vanilje, kaffe og lakridsrod. Frugten er mørk og våd, er både sorte kirsebær, brombær og solbær ... virkelig kødfuld og man kan ikke undgå at blive glad i hovedet, I munden er det lidt samme historie, for der er godt med kraft og saft, masser af kraftig volumen og virker endda lidt stærk. Den er slet ikke så let og frisk som 2016'eren, men vinen har klart mere bundtræk. Frugten er mørk, tør og alligevel ren. Det er blåbær, hindbær og tranebær, mens tanninerne er også kraftige, har en smule bitterhed, god syre og fabelagtig Ribera del Duero vin." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 349,95)
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
" Mørke bær, krydderier, urter og tørrede blomster. Ungdommelige tanniner, intens syre og stor smagskomplektisitet. Stor, velafbalanceret vin der både er tilgængelig nu og vil udvikle sig positivt over de kommende år." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 349,95)
Nyd den til lam, grillet oksekød, kraftige tapas, simreretter, vildt og modne oste. Nydes ved 16-18°C
Parcela Uno 2018 er fremstillet på 100% Tempranillo, som Galo López håndplukker fra 40 år gamle vinstokke fra den første og bedste parcel på enkeltmarken Finca Valera. Vi er meget tæt på Duero-floden, der har aflejret og rundet de store kalksten, der karakteristiske for dette super-terroir.
Vinen gærer ved 30°C på roterende gæringstanke, der giver mulighed for et langt mere præcist udtræk af farve, smag og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring modner vinen 16 måneder på 70% franske og 30% amerikanske egetræsfade, som spænder fra 225 til 300 og 500 liter i volumen. Herefter aftappes vinen, hvorefter den modner yderligere 24 måneder på flaske. Resultatet er en Ribera del Duero med power og elegance helt på niveau med storebroren Bagús!
Mikroproduktion på kun 15.000 flasker om året!
Om Lopez Cristobal
Bodegas Lopez Cristobal har rødder tilbage til 1930’erne, hvor Lopez-familien begyndte at avle druer fra egne marker. I 1982 vendte tiderne i Ribera del Duero, hvor området efter tusinder år med vindyrkning fik sin egen DO. Det var et populært område at boltre sig i for både unge og gamle vinmagere, der prøvede kræfter med vindyrkning på det højtbeliggende plateau, der gennemskæres af Douro/Duero-floden. Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, solgte i starten udelukkende sine egne druer til andre producenter, men drømmen var en dag selv at kunne lave vin. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, og hun bistod ham i forfølgelsen af drømmen.
I 1994 tog Santiago López et stort spring, da han etablerede et ambitiøst og visionært vineri med vinproduktion fra egne druer og marker. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere.
Lopez Cristobal råder over 70 hektarer med vinmarker fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro. Huset fremstiller en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine på Tempranillo-druen, der suppleres af lidt Merlot, Cabernet Sauvignon og ikke mindst den grønne drue Albillo, der må siges at være en kuriositet uden for området. Vinene er både elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera og placerer sig et sted midtimellem.
I dag fortsætter fader og søn med at producere kvalitetsvine i den frodige Duero-dal langs floden af samme navn, og de bestræber sig konstant på at være innovative og forbedre kvaliteten på deres vin uden at gå for meget på kompromis med traditionen.