TO de Torre Oria Tempranillo 2023
TO de Torre Oria Tempranillo 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"Fremragende vinkøb v/ 59,95” – Barego’mad
"Nok det bedste glas jeg har smagt til prisen." - Mad & Monopolet
”Frugtdomineret, saftig, forfriskende og opløftende" – WineWherever
"Et regulært fund" - Kvindevin
Årgang efter årgang skamroses Torre Orias Tempranillo af anmelderne, der aldrig har smagt mage til spansk rødvin i prislejet!!
2023 er kæmpesuccesens nok allerbedste årgang til dato. Perfekt solmodne druer fra den spanske østkyst leverer denne slubrende saftlækre rødvin på nationaldruen Tempranillo.
Populariteten er alt andet end tilfældig. Torre Oria fra Valencia har det som adelsmærke at glæde vinglade kunder over hele verden med Spaniens bedste vine til prisen.
Her viser det historiske vinhus, at de stadig holder tronen!
Smagenote
TO de Torre Oria Tempranillo 2023 præsenterer sig mørk kirsebærrød med ung violet kant… Næsen emmer af Tempranillo med masser af veloplagte frugtnuancer! Friskplukkede røde blomster og spandevis af saftige røde og mørke bær nærmest vælter dig i møde og tvinger glasset til munden... Rødvinen glider smooth og blid over tungen, hvor Tempranillo-druen viser sig fra sin mest læskende side med både røde og mørke bær i smagen. Hele herligheden toppes med elegante peberstrejf, diskret lakrids og pikante urtekrydderier, inden eftersmagen klinger perfekt af med en forfriskende undertone. TOPKØB! Drik nu, eller gem 3-5 år fra høståret.
Anmeldelser af TO de Torre Oria Tempranillo
Tidligere årgange:
91/100 Mad & Monopolet
"TO de Torre Oria laver endnu engang noget af den bedste vin, som jeg har smagt til prisen. Den er på favoritdruen i Spanien, Tempranillo, og den smager glimrende. Duft af jordbær, solbær, brombær, vanilje, eg og peber. I munden er den letdrikkelig, hvor frugtsødme, tanniner og en blid syre går hånd i hånd. Den er perfekt til en omgang grillmad, simreretter eller tapas. 1 stk 79,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 39,95"
91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Tempranillo i sin mest venlige og imødekommende form. Frugtdomineret, saftig, forfriskende og opløftende. En vin med glade løse klæder. 1 stk 79,95 – BEDSTE PRIS V/ 6 FL. 39,95"
91/100 Barego'mad
"Glem alt om tunge fadlagrede rødvine spækket med varme krydderier og vanilje. TO de Torre Oria er en lækker hverdagsvin, som med sit fløjlsbløde væsen er ren wellness for både mund og sjæl. Dejlig ukompliceret og forfriskende spækket med ren velvære. Til trods for at TO de Torre Oria kommer fra en af Spaniens varmeste regioner, er det velpoleret kølig frugt fra ende til anden der dominerer. I glasset er den smuk rubinrød med et semi-transparent skær. Duften er dejlig aromatisk og floral, som åbner op med friske røde bærfrugter som kirsebær, jordbær og ribs samt diskrete noter af våde kalksten. Dejlig rund og blød i munden med velafstemt syre, som leverer saftighed og modenhed med støttende afrundede tanniner. Finalen slutter aldeles harmonisk og animerer til endnu et glas. Denne vin fortjener at blive drukket i nuét. Ikke om 5 eller 10 år, men lige nu. Som ledsager til frikadellerne og persillesovsen, eller som ukompliceret velvære i sofaen, hvor du føler dig godt underholdt under hele forestillingen. Til prisen en lille attraktiv sag." ("Fremragende vinkøb" - vurderet ved tilbudsprisen 59,95)
Anbefales til tapas, lyst kød, hverdagsretter, pasta & pizza, og milde oste. Nyd vinen ved 14-17°C.
TO de Torre Oria er fremstillet på 100% Tempranillo-druer, som høstes fra marker med et højt indhold af kalksten. Gæring og modning foregår temperaturstyret på ståltank, da Torre Oria ønsker en frisk og bærfrugtig rødvin, som smager allerbedst helt ung.
Om Torre Oria
Et gammelt vineri med en unik historie. Torre Oria blev grundlagt i 1897 af familien Oria de Rueda, og er den dag i dag blandt de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
I 1993 blev Torre Oria den første vingård uden for Catalonien, som fik licens til at lancere sine mousserende vine som D.O. Cava.
Torre Oria har investeret betydelige summer i driften gennem de senere år, og firmaet har specialioceret sig i produktion af Cava samt røde og hvide bordvine med fokus på ”value-for-money”.
Torre Oria eksporterer i dag sine lækre vine til mere end 40 lande verden over.