Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019 i trækasse
Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019 i trækasse
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"Hvis du er til de spanske konger (Vega Sicilia, Clos Erasmus) og ikke vil betale flere tusinde kroner, så kan du faktisk få noget, der ligner dem til en brøkdel af prisen." - Mad & Monopolet
Året efter imponerede Bagús 2018 med æresprisen og maksimale 96-100 point i Concurso Zarcillos smagning af 1600 spanske og internationale vine!
Nu er udsolgte Bagús endelig landet i den helt nye årgang 2019, der regnes for Ribera del Dueros største i årevis! Og med 96 point fra Mad & Monopolet holder sammenligningen med de flere gange dyrere vine som aldrig før: Bagús 2019 er den VILDESTE VALUE i hele Ribera!
Flagskibet trodser enhver prislogik med unik enkeltmarks-eliksir fra Pago de Manvirgos 85 år gamle Tempranillo-stokke. Der er næsten ingen drueklaser på hver vinstok, men de få der er, koncentrerer al næring og intensitet.
Derfor kan Galo Lopez blot mønstre i omegnen af 5.000 flasker af sin kongevin, som efter 14 mdr. på de bedste franske og amerikanske fade giver baghjul til sine langt dyrere konkurrenter.
Smagenote
Direkte fra flasken sejler Bagús 2019 fed og intens i glasset. Næsen varsler 100% killer-Ribera... Et måbende elegant slør af luksuriøs Valrhona-chokolade, ristede kaffebønner, lakrids og kokos omslutter intense og smukt nuancerede frugtnoter af viol, blåbær, brombær og hindbæressens... Urtet finesse. Vibrerende kalkstensmineralitet. Et perfekt tanninbid i finalen. Wauw... Hvor stor Ribera del Duero tør du drømme om til langt under 500 kr.?!! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Anmeldelser af Lopez Cristobal Bagus Ribera del Duero 2019
94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up. Duften er afgrundsdyb. Vi snakker brøndgraverdyb ... og samtidig frodig, gavmild, overdådig og ødsel, virkelig fed, opulent med store og eksplosive fadnoter som vanilje, kanel, tobak, mælkechokolade, kaffe, sød lakrids, søde krydderier og ristede elementer. Frugten er mørk, intens, sød og koncentreret med blåbær, brombær, blommer samt sorte kirsebær. Jesus hvor er det cremet. Sådan smager vinen også ... cremet, blød, rund og virkelig som vinøs nervøs velour, der glider behagelig gennem ganen. Det er en stor, ret fyldig og bastant vin, som føles som en gammel velkendt sofa, bløde lommer i en fleecetrøje eller blød massage i munden. Der er mørk og fyldig frugt, solbær, brombær og modne sorte kirsebær, tør engelsk lakrids, bitter mørk chokolade, vanilje, kaffe og søde krydderier, men samlet går det hele op i en flot koncentreret enhed." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 389,95)
96/100 Guía de Vinos y Aceitas
96/100 Flaskehalsen
"96 Pts. Lopez Cristobal er en af de forrygende Ribera del Duero-producenter, der navnemæssigt står lidt i skyggen af de største navne, men som kvalitetsmæssigt kan være med på højeste klinge. Bagús-vinene er enkeltmarks-værker fra Manvirgo-marken, og her er altid tale om højpotent Ribera del Duero, der gerne vil have en god portion år mere i kælderen. Det er stor vin, det er lækkert, men det trænger lige til at samle sig, med mindre man er fan af meget koncentreret og storstrittende syre og spræl. Normalpris kr. 459,95 – Set til kr. 389,95"
96/100 Mad & Monopolet
"Hands down - vurderet ud fra tilbudsprisen til 269,95 er det her et vanvittigt godt tilbud. Den er lavet på 100 % Tempranillo og er fra Ribera del Duero. Det er en enkeltmarksvin fra øverste hylde og virkelig lækker. Hvis du er til de spanske konger (Vega Sicilia, Clos Erasmus) og ikke vil betale flere tusinde kroner, så kan du faktisk få noget, der ligner dem til en brøkdel af prisen. I næsen har den brombær, blomme, vanilje, lakrids, tobak og et hint af røg, flæsk og tørret kød. I munden er den bombastisk, stor, fyldig med lækre tanniner og et godt syrebid, der sammen med den intense frugt skaber en fuldendt og utrolig vellavet vin." (vurderet ved en tilbudspris på 389,95)
96/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Intentisiteten i denne vin er bare imponerende. Den har dybte, med en god mængde mørk fyldig frugt der er matchet af en næsten elektriske høj syre, der river i mundhulen. Måske lyder det ubehageligt, men det er i virkeligheden meget betagende. Eftersmagen udvikler sig over lang tid, og sætter en tyk streg under vinens høje kvalitet. Ribera del Duero og Lopez Cristobal når det er bedst." (vurderet ved en tilbudspris på 389,95)
94/100 Din VinGuide
DELT NR. 4 I TEST AF "24 FREMRAGENDE JULEVINE": "Intens vin med brombær, mokka, mørk chokolade og vanilje i smagen. Flot dybde og en rigtigt flot koncentreret Ribera del Duero vin. Lang og kompleks afslutning."
GOLD WINNER – Berliner Wein Trophy
.......
Forrige årgang:
96-100/100 "GREAT GOLD" – Concurso Zarcillo (årg. 2018)
96/100 Guía de Vinos y Aceites (årg. 2018)
95/100 "TESTVINDER: STORE SPANSKE STJERNER" – Flaskehalsen (årg. 2018)
"Det er lidt imod fornuft, at Bagus fra vinhuset Lopez Cristobal år efter år begejstrer mig. For en ting er at den er fadlagret 14 måneder, men tilmed udelukkende på nye fade. Det giver ofte vine med et så massivt fadpræg, at det bliver for meget for mig. Sådan er det bare ikke med Bagus, der er skabt på eminente druer fra stokke, der er 85 år gamle. Det giver så meget smag, og balancen mellem de tydelige fadnoter og den bløde og lækre stil, der er i druesaften, er bare perfekt. Lang hviletid på flaske gør underværker, og det mest irriterende ved denne vin er faktisk, at den næppe får lov at ligge længe nok i kælderen. For den har et stort lagringspotentiale, men samtidig smager den allerede så forrygende, at det er umuligt at holde nallerne fra den." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 389,95)
95/100 Winewherever, Rasmus Christensen (årg. 2018)
"Denne kraftvin kommer fra 85 år gamle vinstokke plantet i kalkholdig jord, der bidrager med intensitet og syre. Den dufter af mørke bør, nødder og rålakrids. I munden er den intens, fyldig og opløftet af en livlig og høj syre der får mundvandet til at drive. Bagus er en meget struktureret og vel orkesteret vin, der har mange mange år forude til at udfolde sit fulde potentiale."
93-94/100 Houlberg (årg. 2018)
"5,5 Thumbs Up. Næsen nærmest skriger Ribera ... dyb, sort frugt, blåbær, brombær, blommer, sorte kirsebær og vild dybde. Det er sgu en vin med skrald på, fed, opulent og fadpræget. Der er masser af fadnoter som vanilje, kanel, tobak, mælkechokolade, kaffe, sød lakrids, søde krydderier og ristede elementer. Men der fornemmes også friskhed i frugten, lidt grønne elementer og minder ret meget om 2017'eren. Smagsmæssigt er det også en stor, fyldig og bastant vin, men det hele leveres bare blødt, smooth, flødeagtig og virkelig cremet. Men det er samtidig med masser af nerve, et bundt vilde tanniner med en tør, rank og nærmest frisk side. Det tørre, syrlige og friske går fint hånd i hånd med alt det kraftige, intense og mørke smage med lidt solbær, brombær og modne kirsebær, tør engelsk lakrids, bitter mørk chokolade, vanilje, kaffe og søde krydderier. Man får både kraft, power, bid og elegance på flot balanceret facon."
92/100 & Premium Gold Medal - Gilbert & Gaillard (årg. 2018)
Gold Medal - Concurso International de Vinos Bacchus (årg. 2018)
Den flotte vin går særdeles godt til lam, grillet oksekød, kraftige tapas, vildt og modne oste. Nydes ved 15-17°C
Lopez Cristobal Bagús 2019 er fremstillet på 100% Tempranilllo. Druerne håndplukkes fra 85 år gamle stokke, der vokser i 850 meters højde på kalkholdige Pago de Manvirgo.
Temperaturstyret gæring ved 28°C for optimalt udtræk af farve, smag og tannin. Modnet 14 mdr. på 100% nye egetræsfade, heraf 80% franske og 20% amerikanske. Vinen færdigmodner hele 18 mdr. på flaske før frigivelse. Samlet produktion: 5.000-8000 flasker.
Om Lopez Cristobal
Den passionerede vinentusiast Santiago Lopez, som var uddannet inden for landbrug, købte til at begynde med vinstokke i Ribera del Duero. Til at starte med solgte han udelukkende sine druer til andre vinerier, men drømmen var hele tiden at kunne lave vin selv. Hans kone, Lola Cristobal, var ud af en familie, der dyrkede druer, så hun kunne bistå ham i forfølgelsen af drømmen.
Det førte i 1994 til grundlæggelsen af vineriet Lopez Cristobal, der er en sammentrækning af parrets efternavne. Der blev foretaget store investeringer og lagt hårdt arbejde i udviklingen af vineriet. Og snart var de klar til at producere vin selv. En drøm var nu opfyldt. I dag får de hjælp af sønnen Galo, der indgår i det kompetente og dedikerede team af winemakere. Lopez Cristobal råder over 50 hektar vinmarker, fordelt på 9 terroir-specifikke parceller omkring Roa de Douro.
Fra hoveddruen Tempranillo, samt 5 hektarer med Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo, frembringer Lopez Cristobal en komplet portefølje af topanmeldte Ribera del Duero-vine, der både er elegante, powerfulde og velafbalancerede. Kort sagt: Vine med klasse. Cristobals vine udgør en smuk forening mellem moderne og traditionel Ribera-vin og placerer sig et sted midtimellem.