Le Bon Negociant Chardonnay 2021
Le Bon Negociant Chardonnay 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 point. Noget af det bedste hvidvin til under 100 kr., jeg har smagt længe..." - Mad & Monopolet
Det smager jo af Meursault...! Hvert år modtager vi hundredevis af Chardonnay-prøver fra håbefulde vinhuse, men kvaliteten i denne franske vinserie er altså HELT speciel.
Le Bon Négociant glider så smørblød og luksuriøst egetræskrydret hen over din tunge, at du liiiige må dobbelttjekke etiketten for Meursault eller californisk Chardonnay.
Druerne plukkes på de bedste sydfranske kalkstensskråninger nedenfor Pyrenæerne, og i kælderen forkæles hvidvinen efter alle bourgognekunstens regler på fransk eg med omrøring af de fine gærrester… Hele premium-pakken til den halve pris!
Søger du årets lækreste crowdpleaser og prisklassens bedste bourgogne-alternativ? Så smag med her…
Smagenote
Ved ophældningen sart gylden i glasset med friske citrusgrønne nuancer… Næsen er rendyrket komfortzone med imponerende Chardonnay-duft af hvide blomster, saltede og grillede citroner, pære, saftig fersken og honningmelon, der trumfes med luksuriøs vanilje, smør, ristede nødder, crème brûlée og champagne-toast fra egetræsmodningen på de fine gærrester… Vinen glider hen over tungen med nærmest burgundisk elegance, mens den smørbløde og delikat egetræskrydrede frugt hænger flot ved i eftersmagen. Fremragende fransk Chardonnay… og til prisen et kæmpe kup! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Le Bon Négociant Chardonnay 2021
93/100 Mad & Monopolet
”Jeg er ikke særlig begejstret for vine, som skal erstatte noget andet - fx oversøisk Pinot Noir, som skal smage som Bourgogne - nej den skal smage som den vin, den er tænkt som. Det samme gælder de hvide Chardonnays, som ofte bruger netop Bourgogne som pejlemærke. Det behøver de slet ikke, når de smager som Le Bon Negociant og slet ikke, når de leverer, som denne vin gør. Det er noget af det bedste hvidvin til under 100 kr., jeg har smagt længe. Duft af modne pærer, grillet citron, honning, fløde og hasselnødder - kæmpe duft og smag der følger med, hvor du får så lækker frugtfylde, syre og balance.”
91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
”Chardonnay fra det relativt varme klima i Pays D’oc og det mærkes tydeligt vinen, der har masser af moden frugt og mundfylde. Men de har samtidig formået, at have godt med syre og en smule tanniner som modstykke, hvilket får løftet vinen godt op. Her får du Chardonnay med masser af saft og kraft.”
Nyd den flotte chardonnay til grillede fisk og skaldyr, tapas, sushi, stegt fjerkræ, svampestuvninger og nøddeagtige oste. Servér ved 10-12°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som selekteres fra kalkholdige parceller på de bedste sydfranske vinskråninger mellem Pyrenæerne og Montagne Noire. Et terroir skabt til produktion af kernesunde Chardonnay-druer - med cremet tekstur, frugtcharme og friskhed i perfekt balance!
I vineriet presses druerne med nænsom hånd inden den frugtbevarende vinificering ved kølige temperaturer. Såvel som under gæringen og modningen beriges Chardonnay-vinen med luksuriøse krydderier fra fransk egetræ, mens den blødgørende malolaktiske gæring samt manuel omrøring af de fine gærrester føjer dyb smørfedme og champagnelignende strejf af ristet brioche til smagen.