Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012
Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94-97 point. Det smager fremragende allerede nu." - Houlberg
En præsident værdig! – Marken der imponerer så meget at Thomas Jefferson, under sit besøg som præsident, bestiller 126 flasker ”Comarennè” til eget forbrug!
95 vilde point til 2012 årgangen af selveste Robert Parker – Endelig drikkemoden efter 8 år på fad og flaske.
Mellem Beaune i nord og Volnay i syd ligger ”Powerfulde Pommard”. En appellation så kendt, at indtil Volnay fik etableret sig selv, forsøgte de at sælge deres vin som Pommard.
1. Cru marken Clos de la Commaraine ligger lige op til bygrænsen til den charmerende middelalderlandsby, hvor den leverer kompleks, kraftig og lagringsdygtig vin år efter år. En mark som siden 2018 er blevet en ”Monopole”-mark, hvor vinene nu bliver presset langt op i pris…
En mark med lige så berømte naboer som Les Charmots i nord, og Les Rugiens i syd.
Drikkemoden, kompleks præsident-vin, og hvor man smager mastodont-anerkendelsen i glasset…
Smagenote
En dyb granatrød farve med et intenst skær. På næsen frigives der tætte sorte bær, modne jordbær, ribs og rosenblade. Ved første tår er man slet ikke i tvivl om den magtpræsentation der er Pommard-Power! Krydderier, staldhalm, beef jerky, blåbær og solbær pryder tungen med masser af intensitet. Bredskuldrede tanniner, komplekst fadpræg og en mineralsk finish med sød pibetobak og lakrids. Drikkemoden nu, men kan sagtens gemmes endnu. Vinen skriger på en rød bøf med svampe, sorte trøfler og hele pivtøjet.
Anmeldelser af Jean Gagnerot Pommard 1er Cru Clos de la Commaraine 2012
94-97/100 Houlberg
"6 Thumbs Up: Der er noget Dr. Jekyll og Mr. Hyde over vinen, som i glasset er lys, transparent teglfarvet med en let, elegant samt småbrunlig nuance, mens den duftmæssigt viser sine maskuline og småanimalske biceps frem, men på en lidt lys og yndig facon. Dertil kommer først lidt lyse, flæskede samt småmælkede noter, jordbær og vilde skovbær, vilde parfumerede og smørduftende blomstermarker, en snert af lidt engelsk lakrids, peber, tobak og våde fade. I munden mærkes det også, at frugten er en snas mørkere end ved de foregående vine, men det er stadigvæk med en syrlig og dyb kant, masser af tørre tanniner, stram og fyrig frugt og vinen viser absolut ingen tegn på alder. Alt er spillevende og skriger gem mig nogle år i kælderen, men det gør jeg ingenlunde, for det smager fremragende allerede nu. Og med lidt luft og varme i glasset, så får vinen også mere sammenhængskraft, sødme og venlighed med i forestillingen."
Vinen kan nemt drikkes for sig selv, men brillierer også sammen med rosa stegt mørbrad, kraftige saucer, lam, fasan, kraftige sammenkogte retter, det franske landkøkken og kraftige oste. Servér ved 15-17°C. Drik vinen nu eller gem +15 år fra høståret.
Druerne til denne vin kommer fra en 4 hektars lille ”clos”, som håndhøstes nænsomt i de tidlige morgentimer, før de fragtes til vineriet. Her foregår vinifikationen efter traditionelle metoder med moderne udstyr. Der gøres brug af frugtbevarende termoregulerede rustfri ståltanke i 21 dage, hvor en koldmaceration ved 8 grader holdes. Der gøres brug af lang gæring og Bourgogne-typisk pigeage (ned stampning af skaller) og remontage (overpumpning af vin fra bunden) for at udtrække optimal mængde farve og tannin. Gæringen når helt op til 30 grader celsius på ved sit varmeste punkt. Efter endt gæring bliver vinen forkælet med op til 12 måneder på fransk eg hvoraf 40% er nyt eg og vinen får lov til at gennemgå sin malolaktiske gæring.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
De nedlukkede toprestauranter køber ikke bourgognevin under cornakrisen, så vores indkøber har fået fingre i et større parti skatkammervine, som vi nu med stolthed kan præsentere til rekordlave priser:
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!