Henri De Villamont Chambolle-Musigny 1er Cru Les Feusselottes 2017
Henri De Villamont Chambolle-Musigny 1er Cru Les Feusselottes 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Chambolle-Musigny 1er Cru i al sin pragt. Aristokratisk og fornemt koncentreret, et indiskutabelt mesterværk...
Svævende parfume. Fadkrydret rød bærfrugt. Gådefuld mineralitet. De gamle vinstokkes særlige intensitet. En udsøgt terroirvin fra 0,8 hektar i Cote de Nuits' mest eftertragtede vinkommune.
Henri de Villamonts Les Feusselottes er årgangens flottest anmeldte Chambolle 1er Cru hos Wine Enthusiast – og samtidig den billigste. Meget få flasker !!!
Smagenote
Smuk transparent kirsebærrød i glasset. Næsen er vidunderlig parfumeret med delikat duft af viol, hindbær, jordbær og granatæble, der forenes med dybere noter af våd skovbund og anis samt kakaobønner og mokka fra fadlagringen. Smagen følger trop med et Chambolle-klassisk mix af finesse, parfume og frugtkoncentration. Violer, skovbund og luksuriøse krydderier fra den lange fadlagring. Fornem længde i eftersmagen, hvis intensitet og sublime tanniner lover mere end godt for fremtiden. Drik nu, eller gem + 15 år fra høståret.
Anmeldelser af Henri de Villamont Chambolle-Musigny 1er Cru Les Feusselottes 2017
94/100 Wine Enthusiast
” At this stage, wood aging still shows on this wine yet rich red fruits are waiting to burst with intensity. From a vineyard close to the village of Chambolle-Musigny, it is destined for some serious aging…”
Nyd den til rødt kød, fjerkræ, andebryst, fuglevildt, indmad og svamperetter. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra 1er Cru Les Feusselottes i berømte Chambolle-Musigny, nærmere bestemt fra 30 år gamle vinstokke på en lillebitte enkeltparcel på 0,8 hektar. Her taler vi for alvor terroirvin! Vinen får ekstra karakter og krydderi fra gæring med 21-28 dages skindkontakt samt 15-16 måneders lagring på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf ca. 45% nye.
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates tårnhøjt hos bl.a. Wine Enthusiast.