Gustave Lorentz Qui L'eut Cru Orange Wine 2020
Gustave Lorentz Qui L'eut Cru Orange Wine 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Nu har du muligheden for at smage eksklusiv orangevin fra en af Alsaces bedste producenter, Gustave Lorentz!
Den eftertragtede Grand Cru-producent har fremtryllet blot 600 kasser af sin mytiske orangevin, der er lavet på et Alsace-blend af Pinot Blanc, Pinot Gris, Gewürztraminer og Sylvaner.
Nu tænker du måske, hvad er orangevin egentlig? Kort fortalt er det en vin fremstillet på grønne hvidvinsdruer, hvor man udvinder den intense orange farve fra drueskallerne (ligesom man ville gøre med en rødvin).
En kompleks orangevin med liflige florale noter og mandarinskal samt en sitrende frisk syre – perfekt vin til krydret mad.
Bonusinfo: Vinens navn, ”Hvem skulle have troet det?”, hentyder til Gustave Lorentzs nyskabende orangevins-projekt. Med en 185 år lang tradition med at lave klassiske Alsace vine havde de aldrig troet, de skulle komme til at lave højkvalitets orangevin.
Smagenote
Betagende pastel orange farve i glasset. Indbydende næse med liflige noter af rosenblade, akaciehonning, mandarinskal, earl grey og Althea-bolcher. I munden frisk og med tætpakket frugt, der indgår i et fortrinligt samspil med den livlige syre. Let saltet og sitrende mineralitet i eftersmagen. Drik nu, eller gem 2-3 år fra høståret.
Vinen er så spændende, at den fint kan fungere som et hygge- eller meditationsglas. Den passer også godt til eksempelvis thai og asiatisk mad med styrke og krydderier samt til ostebordet. Servér ved 10-13 °C.
Gustave Lorentz qui l’eut cru er fremstillet på et Alsace blend bestående af 30 % Pinot Blanc, 30 % Pinot Gris, 20 % Gewürztraminer og 20 % Sylvaner. Druerne høstes fra forskellige bjergskråninger omkring den lille landsby, Bergheim. Jordbunden her er domineret af ler og kalksten.
Vinen er fremstillet ved yderst skånsom høst, langsom maceration af druerne, 2 måneders gæring og uden brug af tilsat gær eller sulfitter.
Om Gustave Lorentz
Familien Lorentz’ kærlighedsaffære med vin begynder i Bergheim i 1836. Over flere generationer har familien forfinet kunsten at formidle sine fantastiske terroirs i hjertet af Alsace, og samtidigt bevare hver eneste druesorts unikke kendetegn. I dag er sjette generations George Lorentz ved roret, og tre døtre er klar til føre det stolte familiefirma ind i fremtiden.
Gustave Lorentz drives af passion, og siden 2009 har husets 33 hektar været dyrket økologisk. Af disse 33 hektar er halvdelen klassificeret Grand Cru. Med George Lorentz ved roret er der investeret mere end 50 mio kr i nye, topmoderne produktionsfaciliteter. Resultatet er druer og vin i høj, høj klasse – og med stor personlighed.
I dag er al Gustave Lorentz-vin fra egne marker certificeret økologisk. Gustave Lorentz har fået synligt ”bevis” for effekten af omlægning til økologi. Ikke ”blot” i form af sunde vinplanter og druer, men også fordi fuglene er vendt tilbage til husets vinmarker. Markernes biodiversitet er helt i top.
Vinkvaliteten har altid været fremragende, men er i løbet af de seneste 5-10 år løftet yderligere, så Gustave Lorentz i dag må regnes blandt de 3-4 bedste producenter i hele Alsace. Fra sprød og champagne-seriøs Crémant d’Alsace til Grand Cru-klassificerede verdensklassevine på noble druesorter som Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer… Gustave Lorentz er toneangivende over hele linjen!
Gustave Lorentz’ topanmeldte Alsace-vine eksporteres til mere end 50 lande verden over, og ca. 50% af husets omsætning stammer fra eksport. Kvaliteten understreges af, at Gustave Lorentz-vine serveres på First Class/Business Class hos flyselskaber som Air France, Emirates, Japan Airlines og Qatar Airways.
Huset betegner sin vine som ”gastronomiske”, hvilket dels indikerer absolut topkvalitet, dels en relativt tør vinstil.