Domaine Louis Fleurot Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes 2020
Domaine Louis Fleurot Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"98 point. Man må forvente et meget højt niveau, når der er rød Bourgogne til 500 kroner i glasset. For det meste får man det også – og denne Nuits-Saint-Georges skiller sig ud med en exceptionelt lækker balance ... Et brag af en rød Bourgogne i den bløde stil, men hvor der er kælet for hver eneste lille detalje i de små nuancer." - Flaskehalsen
"94 point. Det er så mega-rundt, tilbagelænet, læskende, blødt og så alligevel med en spillevende frugt og kontrolleret syre." - Houlberg
"93 point. Bourgogne er dyrt men denne er hver en krone værd!” - Din Vinguide
Vild Nuits Saint Georges fra tudsegamle vinstokke!
Det lille familiedomæne Fleurot har nogle helt særlige Pinot Noir stokke på deres frimærke store mark i det berømte Côtes de Nuits. Sølle 0,69 hektar siger opmålingen, men til gengæld er det 70 år gamle stokke, der leverer druematerialet til denne forrygende vin.
Det er ikke hver dag man ser så gamle stokke i Bourgogne, hvor mange producenter sørger for at optimere indtjeningen ved at omplante stokkene lige så snart de nærmer sig 50 år. Men ikke hos Domaine Fleurot, der i en fremragende årgang 2020 har lavet en Nuit St. Georges, der virkelig leverer kvalitet for hver en krone.
Stor og rig Pinot Noir med masser af power og struktur fra hele 18 måneders fadlagring – som skabt til lækre retter med fjerkræ og vildt. Topkøb som vi har fået et ganske lille parti hjem af.
Smagenote
Vinen smyger sig rundt i glasset med en flot mørk kirsebærrød farve. Dyb og nuanceret næse med både røde og mørke bær i form af hindbær, kirsebær, blåbær, solbær og skovjorbær. Herefter følger spændende, komplekse noter af læder, tørret kød og et strejf af vanilje fra den lille andel af nye egetræsfade. Vinen lander i munden med en overdådig og intens frugtkoncentration fra de gamle vinstokke. Fine madvenlige tanniner skaber struktur i den lange eftersmag, der klinger smukt af med mørke bærnuancer, fadkrydderier samt luksuriøse hints af trøfler. Mums! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Fleurot Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes 2020
98/100 Flaskehalsen
"Man må forvente et meget højt niveau, når der er rød Bourgogne til 500 kroner i glasset. For det meste får man det også – og denne Nuits-Saint-Georges skiller sig ud med en exceptionelt lækker balance. Det er temmelig dybt i den frugtige smag, samtidig med at den vidunderlige lethed giver en elegant og nuanceret fornemmelse. Syren står knivskarpt og flot, men er også behersket nok til, at de røde frugter og den smagfulde og bløde karakter får lov at stjæle opmærksomheden. Jeg er vild med den frugtige og blide stil, samtidig med at jeg lader mig ruske frem og tilbage mellem de små elegante hints af lyse bær og behagelige finesser. Et brag af en rød Bourgogne i den bløde stil, men hvor der er kælet for hver eneste lille detalje i de små nuancer. Normalpris kr. 499,95 – Set til kr. 279,95 | Supervin 6 Stjerner, 98 Pts."
94/100 Houlberg
"I glasset er det som forventet en mørkere og mere maskulin Borgogne, men duften er meget elegant, afdæmpet og en smule blomsterrig, så der er brombær, solbær, kirsebær og jordbær, røg, palisandermøbler, animalsk og landlig jord med en snert mødding, lakrids, tobak, læder samt sorte trøfler. Det virker virkelig smooth, cremet og lækkert. Sådan smager det også ... smooth, cremet og lækker med en fin, mørk, elegant og så balanceret smag, så vinen næsten smelter i din mund. Der er en smule tanniner, men de virker mørke og næsten lidt modne, men det er så mega-rundt, tilbagelænet, læskende, blødt og så alligevel med en spillevende frugt og kontrolleret syre. På en eller anden måde virker frugten lysere og fremstiller virkelig nogle af Pinot Noir druer store styrker ... lækkerier til sjælen. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 499,95 kr., mens prisen er 279,95 kr. ved køb af 6 flasker."
93/100 Din Vinguide
”Fra 70 år+ gamle stokke. Mørk og fyldig med kirsebærnoter, mørke krydderier, violer og vanilje i smagen. Flot balanceret og en flot rød Bourgogne hvor man virkelig fornemmer noget dybde og kompleksitet. Flot lang afslutning. Bourgogne er dyrt men denne er hver en krone værd!”
Nyd den store Bourgogne til fuglevildt, svamperetter, saftige steaks, grill og modne oste. Servér ved 14-17°C.
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir som familiehuset høster fra en mikrospisk mark på 0,69 hektar. Her står oldgamle Pinot-stokke med en gennemsnitsalder på +70 år og leverer intens og smagsrige druer. Marken nyder en optimal beliggenhed med syd og sydøstvendt placering, der giver druerne masser af solskin. Når de friske druer ankommer til vineriet bliver de knust og lagt i et såkaldt cold soak, hvor drueskallerne afgiver smag og farve, men ingen barske tanniner. Gæringen foregår ved 30 c og varer 3-4 uger. Daglige nedstemplinger af drueskallerne samt overpumpninger af mosten sikrer ekstra smag og struktur til vinen. Efter endt gæring bliver vinen omstukket til små egetræsfade, hvor den modner i 18 måneder. Der bliver anvendt 10 % nye fade, hvor den resterende del er 1 år gamle og +3 år gamle.