Dominio de Verderrubi Pepo Verdejo 2020
Dominio de Verderrubi Pepo Verdejo 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Verdejo-druen behandlet som en Sauvignon Blanc!
Den spanske winemaker Emilio Pita, der i flere år arbejdede for legendariske Cloudy Bay i New Zealand, laver nu hvidvin i topklasse på hjemstavnen i Rueda.
Kæmpe-gennembruddet kom, da Decanter med 93 point hyldede Emilios toplækre Verdejo-hvidvin som en af Spaniens bedste.
Med hele 95 point i den spanske vinguide Verema går den nye, økologiske Pepo Verdejo 2020 nu skridtet videre!
Da vi smager den dugfriske superårgang, køber vi ekstra stort ind, så du nu kan få den topanmeldte hvidvin til helt vanvittig pris.
Smagenote
Lys strågul farve i glasset med et forårsgrønt skær. Næsen indledes med passions- og grapefrugt, der bevæger sig over i tropisk vanddryppende melon og saftmættet ananas. God mundfylde, fin dybde og en let oliecremet konsistens. En lækker friskhed lægger sig på tungen i afslutningen, der ender blødt og behageligt med et livligt touch af mineralitet, der anes på bagkanten. Drik nu eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Pepo Verdejo 2020
95/100 Guia Verema
93/100 Winewherever
"Det er tydeligt at vinmageren Emilio Pita har erfaring med den aromatiske Sauvignon Blanc drue i New Zealand. For i Rueda formår han også at få Verdejo til at spille med en velbehersket aromatik, parret med en powerfuld kantet syre, frugtfylde og elegante tanniner. Pepo er en moderne Verdejo fra Rueda, og en af årsagerne til at dette sted bliver ved med at være interessant. Det her er både en teknisk set og smagsmæssig meget vellavet vin. Elsker stilen!"
90-93/100 Houlberg
"5 Thumbs Up. Duftmæssigt har vinen denne nærmest typiske Verdejo aroma, som byder på søde og tørre krydderier, urter, laurbærblade, pærer og en lille portion tropisk frugt med tørrede ferskner, mango og ananas, et lille drys nødder og jordnøddeolie. I munden er der udover pærer og tropisk frugt også lidt grape … en tak mere grøn, frisk og urtet end duften. Der er en vis tørhed, selvom alt leveret cremet og måske endda en smule olieret. Hvor er det sgu egentlig god Verdejo og kan man næsten kun komme i godt humør."
91/100 Mad & Monopolet
"Verdejo er én af mine helt store favoritdruer fra Spanien – du får både friskhed, fylde og en let fedme – en blanding af sødme og syre, hvilket ofte giver en vin, som virkelig er en crowdpleaser. Dominio de Verderrubi Pepo laver en økologisk vin, som passer ret godt på den beskrivelse. I næsen har den modne pærer, mango, ananas og blodappelsin. I munden er den cremet, lækker og utrolig skøn. Perfekt sommervin!" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 79,95)
Vinen er lavet på 100 % Verdejo. Druerne høstes inden for DO’en Rueda i det nordlige Spanien. Den stenede sand- og lerholdige jordbund sikrer god dræning og medvirker til bevaring af syre og friskhed i druerne. Modnet 4 måneder på bærmen.
Om Dominio de Verderrubi
Bag vinen står den ambitiøse winemaker Emilio J. Pita, som har ønologstudier i Bordeaux samt arbejdserfaring fra USA og New Zealand med sig i bagagen. I dag er han hjemme i Rueda, hvor han har bragt ekstra dynamik og ambitioner til familiens 27 hektar store vingård. Klima og jordbund giver perfekte modningsbetingelser for Verdejo, som er Dominio de Verderrubís hovedfokus. Kerneværdier er terroir, økologi og bæredygtighed, hvilket giver hvidvine med sjælden friskhed og energi!