Domaine Michel & Marc Rossignol Volnay 1er Cru Les Pitures 2018
Domaine Michel & Marc Rossignol Volnay 1er Cru Les Pitures 2018
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. Udvikler sig hele tiden i glasset." - Vinbladet
"94 point. Fyldt med frugtige noter." - Mad & Monopolet
"94 point. Vil udvikle sig positivt over de næste mange år." - Winewherever
"93-94 point. Ædel, frisk og fin Volnay." - Houlberg
"92 point. Oser af råfrugt og klasse." - Vinexpressen
”Praised for their finesse: His best wines are Beaune Teurons and VOLNAY PITURES”
- Robert Parker
Sidste årgang jublede Houlberg over den yndefulde og elegante 1er Cru fra Rossignol-familien - i 2018 er jublen endnu større!
Det er nemlig en af de sjældne årgange, hvor anmelderne bredt anerkender, at deres vine fra Volnay og det øvrige Côte de Beaune er bedre end de langt dyrere udgaver fra Côtes de Nuits.
Den eminente Pinot Noir henter sin saft og kraft fra stejle "Les Pitures", der en af de bedste 1. Cru-marker i Volnay – med en luksuriøs placering klos op ad berømte Clos des Ducs.
Glæd dig til fløjlsblød, mineralsk og parfumeret Pinot Noir som kun Volnays unikke terroir kan præstere det.
Smagenote
Koncentreret kirsebærrød farve i glasset, hvorfra der stiger en guddommelig duft af kirsebær, skovjordbær og hindbær. Florale strejf af rosenblade fører videre til trøfler, orangeskal, cedertræ, toast og tobak fra fadet. Det hele er på plads – og det hele snurrer vidunderligt rundt! I munden får man beviset på, hvorfor Volnay er så eftertragtet… Den silkefine vin breder sig ud i munden med en skøn powerfyldt frugt og let krydret kompleksitet. I den lange finish giver de bourgogne-eftertragtede noter af skovbund og rusten jord sig til kende i samspil med en sitrende mineralitet. Volnay i ren opvisning! Drik nu, eller gem + 15 år fra høståret.
Anmeldelser af Dom. Michel & Marc Rossignol Volnay 1er Cru Les Pitures 2018
95/100 Vinbladet
"Kompleks, pirrende duft, udvikler sig hele tiden i glasset. Lyse, modne bær, meget fin krydret tone, masser med lag, mandel, viol, nuancer fra fad og terroir, der smelter sammen. Elegant, rig smag, luftig, let cremet med lang eftersmag med alle de nuancer man finder i duften."
94/100 Mad & Monopolet
"Fra samme hus men to år senere kommer Domaine Michel & Marc Rossignol Volnay 1er Cru Les Pitures 2018, som minder meget om 2016 – dog med nogle få detaljer til forskel. Noterne i 2018 forekommer en kende mere lyse og sprøde, hvor de i 2016 var lidt mere afrundede. Nu skal det dog siges, at det virkelig er detaljer, vi kigger på lige nu, men smages de mod hinanden, så kan de sagtens anes. Den har også duft af jordbær, hindbær og en livlig og sprød duft. Smagen er læskende og fyldt med frugtige noter. Jeg kan ikke sige, om jeg er mere til den ene fremfor den anden – begge er lækre på hver sin måde."
94/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Varm og kraftfuld Volnay. De intense ribs er godt matchet af cedartræ, frisk tobak og Karl Johan svampe. Syren er frisk og energisk og taninnerne relativt kraftige og ungdommelige. Denne velstruktureret vin vil udvikle sig positivt over de næste mange år."
93-94/100 Houlberg
"5,5 Thumbs Up. Sikke et kvantespring et par niveauer op fra den forrige Rossignol vin, for her der er langt mere kompleksitet og dybde. Der er også lidt sødme, virker klart mere sart, elegant, delikat og fin i aromaerne og har lidt karamel, vanilje og mælkechokolade sammen med jordbær, lyse kirsebær samt fin, feminin og lys balance.Smagsmæssigt minder vinen om 2017'eren ... har friske, umodne moreller, ribs, lyse kirsebær og en snert af lidt granatæbler, virkelig frisk med et stenet og mineralsk bid. Tanninerne er knastørre, men de tøs lidt op af sødme. Samlet er det ædel, frisk og fin Volnay." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 449,95)
92/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Rossignols “Les Pitures” oser af råfrugt og klasse. Volnay står for elegance, og det her er elegance tilsat lidt rå power og koncentration – måske den i virkeligheden minder mig lidt om vinene fra nabokommunen Pommard, der normalt giver en anelse mere strukturerede og kraftfulde vine. Men summa summarum: en fremragende vin. 92"
"Good producer... His best wines are Beaune Teurons and VOLNAY PITURES" – Robert Parker
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ og fuglevildt, oksekød, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Server ved 15-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, der håndhøstes fra den kalkholdige og meget stejle enkeltmark Volnay 1er Cru Les Pitures. Druerne afstilkes 100% inden gæring på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Manuelle ”punch downs” og overpumpninger af mosten sikrer et balanceret udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Efter presningen omstikkes vinen til 228 liters burgundiske egetræsfade (heraf 20% nye), hvor den færdigmodner i 11-18 måneder før frigivelse til salg.
Om Domaine Michel & Marc Rossignol
”Rossignol makes very stylish, elegant red wines that are praised for their finesse and elegance”
- Robert Parker
Bag vinen gemmer sig et anerkendt lille familiedomæne i Volnay. Her har familien Rossignol siden 1500-tallet opnået et enestående terroirkendskab, der i den grad skinner igennem i vinene fra familiens blot 6,5 hektar. Michel Rossignol har i en årrække passet og plejet vinstokke for berømte Hospices de Beaune, da han lokalt nyder høj anerkendelse for sit markarbejde og terroirkendskab. Rossignol-vinene fremstilles den dag i dag med stor respekt for traditionen og terroiret, mens lave høstudbytter, frugtbevarende gæring på temperaturstyret ståltank samt lang og kølig modning på op til 20% nye bourgognefade vidner entydigt om opprioritering af kvalitet.