Domaine Chevalier Côtes-de-Nuits Villages "Cuveé Nanton" 2015
Domaine Chevalier Côtes-de-Nuits Villages "Cuveé Nanton" 2015
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Forrygende terroirvin fra 1,5 hektar klos op ad Nuits-St- Georges - skabt af bourgognes største unge winemaker-talent, Chloé Chevalier.
Selv en burgunder bør ikke hvile på laurbærbladene... og efter endt Pinot Noir-praktik i californiske Sonoma vender 23 årige Chloé i 2010 hjem til sin fars domæne i Bourgogne. I de følgende år eksploderer kvaliteten, og vinene begynder at høste topratings hos Parker, Wine Enthusiast, Decanter og Jancis Robinson!
I 2018 følger den ultimative hyldest, da Chloé løfter trofæet som ”Årets unge talent” i Côte de Beaune.
Efter successen med Chloés Côtes-de-Nuits Villages 2013 er det lykkedes at skaffe samme topvin i den kæmpestore bourgogneårgang 2015 - og endda med samme vilde coronarabat!
Bourgognefans kan roligt glæde sig... en imponerende flot Pinot Noir fra mere end 50 år gamle vinstokke nær Nuits-St-Georges... få flasker!
Smagenote
Klassisk kirsebærfarve med elegante strejf af tegl. Næsen oser af bourgogne… med powerfuld duft af tørrede blomster kirsebær og tranebær, som bindes sammen til en magisk bouquet med strejf af læder, skovbund og trøffel samt lidt chokolade fra fadet. Vinen rammer tungen silkeblød med årgangens flotte fylde og frugtkoncentration… Frugten og de mineralske jordnoter fremstår som et smukt modnet og harmonisk hele. Lang og frisk mineralsk finish med en lille charmerende kaffenote fra fadet... WAUW! Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Nyd den gerne til fuglevildt, saftigt andebryst, lette svamperetter og modne oste. Eller bare som meditation. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, der håndhøstes fra tre bittesmå parceller (på sammenlagt 1,5 hektar), der er beliggende i Corgoloin, klos op ad berømte Nuits-St-Georges. De aldrende vinstokke (mestendels over 50 år gamle!) yder kun få og små druer, men til gengæld er intensiteten og gemmepotentialet i top. Vinen er modnet 12 måneder på nyere 228 liters bourgognefade, heraf 25% 1 år gamle.
Domaine de Chevalier fra bourgognekommunen Ladoix-Serrigny er et traditionsrigt domæne, som siden grundlæggelsen i 1850 er gået i arv fra generation til generation. Siden 1994 har vingården været drevet af Claude Chevalier, der siden 2010 har uddelegeret store ansvarsområder til sine døtre, Chloé og Julie Chevalier. Mens Julie står for de kommercielle og administrative opgaver, excellerer Chloé som knalddygtig winemaker og kælderchef i en sådan grad, at hun i 2018 blev kåret som ”Årets unge talent” i Côte de Beaune.
Domaine de Chevaliers internationalt anmelderroste vine kommer fra i alt 16 hektar med gennemsnitligt 35 år gamle vinstokke. Hovedvægten lagt på de lokale appellationer Ladoix, Corton, Corton-Charlemagne, Aloxe-Corton og Côte-de-Nuits Villages.