Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus - Clos Maguerite 2017
Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus - Clos Maguerite 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"97 point. Ægte mesterkvalitet fornægter sig ikke. Og når Domaine Caillot skruer helt op til den højeste klasse, så mærker man det overalt i glasset ... Det er hvid Bourgogne på højeste niveau, og selvom du skal betale en god portion af dit vinbudget for denne Meursault, så giver den stadig endnu mere igen" - Flaskehalsen
“96 points. Full-bodied yet incredibly elegant … a great concentration of terroir, cream, compact tropical fruit and stone” – Wine Spectator (tidl. årg.)
"96 point. Jeg drak vinen over nogle dage og jeg vil anbefale, at man giver den godt med luft, for først på andendagen åbnede duften virkelig op og gav en cremet og nødder smørfedme med brunet smør, Nutella, lidt skumfiduser, hasselnødder, vanilje og lakridskonfekt." - Houlberg
"95 point. Det er næsten uhørt at kunne købe stor Meursault til en pris som denne, men det er muligt. Denne er fra Domaine Caillot og har fået alder, så den er virkelig i sit es ... Mit bud er, at den sagtens kan ligge i 10 år mere og kun blive vildere. Fremragende hvid Bourgogne til prisen." - Mad & Monopolet
"94 point. Stor og ekspresiv vin fra en af de små gemte vinmarker nær den lille og stille landsby, Meursault” – WineWherever (tidl. årg.)
”93 points. This is an intriguing example of Meursault … terrific intensity and screaming minerality.” - John Szabo, Master Sommelier (tidl. årg.)
“93 points. The elegance of this Meursault makes it more like a Premier Cru than a village…” - Wine Review Online (tidl. årg.)
"★★★★ Excellent Producer" - Robert Parker
“97 points. Extraordinary” – Robert Parker Vintage Chart (Burgundy white 2017)
”Det var en mesterlig servering” - Information
På Michelin-restauranten Søllerød Kro sender en nøddeagtig hvid bourgogne, serveret til grillet havtaske, Informations madanmelder i himlen... Vinen er Meursault La Barre Dessus Clos Maguerite fra Domaine Caillot.
Nu kan du opleve mesterværket fra Meursault i en af de bedste bourgogneårgange i 50 år!
Domaine Caillot har hverken hjemmeside eller marketingsbudget. Eneste fokus er kvalitet. Vinene støvsuges af sommelierer på verdens toprestauranter og anmeldes nærmest aldrig... men når det sker, spærrer alle bourgognefans øjnene op!
Allerede i 1862 klassificeres La Barre Dessus blandt Meursaults bedste village-marker. Kvaliteten fra de snart 50 år gamle vinstokke på Clos Margeurite (Michel Caillots muromkransede monopolmark i La Barre Dessus) gør tykt grin med andre producenters Meursault 1er Cru! Vinen har scoret vanvittige 96 point i Wine Spectator - foran Comtes Lafons 3000 kroner dyre Meursault fra nabomarken Clos de la Barre...
Det her er Meursault i kultklassen. Smørblød, rig og cremet med ristet vaniljekrydderi og en fin, sprød mineralitet... Som nevø til Pierre Morey, der i 20 år var kældermester for verdensberømte Domaine Leflaive, har Michel Caillot lært fra den bedste.
Skænk dig et glas... og første gyldne dråbe på tungen er et minde for livet. Derfor hylder Robert Parker Domaine Caillot som fremragende, firestjernet producent!
Smagenote
Meursault La Barre Dessus - Clos Maguerite 2017 præsenterer sig elegant gylden i glasset.... I næsen smukt balanceret med uimodståeligt dragende duft af hvide blomster, saltet grillet grapefrugt, flintesten, pære, hasselnødder, nektariner, abrikos, smør, røg og vanilje... Klassisk Meursault med Michel Caillots personlige, udpræget mineralske touch! Hvidvinen glider blid og smørblød henover tungen, mens smagen folder sig ud med topårgangen 2017's helt særlige nerve og nuancerigdom! Våd kalksten, salt og citrus møder lækre ferskennoter, anis, ristede briocheboller, nødder og udsøgte fadkrydderier i den langeeftersmag… Caillots til dato største Meursault? Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus Clos Maguerite 2017
97/100 Flaskehalsen
"Mesterlig Meursault fra Caillot. Ægte mesterkvalitet fornægter sig ikke. Og når Domaine Caillot skruer helt op til den højeste klasse, så mærker man det overalt i glasset. Det traditionsrige Bourgogne-hus laver mange store og flotte hvidvine, men Clos Marguerite har sit helt eget kapitel i husets historiebøger. Den muromkrandsede La Barre Dessus-mark i Meursault byder på noget af det mest optimale, når det gælder jordbund og mikroklima, og de 45 år gamle vinstokke leverer suveræn kvalitet, når man rammer de allerbedste årgange som her. Med et års lagring på 228 liters egetræsfade, hvor 20% er helt nye, er der både dybde, fedme og nuancer overalt, hvor man søger. Men samtidig giver det følgende års tank-lagring vinen mulighed for at falde til ro og genfinde noget af den friskhed, der er så eminent i netop denne vin. For selvom krydderierne og den smørfede fornemmelse afslører, at der er rigeligt fad, så er syren stadig knivskarp og giver en sublim balance. Det er hvid Bourgogne på højeste niveau, og selvom du skal betale en god portion af dit vinbudget for denne Meursault, så giver den stadig endnu mere igen. Normalpris kr. 879,95, Set til kr. 499,95 Supervin | 5 Stj. – Imponerende kvalitet til prisen | 97 Pts. – Uimodståelig"
96/100 Houlberg
"Jeg drak vinen over nogle dage og jeg vil anbefale, at man giver den godt med luft, for først på andendagen åbnede duften virkelig op og gav en cremet og nødder smørfedme med brunet smør, Nutella, lidt skumfiduser, hasselnødder, vanilje og lakridskonfekt. Frugten er nok mest pærer, ananas, abrikos og grillet citron ... virker luftig, let, rund, blomstret og elegant. I munden er der mere syre og friskhed ... den åbner et frugtrigt og sylespidst hjerte med grønne æbler, umodne pærer og saltet lemon, syltede citroner og friske gule citroner. Der er sgu bid i damen, godt med citrus, sure appelsiner og lidt grape, hvilket giver en pivfrisk, fin og laserskarp vin, der er kompleks og lidt som Dr Jekyll og Mr Hyde, men her er det fed udenpå og så nøgen, ren og klar indvendigt. Sådan skal det også være ... 96 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 879,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 499,95 kr."
95/100 Mad & Monopolet
"Det er næsten uhørt at kunne købe stor Meursault til en pris som denne, men det er muligt. Denne er fra Domaine Caillot og har fået alder, så den er virkelig i sit es. Skøn duft af grillet citron, grape, modne æbler, fersken, melon, bagte hasselnødder, vanilje og et lille hint af lakrids i baggrunden. I munden er den cremet, fyldig masser af frugt, fad og en fin friskhed på trods af alderen. Mit bud er, at den sagtens kan ligge i 10 år mere og kun blive vildere. Fremragende hvid Bourgogne til prisen. 1 fl. pr. stk. 879,95 / BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk. 499,95"
....
Tidligere årgange:
96/100 Wine Spectator (tidl. årg.)
“Full-bodied yet incredibly elegant. So refined it smells of little but a vague mineraliness, and it's the same story on the palate--a great concentration of terroir, cream, compact tropical fruit and stone - with good acidity and subtle toastiness.”
95/100 Houlberg (tidl. årg.)
"6 Thumbs Up. WAUW for dejlig aroma ... her kan man allerede fra starten dufte både fedme og samtidig en snorlige, ren frugt. Der er smørfedme, en omgang brunet smør, nødder, skumfiduser, vanilje, søde og letristede krydderboller, men så også en ren, fin og let tropisk frugt af ananas, abrikos og grillet citron, lidt hvide blomster og samtidig luftig, rund, elegant og indtagende. Smagsmæssigt har vinen smidt overfrakken med de søde, ristede fadnoter og underneden har den en dejlig sylespids syrlighed, meget ren, rank, pågående og kyssemunds citronsyre. Vi har vredet de gule citroner, så der ikke er mere farve tilbage. Det smager som granité af ren citron, hvor duften breder vingerne ud, mens smagen holder alt stramt, kontrolleret og laserskarp. Mums. 95 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 679,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 449,95 kr."
95/100 Mad & Monopolet (tidl. årg.)
"Når man smager vin af denne kvalitet, så er det virkelig svært ikke at tænke, “det er det eneste, jeg vil drikke resten af mit liv”. Meursault er efter min mening kongen, når det kommer til hvidvin, det er helt enkelt fantastisk. Denne har det hele - skønneste duft af grillet citron - syrlig men sødmefuld - ristede hasselnødder, smør, vanilje, et hint af lakrids - uha, det er lækkert! I munden er den let fyldig, har en lækker syre og fin frugtsødme - der spilles helt enkelt på alle tangenter her." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 579,95)
94/100 WineWherever, Rasmus Christensen (tidl. årg.)
"Stor og ekspresiv vin fra en af de små gemte vinmarker nær den lille og stille landsby, Meursault, hvor kvaliteten kan nå næsten uhørte højder. Intens mængde af syrlige gule frugter, margurit blomster, powerful syre og stor, fyldig og cremet krop der fylder hele munden ud. Vinen næsten vælter ud af glasset, men man har stadig fornemmelsen af, at det foregår på koordineret vis, og med en vis elegance.
93/100 John Szabo, Master Sommelier (tidl. årg.)
”This is an intriguing example of Meursault. I can't say classic, but it has terrific intensity and screaming minerality. The nose offers up a particularly natural, matchstick-tinged bouquet (sulphides notes), flowers and dried apricot, chamomile and dried hay, and a certain botanical edge reminiscent of bay leaf and other dried, sweet herbs - terrific complexity in the absence of obvious oak. The palate is mid-weight, balanced and fresh, perched on a laser-sharp wave of acidity crashing into a long finish. Quite a ride all in all”
93/100 Wine Review Online (tidl. årg.)
“…the elegance of this Meursault makes it more like a Premier Cru than a village wine. Luxuriously lush, it retains grace that's the hallmark of excellent white Burgundy.“
93/100 Rolf Madsen, Vinexpressen (tidl. årg.)
"Denne lækkerbisken fra Meursault kommer fra et særligt markstykke i La Barre Dessus, og den er da også helt sin egen. Faktisk minder den mig nok mere om en puligny med et imponerende syre-attack. I duften har vi masser af af ananas, citrus og lidt popcorn, mens smagen er fuldstændig tilbagelænet og rank som en lanse med en syre, der kører i dobbelttakt. Bravo. 93" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 450)
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ og lyst kød, cremede svamperetter samt oste i den nøddeagtige såsom Comté, Gruyère eller Vesterhavsost. Server ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay fra 45 år gamle vinstokke på den ler og kalkstenholdige enkeltmark La Barre Dessus, der regnes blandt de bedste village-terroirs i Meursault. Nærmere bestemt fra samme voksesteds muromkransede Clos Maguerite, som er Domaine Caillots egen monopolmark. Den delikate most af de håndplukkede hele klaser spontangærer med terroirets egen gær. Grundet Caillots ekstra kølige kælder varer gæringen meget længere end normalt, helt ind til april efter høsten. Og da den malokatiske gæring før er afsluttet i løbet af sommeren året efter, så frigives vinen først efter 2 års modning. Det første år modner hvidvinen på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% helt nye. Herefter omstikkes vinen til yderligere 1 års modning på tank. Aftappet uden filtrering.
Om Domaine Caillot
”★★★★ Excellent producer” – Robert Parker
Domaine Caillot fra Meursault blev etableret i 1961 af Roger Caillot, far til den nuværende ejer, Michel Caillot. Michel begyndte at arbejde ved sin fars side allerede i slutningen af 1980’erne, inden han midt i 1990’erne overtog det fulde ansvar for vinproduktionen.
I 1999 fik Michel sit første store hædersbevis, da selveste Wine Spectator belønnede hans Meursault La Barre Dessus med 96 point og hans Batard-Montrachet med endnu mere ”umulige” 99 point.
Michel sender ellers ikke sine vine til anmeldelse. Han har heller ingen hjemmeside. Kvaliteten af hans vine, og efterspørgslen på dem, tillader ham at blæse moderne marketing en lang march.
I dag råder Michel over 13 hektar vinstokke – med hovedfokus på hvidvinene fra Meursault samt Puligny-Montrachet, Batard-Montrachet og Santenay.
Alle marker dyrkes økologisk, dog uden certificering. Grøn høst og streng drueselektion bringer høstudbyttet helt ned omkring 25 hektoliter pr. hektar - så kun perfekt modne og smagsintense Chardonnay-druer finder vej til de færdige vine. Spontangæring af hele drueklaser sker med terroirets egen gær.
I vineriet opererer Michel med tre etager, så druer, most og vin med tyngdekraften kan flyttes skånsomt rundt - helt uden brug af pumper. Kalkstenskælderen i Meursault er meget kold! De lave temperaturer trækker gæringen ud og giver en mindre forceret udvikling af langt mere delikate aromaer. Smagen forfines yderligere ved den 2 år lange og kølige kældermodning, der tålmodigt afventer fuldbyrdelsen af den malolaktiske gæring. Vinene holdes længst muligt på de fine gærrester og omstikkes kun én gang før aftapningen. Ingen filtrering.
Resultatet er vidunderligt balancerede hvidvine med cremet tektur, fin mineralitet og nøje afstemt fadkrydderi. Domaine Caillot er en af de bedste adresser i Meursault. Som et kuriosum kan det nævnes, at Michels onkel, Pierre Morey, i 20 år var kældermester for berømte Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet.