TO de Torre Oria Bobal Rosé 2020
TO de Torre Oria Bobal Rosé 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“91 point. Saftig spansk tørstslukker med lidt på sidebenene” - Barego'mad
"★★★★★ Imponerende rosé-kvalitet til prisen kr. 59,95" - Flaskehalsen
"BEDSTE ROSÉ TIL PRISEN" hos Flaskehalsen.... Ja, forrige årgang imponerede stort hos de hjemlige anmeldere, og med den flotte nye årgang 2020 tager danskerhuset Torre Oria nu endnu et skridt op i kvalitet.
Torre Orias frugtlækre TO-linje er med ratings fra 90 og 94 point forlængst blåstemplet af danske og spanske anmeldere. Seriens nye, dugfriske medlem er om muligt endnu mere juicy og læskende - det her er rosé, som alle ka' li'.
Smag denne jordbærsaftige lækkerbisken og forstå, hvorfor Valencias lokale Bobal-drue er den 3. mest populære i hele Spanien... Helt og aldeles uimodståelig.
Smagenote
Lys provencefarve med et smukt skær af viol. Næsen er særdeles veloplagt med fortryllende frisk duft af rosenblade, skovjordbær, hindbær og rabarber. Her er en rosé, der ganske enkelt emmer af røde sommerbær! I munden let og læskende med en frugtkoncentration og en detaljegrad, der klart overrasker til prisen. Flot, saftig rosé. Drik nu, eller gem 2-3 år fra høståret.
Anmeldelser af TO de Torre Oria Bobal Rosé
91/100 Barego'mad - mad & vinblog (årg. 2019)
"De kan skam godt finde ud af at lave rosévine i Spanien, og her får du en letdrikkelig tørstslukker fremstillet på 100% Bobal. Det her er ukompliceret rosé-nydelse til Hr. og fru Danmark uden stjernenykker. Her får du en appetitlig sommerlig rosévin med lidt på sidebenene, og ganske velstruktureret med righoldige mængder af veloplagte røde sommerbærfrugter. Taget prisen i betragtning har denne rosévin alligevel lidt at byde ind med – frisk og elegant og lige til at gå ombord i med et saftspændt flerstrenget repertoire, som gør denne rosévin interessant. Næsen er indbydende og veloplagt med herlige aromaer af røde bærfrugter, rabarber og lidt sød candyfloss. I munden er den let og halvtør med en sommerlækker saftighed, hvor den læskende syre sørger for afrundet friskhed, der gør denne spanske rosé til en balanceret og harmonisk vinoplevelse med fin fokus på Bobal-frugten. Dejlig frisk eftersmag med små fine nuancer, der lokker til endnu en mundfuld. TO de Torre Oria Bobal Rosé 2019 er en herlig ukompliceret tørstslukker skræddersyet til dansk sommerhygge, eller som ledsager til sommerens mange lette måltider. (vurderet ved normal tilbudspris på kr. 59,95)
★★★★★ Flaskehalsen (årg. 2019)
"Imponerende rosé-kvalitet til prisen. Bobal-druen har sin hjemmebane i det sydøstlige Spanien. Her giver den vine med rigtig meget smag og farve, og det gælder også i rosé-kategorien. For her er masser af niceness til både øje, næse og mund. Aromaen er fuld af modne bær og sødme, og smagen er blød og lækker med en godt krydret tone og dybe frugtnoter med jordbær i højsædet. Det er en rigtig lækker rosé, og når den af og til er på tilbud, så den kan købes til under 50 kroner, så er det et ualmindeligt godt køb til sommerens forhåbentlig mange og lange lune aftener." (vurderet ved normal tilbudspris på kr. 59,95)
Nyd den som festlig aperitif og til salater, fisk og skaldyr, sushi, tapas og fjerkræ. Servér ved 8-10°C
TO de Torre Oria Rosé 2019 er fremstillet på 100% Bobal fra marker i det østlige Spanien. Vinen er fremstillet i en ren og druetypisk stil med kølig, frugtbevarende gæring samt kort modning på ståltank.
Et gammelt vineri med en unik historie. Torre Oria blev grundlagt i 1897 af familien Oria de Rueda, og er den dag i dag blandt de vigtigste vingårde i Valencias bakkede bagland, Utiel-Requena.
I 1993 blev Torre Oria den første vingård uden for Catalonien, som fik licens til at lancere sine mousserende vine som D.O. Cava.
Torre Oria har investeret betydelige summer i driften gennem de senere år, og firmaet har specialioceret sig i produktion af Cava samt røde og hvide bordvine med fokus på ”value-for-money”. Torre Oria eksporterer i dag sine lækre vine til mere end 40 lande verden over.