Couveys Chardonnay 2024

Couveys Chardonnay 2024
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94 point. Glem alt om Chablis og hvid Bourgogne … Hvor dejligt befriende, at man i Languedoc er i stand til at fremstille hvidvine til under 80 kroner, som på en god dag sagtens kan tage kampen op med en Chardonnay i det sydlige Bourgogne. Fremragende vinkøb" (vurderet ved 79,95) - Barego'mad (tidl. årg.)
"92 point. Couveys er lidt en tilbagevendende vin for mig, når jeg skal have en “sikker vinder”. Den er lavet på Chardonnay og kommer fra Languedoc, men ærligt talt, den smager af Bourgogne … Skøn duft af citrus, modne æbler, hasselnødder, smør og vanilje. I munden er den cremet, har god frugtsødme og friskhed - god balance, skøn vin til gode penge” - Mad & Monopolet (tidl. årg.)
"94 point. Glem alt om Chablis og hvid Bourgogne …Denne Chardonnay gør det rigtig godt til prisen, og vil være en udsøgt fornøjelse som både læskende hyggevin eller til lyst kød, fisk og skaldyr. Hvor dejligt befriende, at man i Languedoc er i stand til at fremstille hvidvine til under 80 kroner, som på en god dag sagtens kan tage kampen op med en Chardonnay i det sydlige Bourgogne." ("Fremragende vinkøb", vurderet ved 79,95)- Barego'mad (tidl. årg.)
"92 point. Couveys er lidt en tilbagevendende vin for mig, når jeg skal have en “sikker vinder”. Den er lavet på Chardonnay og kommer fra Languedoc, men ærligt talt, den smager af Bourgogne … Skøn duft af citrus, modne æbler, hasselnødder, smør og vanilje. I munden er den cremet, har god frugtsødme og friskhed - god balance, skøn vin til gode penge” - Mad & Monopolet (tidl. årg.)
"92 point. Denne franske skønhed fra Languedoc-Roussillon er lavet på ren Chardonnay, og den smyger sig om tungen som en silkeblød kjole på en varm sommerdag." Vin For Kvinder (tidl. årg.)
"91 point. Chardonnay fra varme bredegrader. Fyldig, fed og cremet med en krydret afslutning.”- WineWherever (tidl. årg.)
Smagen af hvid bourgogne til hverdagspris? Anmeldelsernes sammenligninger siger alt...
År efter år bekræfter Couveys sit topkandidatur som DK's bedste Chardonnay-køb... Dette gælder ikke mindst, hvis du søger et prisdygtigt bourgognealternativ, og anmelderfavoritten slækker absolut ikke på kvaliteten i dugfriske årgang 2024… Tværtimod!
Således er hvidvinen opgraderet med hele 40 % egetræslagring, der sammen med omrøringen af de fine gærrester, burgundisk bâtonnage, føjer Meursault-lignende smørfedme og vaniljekrydderi til smagen.
Producentens nok så vigtige trumfkort er det udsøgte kalkstensterroir, der passer perfekt til Chardonnay og føjer en vibrerende frisk mineralitet den perfekt solmodne frugt.
”This Chardonnay is planted on limestone marl, which maintains a balance between heat and humidity so that the vines produce grapes with a good level of acidity.”
Er du vild med frugtlækker, smørcremet og elegant egetræskrydret Chardonnay, så leverer Couveys den ultimative allrounder på et niveau, du næppe har smagt mage til i prislejet.
Smagenote
Couveys Chardonnay 2024 præsenterer sig elegant strågul med ungdommelige citrusgrønne glimt… Næsen lover fremragende Chardonnay med klassiske aromaer af grønne æbler, saltet citrus, våde kalksten, saftige nektariner og lidt eksotisk honningmelon, der spiller smukt sammen med krydrede antydninger af smør, røg, hasselnødder og vanilje fra egetræslagringen... Hvidvinen smyger sig dejlig cremet om tungen, mens den delikate frugt og de søde krydderier i finder sammen i et perfekt harmonisk, nærmest bourgognelignende samspil. En virkelig flot og vellykket fransk Chardonnay... Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Couveys Chardonnay 2024
Tidligere årgange:
94/100 Barego'mad
"Glem alt om Chablis og hvid Bourgogne. Vi skal helt ned til Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig, hvor LGI Wines har kreeret denne charmante Chardonnay, som virkelig byder på en positiv vinoplevelse. Denne Chardonnay har lyttet til de tre solråd: skygge, solhat og solcreme, hvilket resulterer i en frisk og læskende hvidvin uden solstik. Denne Chardonnay er spækket med solmodne frugter, og man fornemmer tydeligt dens smukke tan, som den stille og roligt har opbygget under de sydlige himmelstrøg. I glasset er Couveys 2018 flot lys strågul med et sart changerende grønligt skær. Vinifikationen sker i både ståltanke og i egetræsfade, hvilket resulterer i en bragende flot næse, der kombinerer grønne æbler, citrus, sød honningmelon, lime og letkrydrede noter af vanilje, ristet eg og smør i et bragende flot udtryk. Smagen er fyldig og dejlig fedmefuld med en frisk underliggende frugtsyre, som gør hele smagsoplevelsen harmonisk og afrundet med solmodne frugter og sødmefulde krydderier, som blidt omfavner ganen som lindrende aftersun lotion. Det hele kulminerer i en dejlig frisk og frugtig finale med diskrete krydrede fadnoter, som smukt går hånd i hånd med den smøragtige tekstur mod solnedgangens skær. Denne Chardonnay gør det rigtig godt til prisen, og vil være en udsøgt fornøjelse som både læskende hyggevin eller til lyst kød, fisk og skaldyr. Hvor dejligt befriende, at man i Languedoc er i stand til at fremstille hvidvine til under 80 kroner, som på en god dag sagtens kan tage kampen op med en Chardonnay i det sydlige Bourgogne." ("Fremragende vinkøb", vurderet ved 79,95)
92/100 Mad & Monopolet
"Couveys er lidt en tilbagevendende vin for mig, når jeg skal have en “sikker vinder”. Den er lavet på Chardonnay og kommer fra Languedoc, men ærligt talt, den smager af Bourgogne. Nu er jeg ikke tilhænger af at lave disse sammenligninger, men lige her gør jeg en undtagelse. Skøn duft af citrus, modne æbler, hasselnødder, smør og vanilje. I munden er den cremet, har god frugtsødme og friskhed - god balance, skøn vin til gode penge"
92/100 Vin For Kvinder
"Denne franske skønhed fra Languedoc-Roussillon er lavet på ren Chardonnay, og den smyger sig om tungen som en silkeblød kjole på en varm sommerdag. Første møde? En skøn duft af solmoden melon, saftige pærer og en lille flirt med eksotiske frugter som mango og ananas. Der er ingen tung egefadsmagi her, men til gengæld en lækker, cremet rundhed med en diskret smørret vibe – som en kærlig omfavnelse. Og smagen? Ren nydelse! Fyldig, blød og uimodståeligt letdrikkelig. Tænk frisk melon og pære i en harmonisk dans, der slutter af med et strejf af citrus for lige at holde det hele spændstigt og lækkert."
91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Chardonnay fra varme bredegrader. Fyldig, fed og cremet med en krydret afslutning. En vin der bestemt ikke er kedelig, og sagten kan stå distancen til de fleste retter på middagsbordet."
90/100 Houlberg
"Duftmæssigt er det ingen fed, fadlagret Chardonnay, for her er frugten sådan mest melon, pærer, kvæde og endda lidt eksotiske frugter som mango, ananas og fersken. Der er til gengæld ikke ret mange nødder, men virker ren, kalket og alligevel med en smørret note ... blid, blød og har søde krydderier som spidskommen, tørre papkasser og let vanilje. Smagen er utrolig behagelig ... blød, cremet og rund med melon, melon og masser melon, pærer og kvæde ... og et let anstrøg af en smule lemon uden at komme kompleksdybt ned, men absolut ret overraskende Pays d’Oc vin med stor fylde. 90 point."
★★★★★ Flaskehalsen
"Denne franske hvidvin har en enormt dejlig næse. Den er tiltrækkende og charmerende, og den virker dragende med sit bløde og ukomplicerede udtryk. Den er skabt på Chardonnay-druer, der ellers kan have et utal af forskellige stilarter, men her optræder den på en måde, der også smagsmæssigt er både cremet, fyldig og fuld af frugt. Her er ingen brogede fadnoter eller små smagsmæssige afstikkere. Det er en ren lækkerbisken – som måske også bliver lidt for meget nammenam-agtigt for nogle. Måske er det for glat for feinschmeckeren, men jeg kan virkelig ikke undlade at holde af den."
Nyd den til hygge, grillet fisk og skaldyr, stegt fjerkræ og lyst kød, svampe, charcuteri og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Couveys 2024 er skabt stillet på 100% Chardonnay fra den franske middelhavsregion, Pays d’Oc. Druerne selekteres fra 20 til 30 år gamle stokke, og mosten frigøres ved skånsom pneumatisk presning. Hvidvinen gærer frugtbevarende ved kølige 16-18°C på tank. 40 % af vinen beriges med udsøgt vaniljekrydderi fra egetræsmodningen, mens den 5 måneder lange modning med omrøring af gærresterne, burgundisk bâtonnage, føjer ekstra fedme og kompleksitet til smagsoplevelsen.