Chateau Tanais Olivier Haut-Médoc 2012
Chateau Tanais Olivier Haut-Médoc 2012
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Rød Bordeaux fra 2012 topper i disse år. Smag selv denne harmoniske Haut-Médoc. Frugtcharmen er intakt - og suppleres nu af komplekse og klassiske nuancer fra flere års modning på flaske.
Chateau Tanaïs Olivier er et vaskeægte "insider-tip" og en overset perle. Et lille, familieejet vinhus på 8 hektar, som uden de store armbevægelser laver virkelig elegant bordeaux.
Levering i original trækasse!
Vinen er dyb rubinrød med dejlig duft af viol, hindbær, blomme og solbær. Hints af mynte, skovbund, cigarkasse, grafit, kaffe og vanilje. Smagen er lækker bærfrugtig med masser af rank og elegant Bordeaux-karakter. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
2012-årgangen i Haut-Médoc blåstemples af Robert Parker som ”Excellent” (Margaux) til ”Outstanding” (St. Julien, Pauillac, St. Estephe).
Anmelderkollega Stephen Spurrier anbefaler Haut-Médoc 2012 som særligt gode køb til prisen.
Anbefales til oksekød, vildt, fuglevildt, lam, and, gris, svampe og modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C
Tanaïs Olivier Haut-Médoc 2012 er fremstillet på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Merlot. Druerne høstes fra 25 år gamle vinstokke på 8 hektar grusholdig jord. Mosten gærer temperatursyret med 20 dages udblødning af drueskallerne.Vinen er fremstillet i en frisk og frugtig stil med kortvarig modning på ståltanke.
Chateau Tanaïs Olivier er beliggende i Haut-Médoc-kommunen Blanquefort, lidt syd for berømte Margaux. Ejendommen blev grundlagt i 1800-tallet, men har siden 1923 været ejet af familien Baudinière.
Slottets 8 hektar er lokaliseret på den dybeste grusbanke i Blanquefort. Den varme og veldrænede jordbund giver optimale modningsbetingelser for Médoc-halvøens signaturdrue, Cabernet Sauvignon.