Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc 2020
Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”91+ points. Superb entry-level Sauvignon” – Robert Parker
Hvor finder du verdens bedste Sauvignon Blanc til prisen? Smag Cartagena – og du vil ligesom Parker vide, at svaret er hos Casa Marin i Chile!
Kulderystende kølige marker helt ude Stillehavet har frembragt den pureste rene og mineralske frugt! Og Cartagenas kvalitet er ikke tilfældig...
Hvidvinen er skabt på Sauvignon Blanc-druer fra den specielle Clone 242, der stammer fra Sancerres hjemegn i Loire. Klonen er kendt for at give unikt flotte hvidvine – hvilket afspejler sig perfekt i Casa Marins dobbelte hyldest for ”Verdens Bedste Sauvignon Blanc”.
Smagenote
I glasset krystalren med sarte citrusgrønne nuancer... Duften nærmest vælter op fra glasset! Masser af salt mineralitet, nyskårne æbler, pink grapefrugt, grøn peber, stikkelbær, græs, mango, asparges, ferskner... WAUW! I munden smooth og indsmigrende - med den sprøde mineralitet livligt viberende lige under den rige tropefrugt! Imponerende frugtintens og balanceret. Herligt læskende og forfriskende kvaliteter i den mundresende finish. Mums! Drik nu, eller gem 3-5 år fra høståret.
Anmeldelser af Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc 2020
91+/100 Robert Parker
”The 2020 Cartagena Sauvignon Blanc is pure, sharp and varietal, reflecting the mineral and high acidity house style, produced with grapes from the higher-altitude plots of their vineyards on clay, sand and limestone soils. It has moderate alcohol, but they used a gentle clone that delivers subtle wines with a silky texture. It fermented and matured with the fine lees. It has focused and pungent flavors and great balance. Superb entry-level Sauvignon.”
Nyd den til sprøde salater, fisk og skaldyr, sushi, asparges, frisk tomat og pikante oste. Servér ved 8-12°C.
Cartagena Sauvignon Blanc 2020 er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc, som håndhøstes fra kølige og kystnære Lo Abarca i San Antonio Valley. Ekstra aromaudtræk fra 18 timers skindkontakt før presning og kølig gæring på ståltank. En ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir med ekstra lækker tekstur fra to måneders bærmekontakt. Ingen syrejustring.
Casa Marin
Casa Marin startede med en ivrig kvinde der ville lave fine, eksklusive vine i det kølige og vindblæste område Lo Abarca, som af mange blev regnet for uegnet til vindyrkning.
María Luz Marín – stifter, ejer og vinmager - startede i år 2000 mod alles råd og vejledning med at dyrke vinstokke i et goldt område, der ikke var tilpasset vindyrkning. I området Lo Abarca i San Antonio Valley (Chile), som ligger ca. 100 km fra hovedbyen Santiago, har vineriet en beliggenhed bare 4 km fra Stillehavet og den for de omkringliggende økosystemer altafgørende Humboldtstrøm. Strømmen leverer ikke blot perfekte vækstbetingelser for det kæmpe økosystem i Stillehavet, men også køligt klima på land. De kolde vækstbetingelser på land i kombination med næringsfattig jord med højt mineralindhold giver lavt drueudbytte, men druer med høj koncentration og elegante vine.
Fra 38 mikroterroirs på 40 beplantede hektar fremstiller Casa Marin hvidvine i verdensklasse på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Riesling og Gewürztraminer samt lige så flotte rødvine på Pinot Noir, Syrah og Grenache.
Sønnen Felipe er fulgt i sin moders fodspor. Felipe er blevet ønolog og har studeret i Sonoma, Californien og Marlborough samt New Zealand. Han er i dag vinmager for huset og står for at passe marker og kreere nye vine. Sammen laver de vin som et ”Mor&Søn”-team, der fuldt ud dedikerer deres tid til vineriet og til at lave verdensklasse vine i deres ånd. Det er ikke kun Felipe der med i foretagendet: Hele Marín-familien er involveret i virksomheden lige fra husbond til sønner og søskende til María.
María er den første kvindelige vinmager og første kvindelige ejer af en vingård i Chile. Hun har formået at sætte sit navn og sine vine på verdenskortet. Trods advarsler om dårlig beliggenhed, koldt klima og en generel mistro til hendes drømme, modbeviste hun alle modstandere og non-believers og har siden grundlæggelsen af Casa Marin i år 2000 været kendt som pioneren María Luz Marín som gjorde enhver skepsis til skamme.
Casa Marin lever fuldt ud op til sit navn, ”huset ved havet”, og i dag nyder Lo Abarca højstatus som hotspot for ”cool climate”-vine i international topklasse, mens Casa Marin af mange regnes for Chiles førende vinproducent.