Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc Lo Abarca 2023
Casa Marin Cartagena Sauvignon Blanc Lo Abarca 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"93 point. Ekstrem aromatisk Sauvignon Blanc der kommer væltende ud af glasset." – WineWherever
"92 point. Denne Cartagena Sauvignon Blanc giver dig virkelig god kvalitet for pengene. For det er en Sauvignon Blanc, der på en god dag koster pænt under 100 kroner, men som ikke desto mindre sagtens kunne koste 200" - Flaskehalsen
"92 point. Casa Marin laver intet mindre end fremragende hvidvin til prisen! " - Mad & Monopolet
"Det er sgu fremragende Sauvignon Blanc, så dermed 91 point" - Houlberg
“Casa Marín’s wines are, in a word, exceptional. They have a thread of delicacy and balance that runs through them all, and by virtue of being from Chile, they are truly incredible values. I cannot recommend them highly enough.” - Vinography
Danmarks bedste Sauvignon Blanc-køb er tilbage med sin hidtil mest hysteriske value-for-money... Glæd dig til dugfriske 2023!
Cartagena Sauvignon Blanc er tidligere kåret som Sydamerikas bedste Sauvignon Blanc, og hvidvinen blev for nyligt TESTVINDER samt BEDSTE KØB i Din VinGuide. Vi taler den pureste rene verdensklasse.
Kvaliteten er logisk… Hele to gange er Casa Marin løbet med hæderen ”Best Sauvignon Blanc in the World". Første gang ved Concours Mondial du Sauvignon og senest under Decanter World Wine Awards.
Hemmeligheden er Lo Abarcas kystnære vinmarker, der løfter den aromatiske frugt med en unik friskhed og kølig mineralitet, som selv ikke Marlborough formår at matche.
Casa Marin laver tilmed Cartagena på Sancerre-klonen ”242”, der giver Sauvignon Blanc med et særligt højt kvalitetspotentiale. Og du smager det straks...
Smagenote
I glasset klar som en rislende bjergbæk med et ungt grønligt skær… Næsen lover Sauvignon Blanc i topklasse og vibrerer helt utroligt med den pureste rene, delikat aromatiske velduft af nyudsprugen hyld, sprøde stikkelsbær, grønne æbler, frisk siciliansk limesaft, kiwi, våde kalksten, tomat- og solbærstilk, græs, grøn peber, fersken og tropisk passionsfrugt... WAUW! Smooth som silke på tungen hvor Lo Abarcas sprøde mineralitet puster ekstra liv i den rige, eksotiske tropefrugt! Herligt læskende, mundrensende finish med tonvis af terroir – den perfekte Sauvignon Blanc til prisen! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Casa Marin Sauvignon Blanc Cartagena 2023
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Ekstrem aromatisk Sauvignon Blanc der kommer væltende ud af glasset. Hyldebærbusk, fersken, tropisk frugt med sødmefuld krop og en opløftende syre. En helstøbt vin, designet til at stille sig i forreste række hvad angår stilarter. 93P"
92/100 Flaskehalsen
"Denne Cartagena Sauvignon Blanc giver dig virkelig god kvalitet for pengene. For det er en Sauvignon Blanc, der på en god dag koster pænt under 100 kroner, men som ikke desto mindre sagtens kunne koste 200. Den har en virkelig lækker duft og en knivskarp friskhed i smagen. De flotte lag af frugter betyder dog, at den ikke bliver for skrap i syren, for der er en balance, man ikke kan ønske sig bedre i denne prisklasse. Dejlig Sauvignon Blanc, der viser, at selv de betalelige Chile-vine kan holde et højt niveau. Normalpris kr. 165,-, Set til kr. 79,95 Supervin"
92/100 Mad & Monopolet
"Casa Marin laver intet mindre end fremragende hvidvin til prisen! Denne er en Sauvignon Blanc. I næsen har den en skøn duft af lime, stikkelsbær, friske æbler, tomatstilk, grønne urter og et lille hint af tropisk frugt. I munden er den ren, har mineralitet og den skønneste syre. Et godt glas til skaldyr eller hvidfisk med en syrlig sauce til. Point: 92/100"
91/100 Houlberg
"Uhhhh atter præcis, grøn og arketypisk Sauvignon Blanc med en syrespids, rank og frisk duft af grøn peber, græs, hø, solbærblade og tomatstilke, stikkelsbær, hyld, ny bælgede ærter, ærteskud, lime, en smule mineraler … og så alligevel med et lille skud sødme, der lige sparker lidt balance og venlighed ind i aromaerne. Smagen er også rank - igen med en svag sødme - med masser af grapefrugt, lemon, citroner, sure stikkelsbær og grønne æbler, der lige suppleres af salte mineraler og hvid peber. Det er tørt, syrligt og utrolig frisk ... kantslibende barberknivsskarp og samtidig har vinen også en svag sødme, der lige binder tingene fint sammen. Det er sgu fremragende Sauvignon Blanc, så dermed 91 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 165 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 89,95 kr. Vinanmeldelse 5/7"
.......
Forrige årgange:
94/100 Descorchados (årg. 2018)
”Cartagena has become a "single vineyard" from the Miramar sector, the highest part of Casa Marín’s vineyards in Lo Abarca. Planted on granitic soils 18 years ago, the vines face the ocean 4 kilometers away. The 2018 vintage was a very good one for this white. The spring was sunny—a rare occurrence in the zone—and the cool days that followed allowed the grapes to ripen slowly and with no setbacks. That’s all reflected in this wine, which has deliciously deep flavors and sharp, tense acidity that underscores the mineral notes.”
92/100 Decanter (årg. 2018)
“Opulent and perfumed, with roast fennel, baked green pepper and grapefruit notes, plush stone fruit and citrus glazed acidity to the palate.”
91+/100 Robert Parker
"The 2020 Cartagena Sauvignon Blanc is pure, sharp and varietal, reflecting the mineral and high acidity house style, produced with grapes from the higher-altitude plots of their vineyards on clay, sand and limestone soils. It has moderate alcohol, but they used a gentle clone that delivers subtle wines with a silky texture. It fermented and matured with the fine lees. It has focused and pungent flavors and great balance. Superb entry-level Sauvignon. "
91/100 Tim Atkin, Master of Wine (årg. 2018)
90/100 Testvinder – Din VinGuide (årg. 2021)
"Rig og afrundet duft af stikkelsbær og solbærblade med citrusnoter. Frugtig og balanceret fylde og længde i eftersmagen. Pæn kompleksitet"
Nyd den til sprøde salater, fisk og skaldyr, sushi, asparges, frisk tomat og pikante oste. Servér ved 8-12°C.
Cartagena Sauvignon Blanc er fremstillet på 100% Sauvignon Blanc. Frugten håndhøstes fra kølige og kystnære Lo Abarca i San Antonio Valley. Nærmere bestemt fra husets mest højtliggende marker med direkte eksponering for Stillehavets kølige havvinde og med en jordbund af ler, sand og kalksten. Druerne presses skånsomt uden skindkontakt, hvorefer mosten gærer med frugtbevarende temperaturstyring på. En ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir med ekstra lækker tekstur fra to måneders bærmekontakt. Aftappet uden syrejustring.
Restsukker: 2,1 gram pr. liter (tør)
Syreindhold: 6,4 gram pr. liter
Alkohol: 13 %
Om Casa Marin
“Casa Marín’s wines are, in a word, exceptional. They have a thread of delicacy and balance that runs through them all, and by virtue of being from Chile, they are truly incredible values. I cannot recommend them highly enough.” - Vinography
Casa Marin startede med en ivrig kvinde der ville lave fine, eksklusive vine i det kølige og vindblæste område Lo Abarca, som af mange blev regnet for uegnet til vindyrkning.
María Luz Marín – stifter, ejer og vinmager - startede i år 2000 mod alles råd og vejledning med at dyrke vinstokke i et goldt område, der ikke var tilpasset vindyrkning. I området Lo Abarca i San Antonio Valley (Chile), som ligger ca. 100 km fra hovedbyen Santiago, har vineriet en beliggenhed bare 4 km fra Stillehavet og den for de omkringliggende økosystemer altafgørende Humboldtstrøm. Strømmen leverer ikke blot perfekte vækstbetingelser for det kæmpe økosystem i Stillehavet, men også køligt klima på land. De kolde vækstbetingelser på land i kombination med næringsfattig jord med højt mineralindhold giver lavt drueudbytte, men druer med høj koncentration og elegante vine.
Fra 38 mikroterroirs på 40 beplantede hektar fremstiller Casa Marin hvidvine i verdensklasse på Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Riesling og Gewürztraminer samt lige så flotte rødvine på Pinot Noir, Syrah og Grenache.
Sønnen Felipe er fulgt i sin moders fodspor. Felipe er blevet ønolog og har studeret i Sonoma, Californien og Marlborough samt New Zealand. Han er i dag vinmager for huset og står for at passe marker og kreere nye vine. Sammen laver de vin som et ”Mor&Søn”-team, der fuldt ud dedikerer deres tid til vineriet og til at lave verdensklasse vine i deres ånd. Det er ikke kun Felipe der med i foretagendet: Hele Marín-familien er involveret i virksomheden lige fra husbond til sønner og søskende til María.
María er den første kvindelige vinmager og første kvindelige ejer af en vingård i Chile. Hun har formået at sætte sit navn og sine vine på verdenskortet. Trods advarsler om dårlig beliggenhed, koldt klima og en generel mistro til hendes drømme, modbeviste hun alle modstandere og non-believers og har siden grundlæggelsen af Casa Marin i år 2000 været kendt som pioneren María Luz Marín som gjorde enhver skepsis til skamme.