Domaine Pansiot Côte de Nuits-Villages 2021
Domaine Pansiot Côte de Nuits-Villages 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"96 point. Testvinder. Denne Cote de Nuits fra Domaine Pansiot mestrer lige præcis det magiske greb, der sender mig i himmelen" - Flaskehalsen
"94 point. Dette er vist beviset på, at man kan få rå-lækker burgundisk vin uden at blive flået." - Houlberg
"93 point. I munden er den blid, elegant, hvor frugtfylde og sødme efterfulgt af en fin syre og tanniner skaber en utrolig lækker Bourgogne." - Mad & Monopolet
Skovbundsparfumeret, kirsebærsaftig og fadkrydret Pinot Noir… Er det Gevrey Chambertin i glasset?
Tæt på, Domaine Pansiot imponerer her med deres Côte de Nuits Village, som i årgang 2021 henter imponerende 96 points og en "TESTVINDER"-titel hos Flaskehalsen. Et kæmpe value-scoop fra den lille familie-producent, der også er kendt for deres anmelderroste Gevrey Chambertin.
Vinene fra Côte de Nuits er dem alle vil ha’ og distriktet er epicenter for Grand Cru Bourgogne. Gevrey Chambertin, Chambolle Musigny og Vosne Romanée har været kraftigt medvirkende til at sende priserne på himmelflugt og Côtes de Nuits Village er praktisk talt det sidste value-skatkammer man kan plyndre.
Priserne kommer nemt over 300 kroner for Côte de Nuits Villages, men vi har banket på ved stalddøren hos familien Pansiot og fået en regulær drømmepris på deres topanmeldte eksemplar fra 2021.
Med 12 måneders lagring på franske egetræsfade kan du godt glæde dig til seriøs, fadkrydret Pinot Noir med elegante skovbundsnoter.
Smagenote
Vinen lokker brillant kirsebærrød fra glasset… Arketypisk elegant Bourgogne-næse med friske roser, kirsebær, hindbær og jordbær, der overlader pladsen til komplekse strejf af skovbund, svampe, vanilje, røg og animalsk læder. Vinen lander silkefin på tungen med en indsmigrende frugtcharme, der i eftersmagen åbner op for fine detaljer fra fadet og udsøgte mineralske nuancer. Tanninerne nærmest smelter i munden og gør vinen farligt drikkevenlig. Côte de Nuits Village på vanvittigt højt niveau! Drik nu eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Pansiot Côtes de Nuits-Villages Rouge 2021
96/100 Flaskehalsen
"Testvinder - Jagten på røde september | Jo, jeg kan godt lide Bourgogne med knivskarp finesse. Men når den samtidig bliver drevet frem af lækker, blød og elegant frugt, så er jeg altså umulig at holde tilbage. Denne Cote de Nuits fra Domaine Pansiot mestrer lige præcis det magiske greb, der sender mig i himmelen. Friske bud, blid frugt – i en kombination, hvor de enkelte dele understøtter hinanden og driver helheden til et forrygende sted. Normalpris kr. 319,95, Set til kr. 179,95"
94/100 Houlberg
"I glasset er vinen en del lysere og mere transparent end Pansiots Bourgogne Côte d’Or ... dufter som en liflig blomstrende parfume med masser af umami noter ... skovbund, læder, våd hund, ristede toastbrød, teaktræsolie samt gule blomster med masser af varm pollen. Det er vildt tiltrækkende og har en frugt, der mest er lyse kirsebær, moreller og jordbær, meget sart, delikat og nærmest luftigt ... det dufter rasende godt. Smagen er smooth, cremet, tilbagelænet ... så blid, sart, godmodig, fredsommelig, stilfærdig, følsom og ubesværet. Den har samme lyse, lette og pænt tynde frugt med jordbær, hindbær, kirsebær, moreller, en blid og kærtegnende syre samt rundslebne sarte tanniner uden større modstand. Dette er vist beviset på, at man kan få rå-lækker burgundisk vin uden at blive flået. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 319,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 179,95 kr."
93/100 Mad & Monopolet
"Jeg er kæmpe fan af Pinot Noir og kommer den fra Bourgogne, så er jeg altid fyldt med forventninger. Denne fra Domaine Pansiot er et skønt glas, som både er klassisk i udtrykket og med masser af friskhed. Stilen virker kølig og duften fyldt med friske hindbær, ribs, solbær, peber, eg, mos og vanilje. I munden er den blid, elegant, hvor frugtfylde og sødme efterfulgt af en fin syre og tanniner skaber en utrolig lækker Bourgogne. 1 stk 319,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 179,95"
91/100 – Double Gold - Gilbert & Gaillard
”Light red color, ruby reflections. Nose with accents of morello cherries wrapped in a delicate toasted grilled oak. On the palate, the fruit is already striking. The tannins are refined and leave a sensation of final freshness. Promising.”
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ, fuglevildt, tatar, svamperetter, charcuteri og milde oste. Servér ved 14-17 °C.
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra familien Pansiots egne marker i Côtes de Nuits omkring byen Corgoloin. De ler og kalkstensholdige marker i denne del af det nordlige bourgogne er kendt for at give Pinot Noir med stor power og kompleksitet. Når druerne ankommer til vineriet presses de nænsomt, hvorefter den fine most gæres på temperaturkontrollerede ståltanke. Efter endt gæring bliver vinen modnet i et år på franske egetræsfade, heraf 20 % nye.
Om Domaine Pansiot
I den sydligste del af Côtes de Nuits, lige på grænsen til Côtes de Beaune, finder vi det charmerende familie-domæne Pansiot, der har været kraftigt voksende siden Eric Pansiot startede ud på egen hånd i 1981 med 4 hektar vinmarker. Den centrale placering på Bourgognes gyldne skråning, Côte d’Or, er velvalgt, fordi Pansiot med årene har ekspanderet så meget, at de i dag ejer 18 hektar fordelt på 18 appellationer. Huset er ekstremt alsidigt og formår at lave stor Gevrey Chambertin, 1er Cru Chardonnay fra Savigny-lès-Beaune og elegant Cremant de Bougogne til særdeles fornuftige penge. I dag er det datteren Emelie Pansiot, der har overtaget tøjlerne efter sin far og det charmerende domæne står altid klar til at byde på rundtur i deres imponerende kældre, der har rødder helt tilbage til 1700-tallet.