Ziereisen Grauer Burgunder 2022
Ziereisen Grauer Burgunder 2022
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”92 points. A stunning wine at this price point. This is probably the finest vintage Hanspeter Ziereisen has produced of this wine." – Robert Parker
”TOP 25 The Grauburgunder Trophy” – Falstaff (tidl. årg.)
Vi må bare give Robert Parker ret… I sandhed et Best Buy fra superstjernen Ziereisen der om nogen har ført tysk Grauburgunder (Pinot Gris) ud af gråzonen og direkte ind i rampelyset!
Meget sigende dækker Zieriesen HELE TOP6 af de mere end 300 tyske hvidvine på Pinot Gris (Grauburgunder), som Robert Parker har anmeldt gennem årene. Og festen forsætter.
Falstaff Magazin testsmager for et par år siden hele 142 tyske hvidvine på Pinot Gris… Hanspeter Ziereisen løber ikke alene med sejren, og ”The Grauburgunder Trophy”, for bedste vin. Nej, han har såmænd hele tre vine i TOP 25. Den ene kan du smage her i den sidste nye årgang 2022., der er fremragende for ”grå Pinot”…
"... a fantastic vintage to get beyond Riesling. Pinots, in shades of white, grey and especially red, show excellent must weights and volume” – Jancis Robinson
”Mineralsk harmoni!” – Sådan opsummerer Hanspeter Ziereisen sin gennemført lækre Grauburgunder, der er den tyske term for Pinot Gris/Grigio. Den kalkholdige jordbund ved Ziereisens topmarker i Sydbaden tilfører nemlig vinen et sjældent touch af mineralitet, der på perfekt vis omfavner de gule stenfrugter, pærer og citrus i smagen.
Hanspeter lader drueskallerne afgive farve, karakter og struktur til sin spontangærede hvidvin, som tilmed modner minimum 12 måneder på gærresterne i brugte egefade. Kompromisløs topkvalitet til bundpris!
Vi køber ikke overraskende ALT, hvad vi kan få fat i fra Ziereisen. Hvilket desværre ikke er ret meget…
Og det er bestemt ikke blevet nemmere at få flasker, siden Badens mest beundrede vinproducent for nyligt er rangeret blandt verdens 100 bedste vinproducenter i Wine & Spirits Magazine. Først til mølle!
Smagenote
Ved ophældningen står Grauer Burgunder 2022 flot i glasset med kobbergyldne glimt fra skindkontakten… Næsen drager på hypnotisk vis med mineralske nuancer af rygende flint, våd kalk og saltet grape, der efter et par slyngture i glasset får selskab af Pinot Gris-klassiske, delikate frugtaromaer som æble, pære, kvæde, abrikos og honningmelon… I munden tør og forfriskende med en dejligt cremet tekstur fra den lange fadmodning i kontakt med gærresterne. Er ”mineralsk” og ”harmonisk” succeskriterierne, så består Hanspeter til UG med kryds og slange. Det er hvidvinskøb som dette, der gør fans til fanatikere og løfter Ziereisen op i sin helt egen tyske liga. Drik nu, eller gem 5-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Ziereisen Grauer Burgunder
92/100 Robert Parker
"The white-golden, pink-shimmering 2022 Grauer Burgunder opens with a clear, fine and elegantly aromatic, dense and fruity but also sur lie nose with notes of ground hazelnuts. The wine is full-bodied, dense and textured, quite intense yet very elegant and provided with fine tannins and fine, saline acidity, which gives a quiet and balanced flow over the palate as well as the long, intense and even quite complex finish. A stunning wine at this price point. This is probably the finest vintage Hanspeter Ziereisen has produced of this wine. 13% stated alcohol. Screw cap. Tasted at the domaine from lot L 07 24 in August 2024."
Tidligere årgange:
93/100 The Wine Front
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Det er bestemt ikke alle der formår at få noget positivt ud af Pinot Gris. Men Ziereisen er altid garant. Her med en fuldstændig tør udgave, der til gengæld har masser af frugtsødme, cramet mundfølelse og fine slankte tanniner, som man altid finder i hans hvidvine. Det her er Pinot Gris med karakter."
92/100 Robert Parker
“Vinified in large oak vats and aged on the full lees for 18 months, the slightly pink-colored 2018 Grauer Burgunder is pure and flinty on the still-reductive and yeast-dominated nose that is terribly fresh and shows lime juice and notes of crushed stones. Fresh and pure on the palate, with subtle intensity and a silky texture, this is an elegant, tightly structured and persistently mineral Pinot Gris in a pretty unique style. It is still terribly young but very promising. Excellent!”
92/100 Mad & Monopolet
"Pinot Gris er en lurevorn drue, som ærlig talt kan stikke i alle retninger - nogle vine bliver for søde og ude af balance, men nogle formår at tæmme dem og lave fremragende vin. Ziereisen gør det godt, og vinen er til billige penge. Næsen er fyldt med duft af æbler, solbær, grapefrugt, tangerine og flint. I munden er den frisk, rank og har både fylde og mineralitet. 1 stk 189,95/ BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 119,95"
92/100 Houlberg
"WAUW ... der er sgu både krop, fedme og fad i næsen, virkelig en fadpræget aroma, hvor der er brunet smør, lakridskonfekt, vanilje, kaktuspiller og en tropisk frugt med fersken, mango, papaya samt bløde og modne pærer. Der kommer også sammen med det pænt lurpakkede og smørrede noter nogle cashewnødder. I munden er vinen knap så blød, men har en mere maskulin syre, fortsat god krop samt god balance. Der er igen noget tropisk frugt, men det får følgeskab af æbler, lemon og grape, så dermed giver det noget rygrad til vinen. Smagen er måske en anelse mere brovten end duften, men det smager sgu ret godt. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 189,95 kr., men kan fås til 149,95 kr. ved køb af 6 flasker."
91/100 ”TOP 25 The Grauburgunder Trophy” – Falstaff
“A balsamic touch in the fragrance, apple, pear, forest blueberry, large wooden barrel, firm and juicy in the mouth, concise acidity, but also good accompanying extract, no softened Pinot Gris, and no heavy boom, but still with varietal motifs of smoothness and aromatic richness.”
90/100 Robert Parker
”Aged on the lees for 20 months, the Oberrhein Landwein 2021 Grauer Burgunder from Hanspeter Ziereisen opens with intense and elegant, wonderfully aromatic fruit (ripe pears) and some chalky nuances on the nose. Medium to full-bodied on the palate, this is a supple yet structured Pinot Gris with serious grip and sustainable salinity and purity. This is an impressive wine that sells for 13.80 euros ex-cellar, which makes it a Best Buy from this iconic producer close to Basel. 12.5% stated alcohol. Screw cap. Tasted from lot L 03 23 in August 2023.”
Nyd den til fisk og skaldyr, fyldige salater, fjerkræ, cremet pasta, sushi, røgvarer og cremede oste. Servér ved 10-12°C.
Vinen er skabt på 100 % Grauburgunder (Pinot Gris/Pinot Grigio) som høstes ved håndkraft fra Ziereisens topmarker i Baden. Jordbunden består hovedsageligt af jurakalk og jern, hvilket giver vinene herfra en skønt mineralsk præg af rygende flint. Efter presning af druerne lader Ziereisen drueskallerne macerere et lille stykke tid, hvilket er med til at give vinen en gylden-orange kulør, da Grauburgunder-druerne har en kobberød farve. Mosten gæres spontant på ståltanke, hvorefter den færdige vin omstikkes til gamle egetræsfade. Her hviler den i kontakt med de fine gærrester i minimum 12 måneder, hvilket giver en dejlig cremet tekstur til vinen.
Om Weingut Ziereisen
"The man is a superstar, whose Pinots are up there with the very best." - Tim Atkin, Master of Wine
"Ziereisen is a little bit like Bayern Munich. Another dimension of complexity and expression." | "German Red Wine The Year 2020" – Robert Parker
“German Wine Collection of the Year " | "5 Trauben - Weltklasse” - Gault Millau
”TOP 100 Wineries of the World 2022" - Wine & Spirits Magazine
"Try anything!” – Anne Krebiehl MW
Manden er en legende. Hans vine er kult. Presenting sydtyske Hanspeter Ziereisen... verdensmester i Gutedel og Tysklands nok allerbedste producent af Pinot Noir! 100-point-vinmagere fra Tyskland kan tælles på meget få fingre - men hos Weingut Ziereisen i det sydligste Baden leverer samtlige vine velsmag, kompleksitet, personlighed og ratings på et så svimlende højt niveau, at husets samlede kollektion er kåret som Tysklands bedste! Master of Wine Anne Krebiehl anbefaler i sit hovedværk, The Wines of Germany, samtlige vine i sortimentet! Og da en anden Master of Wine, Tim Atkin, organiserede en stort anlagt blindsmagning af 400 tyske Pinot Noir-vine, var Weingut Ziereisen meget sigende den eneste med 3 vine i TOP 20.
Vi finder kultproducenten i den lille flække Efringen-Kirchen, som ligger i direkte nordlig forlængelse af den schweiziske storby Basel, og som mod vest grænser op til Rhinen og det sydligste Alsace. I dette lille samfund har foretagsomme familien Ziereisen huseret siden 1734, men indtil for 30 år siden med overvejende fokus på kvægdrift og planteavl. Kun 0,5 hektar var indtil da helliget dyrkning af vindruer, der blev solgt fra til det lokale kooperativ.
Familiens bourgognetossede unge søn, den snedkeruddannede Hanspeter Ziereisen som overtog familiegården i 1991, så dog et kæmpe potentiale i det lokale terroir Efringer Oelberg... En stejl og direkte sydvendt skråning med indiskutabel Grosses Gewächs-klasse og høj koncentration af Jura-kalksten i undergrunden. Faktisk så udpræget at marken grænser direkte op til et kalkbrud! Nok så vigtigt for druekvaliteten er terroirets eksponering for den tørre vind fra Middelhavet, der når frem til Efringen-Kirchen via porten til Bourgogne, "The Belfort Gap", mellem Jurabjergene og Vogerserne. Siden overtagelsen har Hanspeter Ziereisen øget familiens beholdning af vinmarker til 20 hektar, hvoraf størstedelen er perfekt beliggende på Efringer Oelberg.
Den 100% selvlærte winemaker gik fra starten eksperimenterende og udogmatisk til værks, hvilket dog med årene bragte ham på kolisionskurs med de tyske vinmydigheder. Konflikten kulminerede i 2004, hvor Ziereisens spontangærede, langsomt modnede og ufiltrerede vine trods tårnhøj kvalitet og anmeldertrække ud over alle grænser blev afvist som Qualitätswein, fordi "statens sheriffer" fandt rebellens vine for afvigende i smagen! Ziereisen blev først såret på stoltheden, men så nye muligheder i at markedsføre sine vine som Landwein, hvilket gav langt større frirum for eksperimenter, kreativitet og nytænkning. Succesen har været så enorm, at Ziereisen i dag er blevet en lederskikkelse for den kvalitetsfanatiske og hastigt voksende Badischer Landwein Bewegung, der er stiftet i 2016 som modbevægelse til de konservative og konformerende tyske vinmydigheder.
Ziereisen har fundet sin helt egen vej til verdensklassen! Ekstremt tæt beplantning – helt op til 20.000 planter pr. hektar. Kompressorluft blæst ind under blomstringen giver mindre kompakte klaser med færre og sundere druer! Fodtrampning af frugten. Lang macerationstid. Spontangæring med op til 80% hele drueklaser. Aldrig mere chaptalisering - derfor slanke og ranke vine! Hård presning af hvidvinsdruer for ekstra fenolisk udtræk og større smagskompleksitet. Ingen sulfit-tilsætning før aftapningen - som sker uden klaring og i hovedreglen uden filtrering. Disse karakterfulde vine behøver tid og kærlighed i tønde, flaske og glas... Derfor flere års fadlagring i selskab med de fine gærrester – typisk to vintre og to somre på lokale tyske fade fra Andreas Assmann. Dog meget mådeholden brug af ny eg.
Hovedfokus er på Spätburgunder (Pinot Noir) samt den lokale hvidvinsdrue Gutedel (Chasselas), som Ziereisen har ført til 100-point-stjernestatus i den førende tyske vinguide Gault & Millau. Der suppleres med ca. 30% beplantaninger af fortrinsvis Pinot Gris, Pinot Blanc, Chardonnay og Syrah, hvis enkeltdruevine alle vælter sig i topratings fra verdens største anmeldere.
Edeltraud og Hanspeter Ziereisen, der i dag har nået starten af halvtredserne, krydser begge fingre for, at næste generations Ida og Johann en skønne dag vil overtage vingården. Alligevel har Hanspeter strengt forbudt sine børn at studere vin ved de højere læreantalter: "Mehr trinken, weniger denken." Familien Ziereisen revolutionerer tysk vin... nedefra.